fredag den 3. marts 2017

'Diabolik' (Diabolik #1) - S.J. Kincaid

"Alle gik ud fra, at diabolikker var frygtløse, men i mine tidlige år bestod mit liv ikke af andet end frygt."



Titel: Diabolik (Diabolik #1). Forfatter: S.J. Kincaid. Udgivelsesår: 2016. Sidetal: 372. Forlag: Carlsen,

Dette er et anmeldereksemplar fra Forlaget Carlsen.

En diabolik er skabt til at være ubetinget loyal over for sin ejer.

En diabolik er en nådesløs dræbermaskine.

Nemesis er diabolik. Hun er bundet til Sidonia og vil ofre sig uden at tøve, hvis hendes ejer er i fare.

Nemesis er bare ikke helt almindelig. Hun har en svaghed, der gør hende til den farligste diabolik i imperiet - hun ved det bare ikke ... endnu.


'Diabolik' var en virkelig spændende, nervepirrende og fantastisk læseoplevelse, der virkelig overraskede mig med dens originalitet. 
Jeg elskede helle dette futuristiske aspekt med manipulerede maskiner, der har menneskelignende træk, men som kan bruges som våben og bodyguards. Jeg elsker, at disse diabolikker er skabt til at være helt igennem trofaste over for ét menneske og komplet nådesløse over for alle andre.
Sådan noget som diabolikker er heldigvis stadig far-out, men det er jo ikke helt urealistisk med sådan nogle fremtidige genetiske korrektioner i mennesker (hvis ikke det allerede findes) og det gør historien meget mere interessant, på en eller anden måde. 

Især Nemesis, vores hovedperson (og hoved-diabolik), er en virkelig sej karakter! Hun er simpelthen så rå, eftertænksom, opmærksom og bizart kær, for en der ingen "følelser" har. Hun er virkelig en helt anden type hovedperson end jeg er vant til og hun gjorde det til en helt særlig oplevelse.

"... stavrede bagud, bleg og måbende, da jeg vendte mig om mod hende. Hun kiggede rundt på massakren og tabte underkæben.
"Du . . . du er ikke et menneske."
"Nej," sagde jeg."

Kejseren og hans mor var nogle sindssyge folk. De var nærmest indbegrebet af vanvid og galskab - alligevel var de dog også underligt fascinerende. Galskaben var nemlig gennemtænkt og hvor langt vil man egentligt gå, for at opnå den højeste magt? 
Generelt de royale har en skrue eller to løs og det gjorde faktisk læseoplevelsen en del mere underholdende.

Derudover var jeg faktisk ret vild med ideen om, at bogen var en stand-alone. Nu har jeg så fundet ud af, at Kincaid har besluttet sig for at lave den om til en trilogi og selv om jeg uden tvivl skal læse videre, så ærgrer det mig, at den ikke fik lov til at stå som den var - den var nemlig virkelig god og slutningen også ganske fornuftig!
Jeg er spændt på, hvordan hun får det hele kringlet rundt og hvordan historien bliver bygget videre.

Altså er det en enestående historie og jeg nød virkelig læsningen og timerne der bare forsvandt i diabolikkernes univers.

4 kommentarer:

  1. Fed anmeldelse, du har lige overbevist mig om at jeg skal læse "Diabolik" :) Det var ellers en bog som jeg har været meget i tvivl om, så kunne ikke beslutte mig om den var noget for mig eller ej

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er da dejligt at høre! Den er helt klart noget for sig, men absolut spændende! :-)

      Slet
  2. Dejlig anmeldelse - Den har stået min to-read liste i en rum tid, men er SÅ bagud med læsningen ... :(

    SvarSlet
    Svar
    1. Øv! Heldigvis løber den ingen steder og så snart du har mere læseoverskud, er jeg sikker på, at den tager godt imod dig! ;-)

      Slet