tirsdag den 28. februar 2017

Opsummering af: Februar '17


Februar har været virkelig kort, men også ganske fin. Februar har, lidt ligesom jeg, lidt af humørsvingninger og der har både været solskin og snefnug til at pynte dagene.
Måneden har budt på en del arbejde, en hel masse hyggestunder, en enkel tur på tværs af landet (og tilbage igen) og en del mere indlæg, end bloggen længe har set.
Alt i alt har februar været en succes, omend jeg glæder mig til lysere og varmere dage, som foråret gerne snart må byde velkommen. 


I februar har jeg læst: Næsten 2000 sider fordelt på 4 færdiglæste bøger, samt 'Haabet' af Mich Vraa, som jeg endnu er igang med. Af de færdiglæste bøger er tre af dem anmeldereksemplarer og endnu et tak skal lyde til CarlsenAlvilda og LOVEBOOKS for bøgerne. 

Månedens bedste bog: Det må uden tvivl være 'Skrøbelige skønhed' af Amy Harmon, der blæste mig fuldstændig bagover med al sin kærlighed og fantastiske ord. Især disse satte sig fast i mig: "Hun kunne godt lide tanken om at flyve uden at have ansvaret for at redde verden." og min anmeldelse af denne fine sag kan læses her.

Månedens antiklimaks: 'Grey' af E.L. James ... Det er en historie jeg godt kender og også godt kan lide, men noget af luften gik altså af ballonen ved at høre historien fra hans side. Mystikken forsvinder, den blev lidt små-underlig og pludselig gik det op for mig, præcis hvor ødelagt manden egentligt er. Jeg fortryder ikke at have læst bogen, men jeg kunne også sagtens have undværet den.

Status på Goodreads-mål: 10/75 bøger og: 1 book behind schedule ... Suk!

Status på Mountain TBR-mål: 6/36 bøger, så her er jeg stadig on track, hvilket jeg er temmelig lettet over! 

Nye bøger: 3 bogkøb, 4 nye anmeldereksemplarer og yderligere 8 nye bøger er flyttet ind, efter der blev ryddet op i læseeksemplarerne på arbejdspladsen.


Har februar været god ved dig? 

4 kommentarer:

  1. En måneds plusmedlemsskab hos Saxo... Need I Say more 🙈 hehe

    SvarSlet
    Svar
    1. Ååååh, det lyder både farligt og fantastisk! :D

      Slet
  2. Hey, en bog bagud er da ingenting! No worries :-)

    Februar har været fin for mit vedkommende. Jeg har endelig fået løst nogle afspilningsproblemer med Ereolens app, så nu kan jeg atter få lyttet til en masse lydbøger. Dejligt ♥


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig! Jeg er lidt skeptisk over, at jeg er bagud så tidligt på året, men det kan indhentes!

      Hvor skønt for dig! <3

      Slet