onsdag den 31. januar 2018

Opsummering af: Januar '18

{'Klonerne' er et anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic.}


Januar var sært udmattende, på sådan en "årets-travleste-måned-er-slut-så-nu-er-du-kvæstet"-måde. Jeg har ikke fået læst særlig meget, men til gengæld har jeg fået set utrolig meget Criminal Minds. Jeg har leget kreativ og jeg har nydt stille og tiltrængte aftener for mig selv.
Det er først her, de sidste par dage, at jeg har kunnet trække vejret igen og det har betydet stunder med søde folk, en biograftur, en sushidate og en aften med Tobias Dybvad og 'Fasser Partner', hvor lattermusklerne for alvor blev sat på prøve.

Januar efterlader mig desuden en smule forpustet, for hvordan i alverden kan tiden gå så hurtigt?

Læsningen bød trods alt på omkring 900 sider, fordelt på 3 bøger (og én, jeg er ved at læse).

Alle 3 var fantastiske på hver deres måde. 'The Princess Saves Herself in this One', var enormt rørende og barsk, (du kan læse min anmeldelse her), 'Skildpadder hele vejen ned' tog mig med en storm, jeg slet slet ikke havde forventet og 'Klonerne' efterlod mig hungrende efter mere.

Goodreads målet lyder på 3 ud af de 65, som jeg har sat mig for og omend jeg starter året ud med at være 2 bøger bagud, så ved jeg, at jeg indhenter det med tiden.

Mit Mountain TBR-mål lyder i år på 24 bøger og eftersom alle 3 læste bøger er købt/anskaffet i 2017, giver det mig et forspring på 1 bog og jeg ved, at det er en typisk januar ting, men jeg er ganske tilfreds med, at jeg er med so far. 

Mine bøger har formeret sig med et enkelt bogkøb, 4 bøger fra søde forlag og så har vi ryddet lidt op i læseeksemplarerne på arbejdet, så dér er der også kommet en fin stak med hjem.
Hvis nu også bare mine reoler på magisk vis ville formere sig, så ville jeg måske, bare måske, også kunne følge med på det punkt. 

Februar bliver forhåbentligt lidt mere overskuelig, fyldt med rare stunder og en masse bladrende (og læste, naturligvis) sider.
Har årets første måned været god mod dig? 


2 kommentarer:

  1. Det lyder til at du har fået slappet maks af :D
    Januar har været helt fantastisk. Der har været tid til afspadsering efter den travle julemåned, så overskuddet er tilbage. Det er virkelig skønt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var i hvert fald dét, der var mest tiltrængt!

      Åh, hvor skønt for dig - jeg håber, at du har nydt det. <3

      Slet