tirsdag den 25. april 2017

'Stalker' - Michella Rasmussen

"En energi summer i mine fingre, og jeg hiver papir og blyant frem. Jeg er nødt til at gøre noget. Julie skal vide at jeg er her. 
At én forstår hende."



Titel: Stalker. Forfatter: Michella Rasmussen. Udgivelsesår: 2016. Sidetal: 214. Forlag: Tellerup.

Jeg ved ikke hvem han er.
Eller hvorfor han har valgt mig.
Men når jeg hører gulvet knirke
eller fodtrin følge efter mig, fryser mit blod,
og jeg glemmer at trække vejret.
Jeg lukker øjnene og håber det er indbildning.
Men jeg ved han altid er i nærheden.

Midt i 2.g får Julie et romantisk brev fra en hemmelig beundrer. Pigerne i klassen bliver ellevilde og lægger straks planer for at føre dem sammen. Men brevene tager en uhyggelig drejning, og det går hurtigt op for Julie at beundreren ikke bare er betaget, han er besat. Og han skyr ingen midler for at komme tæt på hende...
 


De fleste af os kender til impulskøb og sådan et var 'Stalker' faktisk lidt for mig. Jeg havde ingen planer om at købe bøger den dag, men så stod jeg og bladrede lidt i den i butikken og jeg fandt hurtigt ud af, at det faktisk var lidt svært at lægge den fra mig igen og svups, så havde jeg købt den.
Derfra gik det hurtigt; jeg læste i den i pauserne, jeg tænkte over den mens jeg betjente kunder og så snart jeg fik fri, læste jeg den færdig. 

Bogen er skrevet i et let sprog og den er også hurtigt læst, men Michella har sine læsere fanget i et bjørnegreb og det går lige i hjernen på én.
Faktisk havde jeg flere dage i streg mareridt om, at jeg blev stalket og hver nat ændrede stalkeren sig til forskellige af mine nærmeste. Se så ved man, at en forfatter kan noget særligt og godt (og skræmmende ...).

Det interessante (og uhyggelige) ved bogen er, at vi både ser historien fra Julies og stalkerens synspunkt, hvilket vil sige, at vi ser hvor voldsomt det hele påvirker Julie, samtidig med at vi ser stalkeren forelske sig endnu mere og være stolt af sine 'heltegerninger'.
Det var helt vildt spændende, at se hvor forskelligt de så på tingene og hvordan de forstod hver situation på to så vidt forskellige måder. Dét stalkeren fandt romantisk, skræmte Julie. Dét der forargede Julie, troede stalkeren var en stor hjælp.
På en eller anden måde, knyttede jeg som læser, bånd til begge parter - Julie, fordi hun, foruden sin i forvejen lidt svære hverdag, går igennem et uhyggeligt helvede og stalkeren, fordi vi bliver introduceret for dét, der får denne til at tage skridtet derud, hvor der ingen vej tilbage er.


"En skikkelse løber og bliver opslugt af mørket. Den smule lys der glider ind fra stuen får mit værelse til at spejle sig i ruden og gør det sværere for mig at se ham."

Jeg kunne godt have tænkt mig, at bogen var lidt længere og at især anden del af bogen var lidt mere dybdegående. I starten er det virkelig detaljeret og vi får hele optakten med, men pludselig er der utroligt meget fart på og der er visse scener, jeg godt kunne have tænkt mig, havde fået mere opmærksomhed.
Det ændrer dog ikke på, hvor fanget jeg var af historien og hvor absurd interessant jeg fandt den. Alt i alt var 'Stalker' altså lettere uhyggelig, men uden tvivl et godt impulskøb!

søndag den 23. april 2017

Dewey's Read-a-Thon: april '17


Det er langt om længe blevet tid til endnu et læsedøgn i Dewey's ånd. På lørdag, d. 29/4 kl. 14.00, går forårets Dewey's 24 hour Read-a-Thon nemlig igang og jeg glæder mig.
Denne gang kommer jeg ikke til at være med alle 24 timer, da jeg endnu engang har en niece der skal konfirmeres lørdag og en stor del af dagen vil derfor stå i festens tegn for mit vedkommende. Dog vil jeg dagene op til have gjort det hele klart, således at jeg, når jeg kommer hjem fra festen, vil kunne gå direkte ind i min hule og nyde en masse læsning. 

Skal jeg være helt ærlig, så har jeg denne gang ikke brugt særlig meget tid på at samle den helt perfekte læsestak og jeg har heller ikke bestilt nye bøger hjem til formålet, som jeg ellers plejer at gøre. Jeg har dog udvalgt et par bøger, som jeg virkelig glæder mig til at dykke ned i og som jeg tror, vil holde mig godt underholdt i de timer, jeg kan nå at være med.


'Vores kemiske hjerter' af Krystal Sutherland lyder til at være en sjov, sød og hyggelig bog, som jeg har hørt mange gode ting om.
Jeg tror, at det er en bog, der er let at forsvinde ind i og tænker derfor også, at det er en god bog at starte med, efter en lang dags festen. 


'Det lille hus i den store skov' af Laura Ingalls Wilder er den første bog i serien om det lille hus på prærien. Det er en børnebogsserie, som min mor især har holdt af og da jeg var yngre læste vi i bøgerne og fulgte også trofast med i tv-serien.
Jeg glæder mig til at dykke ned i de nostalgiske barndomsminder med denne bog og min plan er, at den skal læses i de sene aften/nattetimer - næsten som en godnathistorie. 


'Kalamit'* af Brandon Sandersen er afslutningen på trilogien om fortroppernes kamp mod de episke og det er en bog, jeg længe har ventet på. Jeg elsker skrivestilen og humoren, så jeg tror virkelig, at den vil kunne holde mig underholdt i slutspurten af læsedøgnet. De tidligere bøger har været tempofyldte, nervepirrende og spændende, så jeg er sikker på, at 'Kalamit' vil være ligesådan og give mig energi til at komme over målstregen. 

Altså har jeg en stak på 982 sider at se frem til og selv om jeg ikke forventer at få læst alle siderne, så glæder jeg mig utroligt meget til at dykke ned i hver enkelt bog.

*'Kalamit' er et anmeldereksemplar fra forlaget DreamLitt.


Skal du være med til forårets readathon? Hvilke bøger vil du gerne læse og hvor kan jeg følge dig denne gang? 

onsdag den 19. april 2017

'November 9' - Colleen Hoover

"When you find love, you take it. You grab it with both hands and you do everything in your power not to let it go. You can’t just walk away from it and expect it to linger until you’re ready for it."



Titel: November 9. Forfatter: Colleen Hoover. Udgivelsesår: 2015. Sidetal: 310. Forlag: Atria Books.

Fallon meets Ben, an aspiring novelist, the day before her scheduled cross-country move. Their untimely attraction leads them to spend Fallon’s last day in L.A. together, and her eventful life becomes the creative inspiration Ben has always sought for his novel. Over time and amidst the various relationships and tribulations of their own separate lives, they continue to meet on the same date every year. Until one day Fallon becomes unsure if Ben has been telling her the truth or fabricating a perfect reality for the sake of the ultimate plot twist.


Denne bog overraskede mig faktisk positivt, hvor utroligt det end lyder. Jeg har haft bogen liggende i evigheder, men jeg følte mig ikke vildt draget af den, så da den tog mig med på denne hyggelige og sjove tur, blev jeg så glad.

Ben og Fallon er nogle skønne karakterer og deres dynamik er simpelthen fantastisk. De har uden tvivl deres eget at slås med, men måden de hjælper hinanden videre på, hvordan de udvikler sig sammen og hver for sig er så fin og smuk.
Jeg elskede hvordan de udfordrede hinanden og hvor meget de opmuntrede hinanden til at være den absolut bedste udgave af sig selv, som de kunne være.


Derudover var der også et skønt gensyn med nogle andre karakterer (en vis pilot og en vis stædig medicinstuderende) og jeg ELSKER hvordan to verdener blev forenet lige dér. Seriøst. Jeg hvinede og klappede over det.

"She’s not the kind of girl you choose your battles for. She’s the kind of girl you fight to the death for."

Colleen Hoover har taget fat i en masse læser-begreber i denne bog, som: TBR-pile (To be read), Insta-love (lynhurtig forelskelse), dét med at kvinder i bøger søger macho-mænd og at mænd nogle gange siger nogle ret finurlige ting (især under sex, men dér vil jeg ikke gå i nærmere detaljer). De her begreber diskuterer de to karakterer og det var både sødt, spøjst og hyleskægt. Det er nogle ting, man som læser tit bider mærke i og selvironien fra Hoovers side var enormt underholdende. 

'November 9' overraskede mig som sagt virkelig og som Hoover bedst kan, tog hun mig med på en rutsjebanetur rundt til alle de følelser, jeg glemmer, at jeg kan føle. 
Den havde virkelig god potentiale til at blive endnu en favorit her hos mig. Hvis ikke slutningen havde gået mig lidt på ...
Jeg siger ikke, at slutningen er dårlig, eller at den ikke passer ind i historien - for det gør den. Jeg er bare ikke overbevist og jeg synes, at en vis karakter tager lidt (læs: meget) lettere på det, end jeg nogensinde ville have gjort ...
Desværre trækker det lidt ned for mit vedkommende - jeg blev ikke chokeret, eller fik mit hjerte knust (som hensigten uden tvivl var), jeg blev forarget og dét kunne resten af historien ikke helt veje op for. 

mandag den 10. april 2017

'Slammed' (Slammed #1) - Colleen Hoover

"Understanding a situation doesn't always make it easier."



Titel: Slammed (Slammed #1). Forfatter: Colleen Hoover. Udgivelsesår: 2013 (originalt: 2012). Sidetal: 352. Forlag: Simon & Schuster.

Layken's father died suddenly, leaving her to gather every ounce of strength to be a pillar for her family, in order to prevent their world from falling apart. Now her life is taking another unexpected turn…
Layken's mother gets a job which leads to an unwanted move across country. However, a new home means new neighbours… and Layken's new neighbour is the very attractive Will Cooper.
Will has an intriguing passion for slam poetry, and a matching passion for life. The two feel an irresistible attraction but are rocked to the core when a shocking revelation brings their romance to a screeching halt. 
Layken and Will must find a way to fight the forces that threaten to tear them apart… or learn to live without each other.


'Slammed' var en fin og sød bog, der både gav mig tårer i øjnene og fik mig til at smile - til tider på samme tid. 
Jeg elskede hele slam-poetry delen og det var en virkelig god måde, at få karakterer til at udtrykke deres følelser på og selv om det var lidt cheesy nogle steder, så var der også mange, der faktisk formåede at bevæge mig og give mig kuldegysninger.
Jeg kunne også godt lide hele vinklen om sorg, tab og dét at der i bogen bliver givet redskaber og råd til at overleve sådan en sorg og sådan et tab og jeg ville faktisk nok måske have foretrukket, at den vinkel havde været dét bogen handlede om, fremfor at være der for at skabe et fundament for en ulykkelig kærlighedshistorie ...
Ikke desto mindre lykkedes det endnu engang Colleen Hoover, at få mig til at føle så pokkers mange ting, mens jeg læser hendes ord og det er også dét der gør, at bogen kommer op på 3 stjerner.

"Sometimes life doesn't happen in chronological order."

Problemet med den er, at 'Slammed' er en meget typisk, ligeud og klichéfyldt kærlighedshistorie. Vores to karakterer falder for hinanden det sekund de møder hinanden, de kan ikke være sammen, de kæmper imod kærligheden og skal finde ud af, hvad de gør med de kort de er blevet givet.
Og det er en god historie - det er det virkelig. Men nu hvor jeg har læst så meget andet af Hoover og dermed ved at hun kan skrive bøger med langt mere dybde, så føltes denne historie lidt flad til sammenligning.
Jeg havde ikke høje forventninger og jeg burde nok heller ikke sammenligne bøgerne, men den rørte mig ganske enkelt ikke lige så meget, som andre bøger har gjort.
Derudover faldt jeg ikke hårdt for vores to karakterer og selv om jeg nød bogen og glæder mig til at læse de næste to bøger i serien, så må jeg nok indrømme, at jeg ikke fandt 'Slammed' overvældende.

"When someone close to you dies, the memories and recollections of them are painful. It isn't until the fifth stage of grief that the memories of them stop hurting as much; when the recollections become positive. When you stop thinking about the person's death, and remember all of the wonderful things about their life."



fredag den 7. april 2017

Opsummering af: Marts '17


Marts gik så surrealistisk hurtigt, som tiden generelt bare gør for mig lige nu (hvordan kan vi allerede være en uge inde i april???). Marts har været smækfyldt med gode stunder, lange gåture og fantastisk selskab. Det har været en måned med overskud, med godt humør og jeg har endelig kunne mærke, at de lysere dage er kommet. 

I marts har jeg læst omkring 2700 sider fordelt på 8 færdiglæste bøger. Af de læste bøger var der 2 anmeldereksemplarer og 2 gaver fra forlag - stort tak til HarperCollinsNordicAlvilda og Lovebooks for dem.

Månedens bedste bog var uden tvivl Elle Kennedys 'Kamp til stregen', der er den fjerde og sidste bog i 'Off-Campus'-serien og som simpelthen var alt hvad jeg havde håbet på!

Månedens antiklimaks oplevede jeg ikke rigtigt i marts, hvilket jo altid er en dejlig overraskelse. 

Status på Goodreads-mål er 18/75 og jeg er atter on track og jeg håber virkelig, at jeg bliver dér. 

Status på Mountain TBR-mål er 9/36, hvilket vil sige, at jeg fortsat er med på den udfordring. 

Nye bøger har jeg i farten desværre mistet lidt overblikket over, men jeg tror at status er: 4 bogkøb, 3 nye anmeldereksemplarer og yderligere 2 bøger, fra én der havde ryddet op i sin bogreol. 


Hvordan har din marts måned været? 

fredag den 31. marts 2017

Læsevanskeligheder hos unge: Anbefalinger fra en boghandel

"We read to know we're not alone." 


Som nogle af jer nok efterhånden har fået med, er vi en gruppe bogbloggere der i denne uge har fokus på læsevanskeligheder hos unge. Bøger er en glæde vi har til fælles og vi ønsker selvfølgelig at dele den glæde med alle de der er interesserede - også dem, der måske har lidt sværere ved at give sig i kast med læseoplevelserne end andre.

I dag er det min tur til at komme med nogle inputs og eftersom jeg til daglig arbejder i en boghandel, hvor problemet ind i mellem opstår; dét med at skulle finde en spændende og god bog, uden at den bliver alt for svær og indviklet, valgte jeg at tage kameraet med på arbejde og gå på 'jagt'. For hvor mange spændende og letlæselige bøger har vi egentligt på hylderne til hverdag, uden at det bliver for barnligt for de unge?
Det var en del sværere end jeg lige havde forventet, men jeg synes selv, at vi kom frem til nogle ret gode bud! 


Til de klassikerinteresserede fandt vi Bent Hallers 'Kaskelotternes sang', der handler om at være ung, overmodig og tro, at man er usårlig og 'Brødrende løvehjerte' af Astrid Lindgren, der handler om sorg, kærlighed og om at kæmpe for dét man tror på.
Begge bøger er børnebøger og derfor har de et lettere sprog, men de er også nogle smukke, dybe, spændende og lærerige bøger, som unge og voksne bestemt også kan få utroligt meget ud af.


På ungdomsreolerne fandt jeg 'Skæbnens kald', der er den 2. bog i Haidi Wigger Klaris' trilogi 'Dæmonherskernes arving' - jeg anbefaler helt klart, at man starter med den første bog og derefter nupper de to andre med også. Det er en vildt spændende og god fantasyserie om det overnaturlige og så er de skrevet i et virkelig let og overskueligt sprog. 
'Harry Potter og det forbandede barn' og 'Fantastiske skabninger og hvor de findes' måtte jeg selvfølgelig også have med, fordi de er fyldt med den fantastiske magi fra Harry Potter-universet, men eftersom at de er udgivet som manuskripter, er de langt lettere at give sig i kast med, end den originale serie.
Derudover kan det også anbefales at kigge efter bøger fra Carlsens Sonar-serie, der er en masse realistiske ungdomsromaner, som henvender sig til de unge og de følelser de går rundt med i den alder. De kan dog sagtens nydes af folk i andre (ældre) aldre og der er nogle virkelig gode bøger iblandt, med det gode og overskuelige sprog, som vi leder efter.
Derudover har Carlsen også en Sommerfugle-serie, der henvender sig til et lidt yngre publikum og mest til piger, men der er helt sikkert også nogle bøger i den serie, der kan være meget relevante og som er gode.


Peter Madsens samlede udgaver af 'Valhalla'-tegneserien er en 3-i-1 pakkeløsning, da den både er en fryd for øjet med de smukke illustrationer, en god historie (og så endda på den lette tegneserie-facon) og også fyldt med spændende fakta om myterne bag historierne og andet ekstramateriale.
Hvis man er til de endnu lettere tegneserier, så har vi i butikken også nogle med Garfield, Elverfolket, Lucky Luke og mange flere - lidt til enhver smag og tegneserier er en perfekt måde at få en læseoplevelse på, uden at skulle dedikere sig selv til de tungere tekster. 
Sidst, men ikke mindst, anbefaler vi også Jesper W. Lindbergs 'Myter og mysterier'-serie, der er nogle af de bedste myter, linet op på en letlæselig måde i en interessant bog. Det er bøger både til drenge og til piger, til de nysgerrige og til bankebuksene (altså, mig f.eks ...) og til de, der gerne vil vide mere.

"Books are a uniquely portable magic."


Så er vi nået til indlæggets ende og jeg håber, at I er blevet lidt inspirerede. Jeg kan i hvert fald altid bruge ny inspiration, så hvis I har nogle anbefalinger i gemmerne, så skal I endelig bare smide dem af i kommentarerne! 

Husk endelig også at læse indlæggende hos mine medbloggere; Ea fra Chamberlains Bookcorner, Sofie fra Bogslottet, Irene fra Boghunden, Karina fra Crossing Journeys og Rikke fra Flyv med mig (Rikkes indlæg udkommer på søndag).

Derudover vil jeg til slut også lige linke til hjemmesiden Et liv som ordblind, hvor du kan finde hjælpemidler og guides til disse, samt råd til hvordan hverdagen kan gøres lidt lettere på trods af læsevanskeligheder. 

onsdag den 29. marts 2017

'Solbiens brod' (Krøniken om Morika #2) - Sidsel Sander Mittet

"Verden er våd og lys, himlen er tung af væde, sagde en af morikanernes gamle digtere. 
Hjertet er tungt af lykke, lykkelig nær ved at græde."



Titel: Solbiens brod (Krøniken om Morika #2). Forfatter: Sidsel Sander Mittet. Udgivelsesår: 2017. Sidetal: 470. Forlag: Forlaget Facet.

Dette er en gave fra Forlaget Facet.

Komplottet mod hilaernes dronning er slået fejl, og en krig med morikanerne synes uundgåelig.

Midt i den tiltagende konflikt står morikaneren Itua og hilaen Aaton. De har begge forrådt deres slægt og er blevet udelukket fra magtens inderkreds. Samtidig er deres affære blevet afsløret, og de befinder sig nu, hver for sig, i en fremmed by, hvor ingen af dem er velkomne.

Spørgsmålet er, om de skal vende deres folk ryggen og søge en fælles fremtid langt fra den strid, der er under opsejling, eller om der er kampe, som er vigtigere end dem selv?



Åh, denne bog ... Denne bog tog mig med på en følelsesmæssig rutsjebanetur og jeg blev selvfølgelig ramt af både stolthed og kærlighed, men også af følelser som frygt og afsky.

Jeg fandt starten af bogen en smule langsom, men det vejer resten af bogens action og drama uden tvivl op for og jeg kunne godt være tilbøjelig til at tro, at Mittet har bygget den stille start op, for at lade læseren falde til i historien, før vi bliver blæst bagover.

I 'Solbiens brod' kommer vi for alvor tæt på krigen og noget jeg især godt kan lide ved Mittet er, at hun har forklaret begge sider af sagen så godt. Læseren er ikke på noget tid i tvivl om hvad der foregår og selv om at det kan være en smule skræmmende ved visse emner, så er det også afsindigt spændende. 

Noget jeg især bed mærke i er dét, at der sagtens kan befinde sig gode sjæle på begge sider af striden; de kæmper jo bare for den sandhed de kender til og nogle gange bliver de fanget i krydsilden ... 

Mittet skal også have ros for, er at hun netop ikke er bange for at tage fat i de grusomme og skræmmende situationer.
Jeg vil være ærlig; nogle steder i denne bog var det lidt for grusomt for mig og jeg måtte træde væk fra bogen for en stund, før jeg kunne vende tilbage til den igen, men det var også dét der gjorde historien så meget stærkere og interessant. Den tager fat i de ting, vi ved eksisterer, men som vi helst ikke vil tænke på.


"Drengen kunne ikke have været mere end otte somre, og hans døde øjne sugede mig ind i deres tomhed. Ubevist rakte jeg ud for at lukke dem. Det handlede ikke om den dødes værdighed, men udelukkende om mig selv. Jeg ville blive sindssyg, hvis jeg skulle stirre ind i det livløse blik ét hjerteslag mere."

Jeg blev virkelig blæst positivt bagover over den karakterudvikling der sker i 'Solbiens brod'! Især vores hovedpersoner, Itua og Aaton, bliver virkelig sat på prøve og jeg nød at se deres roller vokse både sammen, men også hver for sig.
Itua træder for alvor i karakter og finder stille og roligt ud af, hvem hun gerne vil være. Jeg var oprigtig stolt af hende og hendes udvikling i bogen og jeg kan slet ikke komme over, hvor langt hun er nået og hvor meget røv hun sparker nu!
Aaton voksede virkelig også med sin opgave og selv om jeg havde det lidt sværere med hans rolle i denne bog, så var det som om, at han endelig accepterede sin skæbne og omfavnede sine evner på enestående vis. 


Åha, jeg kan lige så godt indrømme det; jeg er som en afhængig og Mittets bøger om Morika er mit fix. Jeg tror vitterligt ikke, at jeg kan forklare det bedre end det. Jeg falder dybere og dybere for hendes univers og jeg nyder at se det hele folde sig ud og blive til et fantastisk eventyr efter det andet, og jeg glæder mig virkelig til den næste, tredje og sidste bog i 'Krøniken om Morika'. 

mandag den 27. marts 2017

Verdens Bogdag og Læs for Livet

"Happiness is only real when shared."


I 1995 udpegede UNESCO d. 23. april til at stå i bøgernes (og ophavsrettens) tegn og denne dag blev derfor til det, vi kender som Verdens Bogdag. En hel dag for bogelskere, en dag til at dele læseoplevelser og en dag til at fejre magien der gemmer sig blandt siderne.
I år er selvfølgelig ingen undtagelse og et virkelig fint og flot initiativ er blevet taget, som jeg gerne vil fremhæve.


I år har Læs for Livet - en non-profit organisation der indsamler bøger fra alle interesserede (private, forlag, forfattere, anmelder og flere) og samler disse bøger sammen til små biblioteker, der bliver doneret til institutioner for udsatte børn og unge - nemlig valgt at indgå et samarbejde med boghandlerforeningen og dermed boghandlere hele landet over, for at indsamle en masse bøger, der kan glæde disse børn og unge.

Jeg synes virkelig, at Læs for Livet gør et stort, flot og imponerende stykke arbejde og det er en organisation jeg selv har doneret bøger til ad flere omgange.
Sagen er dog den, at det ikke er alle steder i landet, det er muligt at indlevere bøger, således at de kommer i hænderne på Læs for Livet og det har indtil nu derfor været svært, i hvert fald for mig, at aflevere de frasorterede bøger fra reolen til dem.

Derfor klappede jeg selvfølgelig i mine små tykke hænder, da jeg fandt ud af, at Arnold Busck-kæden (og dermed min arbejdsplads) har valgt at indgå i samarbejdet i forbindelse Verdens Bogdag og dermed vil være med til at indsamle bøger til Læs for Livet. 


Det kommer til at foregå således, at man fra d. 24. april til d. 26. april kan indlevere alle sine brugte bøger til i hvert fald samtlige Arnold Busck-butikker - og helt sikkert også andre boghandlere (hvilke har jeg dog ikke styr på i skrivende stund) - bare de er i god stand og selvfølgelig er nogle du selv kunne forestille dig, en person på 0-23 år kunne være interesseret i at læse. 

Så står du med nogle bøger i overskud, eller er det ved at være tid til at rydde op i bogreolen og vil du gerne gøre en fandens god gerning? Så vil jeg gerne på det stærkeste opfordre dig til at aflevere disse bøger i enten din lokale Arnold Busck, eller en af de andre medvirkende boghandlere i perioden (eventuelt spørg din lokale boghandler, om de er med i arrangementet) og dermed være med til at skabe endnu flere biblioteker til udsatte børn og unge.

Selv har jeg allerede en god bogstak klar til det og jeg tænker bestemt også, at jeg skal igennem reolen endnu engang, før vi rammer Verdens Bogdag. 

"Det vigtigste er ikke hvad børnene og de unge læser, 
men at de læser. "
Citat fra Læs for Livets hjemmeside.

Hvis du vil læse mere om Læs for Livet, kan du gøre det lige her.
Derudover kan du også finde dem på Facebook her og Instagram her.

søndag den 26. marts 2017

Fokus på: Læsevanskeligheder hos unge

"The more that you read, the more things you will know. The more that you learn, the more places you'll go."


Vi er en gruppe bloggere, der i den kommende uge hver især har skrevet indlæg med fokus på læsevanskeligheder hos unge. Vi bogbloggere har alle vores kærlighed til bøger til fælles og vores mål er at inspirere potentielle læsere og give ideer til gode læseoplevelser og metoder at gøre læsningen lettere, til de, der har det sværere ved at få ordene på siden til at give mening.

I dette indlæg har jeg lavet en oversigt over, hvilke indlæg I kan finde, hos hvilke bloggere de vil være og hvornår på ugen de vil være der.

Mandag d. 27. marts vil Ea fra Chamberlains Bookcorner udgive 3 indlæg, der alle har med læsevanskelighed at gøre.
Ét indlæg vil handle om hendes egne erfaringer som ordblind og hvilke råd, hun har at give omkring det. Andet og tredje indlæg vil liste en del anbefalinger, som hun synes er gode i sig selv, men også til unge med læsevanskeligheder.

Tirsdag d. 28. marts vil Sofie fra Bogslottet have fokus på lydbøger, hvordan lydbøger kan være en stor hjælp for unge med læsevanskeligheder og hvordan de unge kan få adgang til lydbøger.
Sofie skriver blandt andet: Lydbøger er en fantastisk vej ind i litteraturen og en god måde at komme igennem nogle værker, der kan være svære i papirform.

Onsdag d. 29. marts får Irene fra Boghunden besøg af forfatteren Sandra Scwartz, der fortæller om hvordan det er at skrive bøger der er letlæselige, men som stadigvæk har en spændende handling for den unge læser. Derudover vil Sandra også bidrage med nogle anbefalinger af bøger, som hun synes passer til emnet.

Torsdag d. 30. marts skriver Karina fra Crossing Journeys om forskellige hjælpemidler, der kan gøre læsningen lettere for unge med læsevanskeligheder og hun vil også selv anbefale både serier og enkeltstående bøger i indlægget. 

Fredag d. 31. marts vil der her på bloggen være et indlæg med anbefalinger af bøger fra boghandleren. Jeg har haft mit kamera med på arbejde og har sammen med mine kollegaer fundet nogle bøger, vi ville anbefale til unge med læsevanskeligheder, af de bøger vi har i butikken her og nu - noget der viste sig at være en lidt større udfordring end forventet. 

Søndag d. 2. april vil der hos Rikke fra Flyv med mig være et lille interview med en bibliotekar fra Fredericia Bibliotek med fokus på læsevanskeligheder hos unge, samt et par anbefalinger. Derudover vil der også være nogle anbefalinger til god og let læsning fra Rikke selv.

Jeg glæder mig selv meget til at se, hvad mine medbloggere har fundet på og jeg er overbevist om, at det bliver en god og lærerig uge for os alle. 

torsdag den 23. marts 2017

'På kant med livet' - Jennifer Niven

"Da jeg begyndte at spise, var tabet allerede så stort, at det var, som om jeg slæbte rundt på hele verden. Så det var ikke, fordi det føltes tungere med de ekstra kilo. Det var, da jeg forsøgte at bære begge dele, at det blev for meget." 




Titel: På kant med livet. Forfatter: Jennifer Niven. Udgivelsesår: 2016. Sidetal: 420. Forlag: Alvilda.

Dette er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda.

17-årige Libby kæmper med sin fortid som ”USA’s tykkeste teenager”. Men hun har tabt sig og er mere end klar til at kaste sig ud i alt, hvad livet har at byde på: high school, venner og kærester. Alligevel har folk omkring hende svært ved at se, hvem der egentlig gemmer sig bag de mange kilo.

Jack er cool og sjov. Men i virkeligheden dækker den smarte facade over en ulykkelig hemmelighed: Jack kan ikke genkende ansigter – selv hans egne brødre er fremmede for ham. Så selv om alle tror, at de kender ham, kender han ingen. Og ingen får lov at komme tæt på ham.

Ikke før han møder Libby i en gruppe hos skolepsykologen. Lidt efter lidt finder de ud af at lægge deres vrede og sårede følelser til side og i stedet se – virkelig se – den chance for kærlighed, som ligger lige foran dem.


Jeg følte lidt, at denne bog var slut, før jeg overhovedet fik startet. Jeg læste hvert sekund jeg havde mulighed for det (og min pause på arbejdet varede måske, måske ikke, et par minutter mere end den egentligt bør, fordi jeg ikke kunne give slip), glemte vitterligt alt omkring mig og slugte den så hurtigt, at jeg blev helt overrasket. 
Det kom dog ikke bag på mig, for Niven har en helt særlig skrivemåde, der gør det umuligt for mig, ikke at blive fanget fuldstændigt.

"Hvis alle led af ansigtsblindhed, ville der være håb for de udstødte."

Historien om Libby og Jack var rørende, sjov, spøjs og rigtig god. Niven tager fat i nogle vigtige ting, som mange kæmper med: næstekærlighed og kærlighed til sig selv.
Hun hiver nådesløst fat i emnet mobning og nogle grove og grænseoverskridende situationer, der desværre ikke er et bud på god fantasi og hun gør det hammer godt.
Lige som i 'Som stjerner på himlen' behandler hun nemlig emnerne med omhu, men også ærligt og dét er en særlig evne hun har, som gør hendes bøger så fantastiske.

Jeg nød Libby og Jacks historie og, som tidligere nævnt, følte jeg, at den var væk i et blink og jeg er også glad for at have læst den.
Dog nåede historien bare aldrig et decideret højdepunkt for mit vedkommende, hvilket ikke betyder at bogen ikke er skøn, eller at dens budskab ikke er evigt vigtigt - for det er den. Skøn, god og vigtig.
Jeg blev dog, på trods af alt det, desværre bare ikke overrumlet af en 'wauw-følelse', hvilket jeg både havde håbet på og forventet.

"Vi ved aldrig, hvor lang tid vi har igen.
 Der er ingen garanti for i morgen. 
Jeg kunne dø lige nu, lige her. 
Jeg kunne slutte på et øjeblik."


tirsdag den 21. marts 2017

Gæsteblogger #6 - Nanna Lundgaard Arbøl

Fotograf: Cecilie Sund Kristensen

Mit navn er Nanna, jeg er 27 år gammel, digter og bosat i København.
Jeg ynder at drikke rødvin, gå i teatret og drikke kaffe. Tre ting, der rent økonomisk ikke altid stemmer overens med det studineliv, jeg fører. Men der kommer til gengæld en masse inspiration ud af det, og det skal man jo ikke kimse af.
Jeg læser til tegnsprogstolk og har derfor erfaret, at det er vigtigt, at have styr på mimik såvel som gestikulation. To ting, der også gør sig gældende i forhold til at gebærde sig rundt omkring i det offentlige rum - også når man (som mig) elsker at drikke rødvin og kaffe i omtalte rum, og måske endda i teatersammenhæng.

Det kan derfor ofte føles som en kaotisk dag på legeplads, for studinen, sådan at holde styr på følelser, proforma og (økonomisk) fornuft, men det er ikke helt umuligt. Det kræver bare en eller anden form for selvdisciplin, selvindsigt og sælsomhed. Og flere fredagsvibes på mandage. Heldigvis er jeg ikke blevet for gammel til at drømme.

Sociale medier: Instagram - Facebook


Dette gæsteblogger-tiltag, går ud på at gæstebloggeren modtager 3 ord (udvalgt med random-word-generator) og så skal skabe noget kreativt ud fra dem. Læs nærmere på det originale indlæg her og skriv endelig, hvis du har spørgsmål.

Nanna fik ordene:
· Snigende - analysere - forbundet ·



Fotograf: Cecilie Sund Kristensen

Mit hoved er en legeplads

Af: Nanna Lundgaard Arbøl, februar 2017

Mit hoved er en legeplads, hvor tankerne er børnene, der boltrer sig i den friske luft, i al slags vejr, med venner og fjender. Mit hoved er et virvar af sæsonprægede besøg, juicebrikker, amagermadder og papkrus med dampende to-go-kaffe. Sandkasserne er mit kvivksandshul. Dér, hvor mine tanker står i stampe. Dér, hvor der ligger begravede skatte og knuste organer. Og jeg kan ikke altid finde ud… af, om jeg kan lide fornemmelsen af disse opløsninger eller ej. Sommetider vil jeg allerhelst befinde mig på rutsjebanen. Dér, hvor mine følelser leger. Dér, hvor der er risiko for at få småsten op under blusen, når man rutsjer på maven. Dér, hvor tiden forsvinder og farten bliver altafgørende for min opfattelse af dét nu, jeg var rædselsslagen for lige før.

Men der findes også dage, hvor jeg ikke vil rutsje. Dage, hvor jeg er møghamrende bange for at dø, før jeg overhovedet får levet. Sådan rigtigt. Sådan virkelig levet. På den der måde, hvorpå man virkelig føler, at nu - nu - har jeg levet, nu har jeg oplevet noget, der er værd at skrive hjem om. De dage opholder jeg mig allermest på vippen. Vippen er mine humørsvingninger. De ligger i revnerne i træet, i metalhåndtagets kulde. De er over det hele; splinterne i mine fingre, i mine nøgne baglår. Men jeg kan ikke lade være med at ville vippe. Jeg bliver nødt til at vippe. Lige indtil, jeg har brug for at være vægtløs igen. Det hænder. Ofte. Den vægtløse hungren kommer snigende, som forårsregnen over picnictæpperne. Som den kolde fornemmelse, våde sokker efterlader i gummistøvler. Og så kommer jeg i tanke om det. Jeg vil for alt i verden hellere flyve. Over sand, over tage, over alt dét, jeg ikke kan overkomme lige nu.

Gyngerne er mine spontane følelsesudbrud, dem jeg aldrig rigtigt kan kontrollere. Og skulle det ske, at de gynger i takt, så er det en verdenssensation. Noget, der burde honoreres. Eller i hvert fald bare anerkendes. De dage, indgraverer jeg selv stjerner i barken på legepladsens birketræ. En afmærkning, der skal minde mig om styrke og knoglemarv, når jeg føler, at alt smuldrer. Og det hænder altså også. Så gynger jeg bare lidt højere. Gyngestativet er mit skellet; dét, der holder mig oppe og fastholder mig, selvom jeg på nært hold er gået fra hinanden og har mistet forstanden, et sted mellem legehus og hinkeruder. Især når jeg har kravlet på klatrevæggens sten. De sten, der udgør alle mine forliste forhold og sommerflirts, mine engangsknald og Tinder-dates, som jeg bruger som afsæt for at komme videre og endnu højere op. Imens mine drømme, gemmer sig i buskadset ovre i hjørnet, længst væk fra den asfalterede boldbane, der er hudafskrabningerne på mine knæ. Der ligger de, drømmene, og venter på at gå i opfyldelse. Som erantisser venter på solskin og mælkebøtter på regn. Søndagslegedates er ikke altid ukomplicerede.

Jeg er 117 steder på samme tid, imens jeg slet ikke bevæger mig. Jeg hænger med hovedet nedad, henover metalstativet, der mest af alt minder mig om Tivoliture og brækreflekser. Der hænger jeg og gemmer mig bag mit løse hår, bag mit private forhæng, imens børnene boltrer sig omkring, inden i, over og under mig. Som var jeg et offentligt område, et solstrejf i en vandpyt på en februardag. Som var vi alle sammen forbundne og nødvendige. En del af noget større, der holder hjulene i gang og kunstnerne på spidsen. Som var vi levende beviser på momentær udødelighed. Men jeg kan også blot analysere for meget. Jeg kan også se for meget og føle for meget. Jeg kan også bare tænke for meget i metaforer og nostalgiske stemninger. Mit hoved kan ligeså godt være en losseplads, et krejlermarked eller en SuperBrugs. Det er det måske i morgen. Men i dag vælger jeg at lege. I hvert fald lidt endnu.