onsdag den 8. februar 2017

'Confess' - Colleen Hoover

"There are people you meet that you get to know, and then there are people you meet that you already know."



Titel: Confess. Forfatter: Colleen Hoover. Udgivelsesår: 2015. Sidetal: 308. Forlag: Simon & Schuster. 

Auburn Reed has her entire life mapped out. Her goals are in sight and there’s no room for mistakes. But when she walks into a Dallas art studio in search of a job, she doesn’t expect to find a deep attraction to the enigmatic artist who works there, Owen Gentry.

For once, Auburn takes a risk and puts her heart in control, only to discover Owen is keeping major secrets from coming out. The magnitude of his past threatens to destroy everything important to Auburn, and the only way to get her life back on track is to cut Owen out of it.

The last thing Owen wants is to lose Auburn, but he can’t seem to convince her that truth is sometimes as subjective as art. All he would have to do to save their relationship is confess. But in this case, the confession could be much more destructive than the actual sin…


Da jeg fik nys om at, 'Confess' ville blive udgivet som serie, gik der ikke lang tid, før jeg holdt mit eget eksemplar i hænderne.
Denne lille farverige sag, hvis cover virkelig formår at vise hvad der gemmer sig indeni, måtte bare være min, så jeg kunne læse historien bag, før den pludselig dukkede op på min skærm.

'Confess' er uden tvivl en sød og fin historie om ulykkelig kærlighed, om at gøre hvad der står i ens magt, for at holde sammen på ens verden og om den magt andre har over en - på både godt og ondt. 
Endnu engang indhyllede Colleens smukke ord mig i et varmt tæppe af kærlighed og Owen og Auburn er nogle virkelig gode karakterer, der er bundet sammen af noget uventet, men meget smukt. Jeg havde derfor svært ved at give slip på dem og bogen og jeg endte også med at læse den i et hug - noget der desværre er blevet en sjældenhed herhjemme. 

"Every day of my life it feels as if I'm
fighting my way up an escalator that only goes down.
And no matter how fast or how hard I run to try to reach the top, I stay in the same place, sprinting, getting nowhere."

Dog følte jeg, at bogen manglede noget ganske vigtigt; der manglede nemlig dén der gnist.
Den gnist, der virkelig gør kærligheden i bogen til noget misundelsesværdigt.
Den gnist, der virkelig sender læserens følelser helt ud over kanten.
Den gnist, der gør en sød og kærlig læseoplevelse, til en ekstraordinær læseoplevelse ... 

Tag endelig ikke fejl; bogen var underholdende, den fik mig til at smile, den gjorde mig også vred til tider, den overraskede mig og den havde disse virkelig gode karakterer. Den tog desværre bare heller ikke vejret fra mig, fik mine kinder til at blusse op eller udfordrede mig, sådan som jeg ved, at Hoovers ord og bøger kan.
Jeg kunne ganske enkelt ikke mærke gnisten.

Dog må jeg lige tilføje, at jeg elskede det kunstneriske aspekt i bogen og jeg elsker Colleen for at gå den ekstra mil og finde en kunstner at samarbejde med. For at bringe historien til live på en ganske særlig måde - det er virkelig så gennemført og genialt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar