fredag den 30. september 2016

'Anerkend at vi er dig' - Sara Hauge

   "Du kan ikke selv forsvare
                                    det du gør
 Du er udelukket fra din egen  
                                    indre profil."



Titel: Anerkend at vi er dig. Forfatter: Sara Hauge. Udgivelsesår: 2015. Sidetal: 66. Forlag: Copenhagen Storytellers.

Digtsamlingen er et anmeldereksemplar fra Copenhagen Storytellers.

Anerkend at vi er dig tager dig med ind i en verden af skizofreni. En sygdom der ofte mødes med frygt og uvidenhed, og de som lever med dem kæmper ofte en lang og sej kamp for at få hverdagen til at hænge sammen.

I samlingen skildres forskellige stemmer, så vi, som læsere, kan træde ind i og forstå den verden, sygdommen bringer frem. En verden af evig konflikt med sig selv, med kærlighed der blomstrer, skæbnens lune og det indre håb og angst.


'Anerkend at vi er dig' er en utrolig fin, hjerteskærende og rørende digtsamling omkring dét at være skizofren.
Vi bliver budt indenfor i en hverdag og en tankestrøm, der på fineste vis beskriver sygdommen og de følelser der hører med.

Jeg synes virkelig, at Sara Hauge har fanget essensen af skizofreni. Læseren føler virkelig fortællerens frustrationer igennem ordene og emnet bliver behandlet på en så absolut nænsom måde, hvilket gør at læseren får et klart billede af hvad sygdommen gør, uden at man som læser føler at man bliver belært.

Det er desværre stadig ikke en sygdom der bliver råbt højt op om, eller gjort folk nok opmærksomme på og det er netop også en af disse 'usynlige' sygdomme.
Derfor er det netop bøger, historier eller digtsamlinger som denne, der er så utroligt vigtige - for der er netop folk der har det således og dermed også folk, der måske har brug for et smil ekstra.

Det digt i samlingen, der gjorde størst indtryk på mig, er det der hedder 'Jeg er...'.
I digtet fortæller hun om alt det hun er og alt det hun indeholder, men at det ikke gør hende til hende.

"Jeg er den tændstik
der aldrig knækker
Jeg er det hjerterum
hvor der altid er plads
Den toiletrulle
der aldrig løber tør
...
Jeg er aldrig bare mig."

Ved digtsamlinger er det ikke altid alle digte, der fanger den enkelte læser og det var der desværre heller ikke ved mig. 
Til gengæld krøb de digte der så rent faktisk fangede mig, også helt ind under huden på mig og som bestemt også er dét, der skinner igennem i min anmeldelse.

onsdag den 28. september 2016

Forfatterarrangement med Julie Kagawa

I går gik jeg tidligt fra arbejde, satte mig ind i bilen og kørte mod Odense. Undervejs samlede jeg de 3 søde piger, SabinaMette og Irene, op, der alle skulle det samme som mig - til forfatterarrangement med selveste Julie Kagawa!
De søde folk fra HarperCollins Nordic havde nemlig sørget for, at få hende til lille Danmark i forbindelse med udgivelsen af 'Oprørerne', der er den anden bog i hendes serie 'Talon'! 


"Just because I write YA, doesn't mean it can't be complex."

Julie Kagawa er simpelthen et af de sødeste, mest hyggelige og sjove mennesker jeg har set blive interviewet - hun var så jordnær og det var en fornøjelse at se hende blive interviewet. 
Under interviewet kom hun vidt omkring og fortalte blandt andet, at hun dyrker kampsport (og vist er ret god til det - so watch out) og bruger kreativitet (blandt andet på at lave de sødeste figurer, som du kan se her), for at få brugt sin energi og for at få ro i hovedet, når ikke hun skriver.

Julie fortalte også omkring hendes skriverier og at fantasy simpelthen bare er genren for hende, at hun måske kunne rykke en smule over til sci-fi, men at når hun en sjælden gang i mellem har forsøgt sig med noget ikke-paranormalt, har en vampyr eller fe, altid endt med at snige sig ind i historien. 

Terry Brooks var en af Kagawas favorit forfattere som ung og da hun læste en af hans bøger, der efterlod hende i tårer og med et knust hjerte, tænkte hun "I want to make people cry like this" - noget der kun gjorde hendes lyst til at blive forfatter endnu større. I forbindelse med det, var det også Brooks vi skulle takke for tårerne der rendte ned af kinderne i 'The Iron Fey'-serien, så tak (eller noget) Hr. Brooks! 
Derudover nævnte hun, at Neil Gaiman er en af hendes yndlings forfattere nu og hvis ikke jeg elskede hende allerede, så kom jeg i hvert fald til det, da de ord forlod hendes mund.


"I can't NOT write."

Om hendes skrivevaner fortalte hun, at hun, når hun startede på en historie, altid havde en klar idé om slutningen klar i hovedet - både slutningen på den aktuelle bog og på hele serien. At hun derudover havde nogle højdepunkterne i tankerne og med de ting klar, begyndte at skabe alt det i mellem.

Hun fortalte også om skriveblokader, hvor hun bruger 1 af 3 metoder: enten kæmper hun sig ganske enkelt igennem og redigerer senere, eller også taler hun med hendes mand, der ved præcis hvilke spørgsmål han skal stille og hvor han skal prikke, for at få hende på rette spor igen og ellers springer hun den del over og fortsætter et sted, hvor hun har ideer og hvor blokaden ikke eksisterer og går tilbage til det svære punkt, når hendes skriveflow er tilbage.

"Authors are the only ones, who it's okay to have voices in their heads." 

Derudover fortalte hun, at hun altid - uanset hvad hun laver - har hendes historie kørende i hovedet. At hendes karakter taler til hende, guider hende og til tider, samarbejder med hende for at skabe noget godt. 
At hun i starten modtog ét eneste forfattereksemplar, som hun, for at få anmeldelser og reklame for bogen, sendte ud til flere forskellige bloggere - de modtog eksemplaret, læste og anmeldte det, sendte det tilbage til hende og så gik bogen videre til den næste på listen.
At da hun først havde ventet et helt år, uden feedback på en af hendes historier, men da hun sendte 'The Iron King' ud, allerede fik respons efter en uge og at dét at være forfatter, er det eneste rigtige for hende.
Julie er fuldtidsforfatter og behandler det som et ganske almindeligt job. Hendes vækkeur ringer, hun står op og kl. 10.00 sætter hun sig ind på kontoret og skriver minimum 1000 ord, eller indtil klokken bliver 17.00 og så holder hun fyraften.


Efter interviewet var der tid til at få signeret ens bøger og udover et smil, rynkede hun ikke på panden over min stak på 8 bøger (jeg måtte selvfølgelig have en krusedulle i dem alle).
Hun talte om forsiderne på de forskellige bøger, spurgte ind til hvordan jeg havde det og om jeg var fra i nærheden og igen, hun var simpelthen bare så jordnær og rar at være i nærheden af.


Hun er en absolut imponerende dame og jeg er SÅ beæret over at have mødt hende, talt med hende og at have lært hende meget bedre at kende - jeg håber, at I har det ligesådan, efter at have læst dette indlæg.


Et (monstergigantiskekstremtkæmpe) stort tak til HarperCollins Nordic og Bog & Idé for at have inviteret mig til dette fine arrangement og for den absolutte fine goodiebag med lækre sager i, til Odense Hovedbibliotek for at huse alle os fans, og selvfølgelig til Julie Kagawa, for at tage turen til Danmark og gøre, i hvert fald mig, så ufattelig glad!


mandag den 26. september 2016

Gæsteblogger #1 - Linette Harpsøe


Mit navn er Linette Harpsøe, jeg er 26 år gammel og er aktuel med ungdomsromanen Exilium - De Fejlfødte. Bogen er første bind i en science fantasy trilogi, hvor næste bind forventes at komme på gaden i 2017. Jeg debuterede fra forlaget DreamLitt d. 26 september i år og er at finde på diverse messer bl.a. Herlufsholm til oktober og BogForum i november. Jeg har skrevet de sidste 10 år, men de sidste fire har været motiveret af drømmen om en dag at blive antaget af et forlag. 

Da Malene søgte forfattere til at bidrage med en fortælling baseret på blot tre ord, måtte jeg simpelthen være med. Inspirationen kom med det samme og jeg syntes det var en rigtig god udfordring. Det kan kun anbefales at prøve!

Vil du vide mere om mit forfatterskab eller Exilium, så besøg endelig min hjemmeside. Der kan du også tilmelde til mit nyhedsbrev.

Ellers er Facebook stedet hvor jeg er aktiv med diverse nyheder og konkurrencer.

Mange hilsner, Linette Harpsøe



Dette gæsteblogger-tiltag, går ud på at gæstebloggeren modtager 3 ord (udvalgt med random-word-generator) og så skal skabe noget kreativt ud fra dem. Læs nærmere på det originale indlæg her og skriv endelig, hvis du har spørgsmål.

Linette fik ordene:
· KÆMPE - FLYDENDE - PARADIS ·


Efter i morgen
Af Linette Harpsøe

Han var nødt til at holde fast. Fingrende viklede sig ind i de bløde og alligevel stride hår. Med hele kroppen holdt han fast, imens jorden under ham blev mindre og mindre.
Vi flyver, tænkte han med det ene øje åbent. Vi flyver rigtigt.
Skyerne kom tættere på, jorden blev mindre. Huset hvor mor og far og lillesøster Auda lå og sov var så lillebitte, at det til sidst var på størrelse med en knappenål.
Og så forsvandt det.
Et overdådigt lys eksploderede og jog alle farver bort.
Er jeg blind?
Niklas åbnede øjnene – denne gang begge for rigtigt at se.
Han var ikke blind.
”Hvor er vi?” spurgte han.
”Hvor tror du?” Dyret der bar ham svarede ham. Stemmen var grødet og godmodig.
”Du taler.”
”Troede du jeg var stum?”
Niklas løsnede grebet om hårtotterne.
”Giv ikke slip,” forklarede dyret. ”Hvis du falder af, kan jeg ikke hente dig tilbage. Det gør ikke ondt. Bare hold godt fast.”
”Er du sikker?”
”Selvfølgelig. Du er min passager og jeg er din kæmpe.”
”Du er en hund.”
Dyret lo. Det kom helt nede fra dyrets mave og fik Niklas til at bumle på dens ryg. Han kunne ikke se dens snude og øjne, ikke med mindre det kæmpe dyr krængede nakken.
”Er du bange, passager?” spurgte dyret.
Niklas rystede på hovedet og tænkte på sin familie. ”Hvis min lillesøster var her, så ville hun være bange. Hun kan ikke lide højder. Hun skriger altid når far skubber gyngen for højt.”
”Du er modig.”
”Hvor skal vi hen?”
”Til Paradis.”
”Paradis?”
”Frygt ikke, passager, jeg vil føre dig sikkert frem.”
”Jeg tror ikke jeg skal til Paradis.”
”Hvorfor ikke?”
”Mor og far sover stadig. Jeg må ikke være ude så tidligt. Jeg skal altid sige når jeg går.”
”Din mor og far har givet dig lov.”
”Har de?” Niklas rynkede panden. ”Men hvad så med Auda? Kommer hun også med til Paradis.”
”Ikke i dag.”
”Men snart?”
”Du vil ikke bemærke tiden der går. Hun kommer når det er hendes tid som passager.”
Det funklende klare lys startede som en lille plet, indtil det blev større og større. Så stort at Niklas måtte lægge hovedet bagover for at få det hele med.
”Er det Paradis?” spurgte han og så ud over det flydende landskab, hvor børn legede mellem hinanden, grinende med armene i vejret. De så glade ud. ”Har deres mor og far sagt de må lege?”
”Du skal ikke bekymre dig om mor og far.”
”Men kommer de og hente mig når jeg skal hjem?” Niklas gav slip og landede på jorden da dyret landede på græsmarken og sænkede hovedet for Niklas’ skyld.
Dyret så på Niklas, studerede ham, før det lagde sig på maven, strakte benene og så dovent ud over de grønne omgivelser hvor børnene klædt i hvidt legede mellem træerne.
”Løber du ud og leger med de andre børn hvis jeg lover dig, at din familie nok skal komme?”
Niklas nikkede og klappede dyret en sidste gang før han forsvandt hen over den nærmeste bakke i fuld firspring efter en gruppe vilde drenge. Det var slet ikke til at se, der hvor bilen havde ramt ham for bare et lille døgn siden.

søndag den 25. september 2016

Bogbloggertræf #2 - 2016

I går var der endnu engang bogbloggertræf og det var med sommerfugle i maven, glæde og store forventninger, at jeg vendte bilen mod Aalborg og et rent lykke-arrangement for bogelskere. Denne gang var der også forfattere blandt os og det var rigtig spændende at have dem med til træffet - både fordi der var mulighed for at lære dem bedre at kende, men også for at høre deres tanker og dét at have dem at sparre med.

Der er noget helt fantastisk ved, at så mange bogbloggere bliver samlet i samme rum og at vide, at man er omringet af mennesker, der har det lige som en selv og 
at være fælles om vores store kærlighed til litteraturen - det er ganske enkelt magisk.


Pigerne havde endnu engang pyntet lokalet så fint op - denne gang i lillae toner - og med gaver, afrevne sider, bøger og bogmærker som bordpynt.
Den første gave stod allerede klar ved vores pladser, nemlig 'Skyriel' af Lene Dybdahl - en lækker og flot bog, som jeg absolut ser frem til at dykke ned i.

Mens vi ventede på, at årets hemmelige gæst fandt vejen mod arrangementet, gik vi ombord i den lækre buffet (og fordi jeg havde så forfærdeligt travlt, med at skovle den lækre mad op på tallerkenen og ind i munden, har jeg desværre ikke fået taget billeder).


Den hemmelige gæst viste sig at være debutantforfatteren Malene Sølvsten, der simpelthen har taget Danmark med storm, med sin fantasy-roman 'Ravnenes Hvisken'.
I de fine pakker på bordene gemte der sig et eksemplar af hendes bog til gæsterne, så alle kunne få bogen signeret!



Mens vi spiste blev der holdt forfatterinterview med Malene, hvor hun blandt andet talte om hele hendes udgivelsesproces, lidt om hverdagslivet og også om hvilke bøger hun selv holder af. 
For eksempel er hun stor fan af Charlaine Harris og fortalte også, at når hun nogle gang er i tvivl om noget, stiller hun sig selv spørgsmålet: WWCHD - What Would Charlaine Harris Do? 

Malene fortalte også om bogen, om nogle af de overvejelser hun har gjort sig og hvordan hun, uden at vide det, har krydset nogle grænser, der normalt ikke krydses i genren. Som eksempel foregår hendes historie i Nordjylland og nogle stednavne bunder i eksisterende byer og nogle har hun opfundet - noget der egentligt ikke normalt blandes, men som stadig fungere naturligt og godt i historien.
Hun fortalte om, at hendes bog i redigeringsprocessen faktisk endte med at blive længere og hun fortalte omkring hendes overvejelser i forhold til titel på bøgerne og omkring hvilke karakter hun især holdt af.

Det var som altid spændende at blive lukket ind i forfatterens hoved og Malene Sølvstens søde og hyggelige væsen, gjorde det til et helt fantastisk interview!


Heller ikke denne gang var der blevet skåret ned på forkælelserne og en bookiebag FYLDT med skønne godter, fandt sin vej til gæsterne!
Konkurrencer gemte arrangørerne også på og der var mulighed for at vinde præmier, som vores gæsteforfattere have med!
Med forfattere som gæster, havde pigerne selvfølgelig også gjort tid og plads til signeringer - nogle bøger var med hjemmefra, nogle vundet i konkurrencer på dagen og andre gemte sig i godteposerne. 



Flotte kager er noget der hører til og i år havde Michelles mor skabt den fineste og mest kreative kage (og man skulle tro den var lavet af guld, så hurtigt vi hoppede op af stolene, for at tage billeder af skønheden!).

Mens kagen blev indtaget snakkede Mie, der bl.a. er redaktør og oversætter på DreamLitt, om sit oversætter-arbejde og hele processen med oversættelsen af Brandon Sandersons serie 'Fortropperne'.

Mie talte om dét, at skulle vælge mellem, at være tro overfor forfatteren eller fortælleren i en oversættelse og om hvor hammer svær en beslutning det kan være.
F.eks. kunne hun have valgt at være tro mod forfatteren og beholde de originale navne på de episke (Steelheart, Firefight og lign.), eller hun kunne være tro mod fortælleren, David, der synes at de episkes navne er absolut latterlige. 'Steelheart' ville f.eks. lyde SÅ sejt i en dansk bog, hvor 'Stålhjerte' derimod går over og bliver lidt kliché/plat agtigt. 


For en der elskede både 'Stålhjerte' og 'Ildkamp' (læs min anmeldelse af bøgerne her og her) og som venter spændt på den 3. bog, var det simpelthen bare afsindigt hyggeligt og interessant at høre om Mies oversætter-oplevelse og nogle af de tanker hun har gjort sig!


Der blev også plads til en god rask omgang debat, hvor vi blandt andet talte om dét at være aktiv hos hinanden som bloggere, hvorvidt forfattere bør være aktive på vores medier, når det omhandler dem - på både godt og ondt - og også omkring dét at give stjerner - hvilken effekt de har og hvordan de forskellige bloggere bruger og ser dem.
Det var som altid rart at vende tingene med alle de andre bloggere og høre deres ideer og tanker og igen var det virkelig rart med vores gæsteforfattere, der også deltog i debatten med deres syn på sagen.


Til sidst blev det IGEN tid til at blive forkælet og endnu en bookiebag endte i vores hænder (hvor der efterhånden ikke var plads til mere!).
Nedenfor kan I se, hvorfor folk havde kufferter med og hvorfor os bloggere idag, måske er lidt ømme i armene!



OG så har Storytel også sponsoreret 1 måneds gratis abonnement hos dem, hvilket jo er absolut fantastisk! 

STORT tak til arrangørerne SimoneIrene og Michelle for at stablet det hele på benene og for at have tid, lyst og overskud til at sammensætte sådan en fantastisk dag for os alle!

Selvfølgelig også et stort tak til gæsteforfatterne Pernille VørsMarie-Louise RønningNick Clausen og Nanna Foss, for at have lyst til at være med til træffet og for donationerne til konkurrencer.


Derudover skal alle de dejlige sponsorere også have et stort tak for deres gavmildhed og for at bidrage til, at dagen blev lidt (læs: meget) federe:

torsdag den 22. september 2016

Konkurrencevinder: Sandsnogens Bid


Pyh, jeg er godt nok lettere forsinket, men jeg har endelig fået 3 vindere af min giveaway!

Jeg har sendt en mail ud til de heldige vindere: Marie-Louise, Laila og Bente - stort tillykke! 


Tak til alle jer der har deltaget og frygt ej, jeg har allerede luret en giveaway ovre hos Rikke, så skynd jer derover, hvis ikke I var heldige denne gang. 




Lige til sidst vil jeg lige sige, at det virkelig ærgrer mig, når deltagerne ikke læser betingelserne igennem (de få der nu endelig er) - det er så synd, at jeres deltagelse ikke 'tæller', fordi I er for hurtige til at deltage - husk det nu i fremtiden, I søde folk. 

torsdag den 8. september 2016

Konkurrence #12: Sandsnogens Bid

Jeg har været så ufattelig heldig, at få 3 ekstra eksemplarer af 'Sandsnogens Bid' (læs min anmeldelse af bogen her), som jeg gerne vil give videre til 3 af jer, mine søde læsere!

Det er efterhånden ingen hemmelighed, at jeg absolut elsker alt Morika-relateret og at jeg slet ikke kan få nok og derfor er det simpelthen så fantastisk, at kunne dele historien med jer!


Sekshundrede år før Eshri, Korau og deres venner atter forener Morikas to folkeslag, i den tid, hvor nationens historie bliver skabt, har hilaerne endnu magten.

I den ene ende af landet kæmper den unge kriger Aaton for at finde sin plads i hilaernes hierarki. I den anden ende forsøger den sekstenårige morikaner Itua at komme overens med de forventninger, hendes familie stiller til hende.

På trods af Aatons og Ituas forskellige kulturer, historie, liv og drømme, flettes deres skæbne sammen i dét, der både skal blive Morikas største myte og dybeste tragedie




Alt du skal gøre for at deltage i konkurrencen, er at skrive en kommentar her til indlægget, hvor du fortæller om den bedste bog du har læst i år!
Derudover kunne det selvfølgelig være virkelig lækkert, hvis også du fulgte bloggen på bloglovin', men det er ikke et krav og så skal du selvfølgelig have en dansk adresse, hvortil bogen kan blive sendt! 

Husk endelig også at skriv din email i kommentaren, så jeg kan komme i kontakt med dig, hvis du er den heldige!

Konkurrencen løber til d. 18 september kl. 10.00.


Held og lykke! 

tirsdag den 6. september 2016

'It Ends with Us' - Colleen Hoover

"All humans make mistakes. What determines a person's character aren't the mistakes we make. It's how we take those mistakes and turn them into lessons rather than excuses."



Titel: It Ends with Us. Forfatter: Colleen Hoover. Udgivelsesår: 2016. Sidetal: 373. Forlag: Atria Books.

SOMETIMES THE ONE WHO LOVES YOU IS THE ONE WHO HURTS YOU THE MOST

Lily hasn't always had it easy, but that's never stopped her from working hard for the life she wants. She's come a long way from the small town in Maine where she grew up - she graduated from college, moved to Boston, and started her own business. So when she feels a spark with a gorgeous neurosurgeon named Ryle Kincaid, everything in Lily's life suddenly seems almost too good to be true.

Ryle is assertive, stubborn, and maybe even a little arrogant. He's also sensitive, brilliant, and has a total soft spot for Lily, but Ryle's complete aversion to relationships is disturbing.

As questions about her new relationship overwhelm her, so do thoughts of Atlas Corrigan - her first love and a link to the past she left behind. He was her kindred spirit, her protector. When Atlas suddenly reappears, everything Lily has built with Ryle is threatened.




Jeg synes egentligt, at man som læser skal gå ind til bogen, med så lidt viden om handlingen, som overhovedet muligt. Jeg har dog alligevel listet nogle ting, jeg synes du skal vide og så kan du forhåbentligt også fornemme, hvad jeg mener om bogen.

Du skal vide, at handlingsteksten ovenfor, egentligt slet ikke yder bogen retfærdighed. 
At teksten et eller andet sted, alligevel ikke kan beskrives anderledes, for læseren skal ikke spoiles. Men at hvis du tror, at du går ind til et trivielt trekantsdrama - så tager du fejl.

Du skal vide, at denne bog er noget særligt og at denne bog er et smukt bevis på, hvor fantastisk Colleen Hoover er, til at nedbryde sin læser, for så at bygge læseren op på ny.
At Colleen Hoover efterlader dig med en ny forståelse for de barske sider af livet og med et helt nyt syn på, hvad at være stærk egentligt betyder.

Du skal vide, at jeg græd og at jeg grinte, at jeg krummede tæer og at jeg krammede bogen til slut, fordi et kram virkelig var dét jeg havde brug for.

Derudover skal du vide, at jeg - bogkrammeren - nåede til en side i mit eksemplar, der var gået i stykker, - noget jeg normalt er utroligt hysterisk med og med hvilken som helst anden bog, havde jeg kontaktet sælger inden for 5 sekunder - men at det på sin helt egen måde, var absolut perfekt til denne bog, at det selvfølgelig ikke kunne være anderledes. For selvfølgelig skulle bogen have sit eget lille hak - ligesom bogen på en måde efterlod mig med et.

Du skal vide, at dette er en bog jeg virkelig anbefaler og du skal vide, at jeg anbefaler dig, at have kleenex klar - det er nemlig en bog, med evnerne til at forandre dig, og det er en bog der, hvis du lader den, kan røre noget dybt i dig.

"I hope you defy the odds of most dreams and actually accomplish yours." 

søndag den 4. september 2016

'Sandsnogens Bid' (Krøniken om Morika #1) - Sidsel Sander Mittet

"Den eneste forskel på drøm og mareridt er de minder, der bliver hos dig, når du vågner."


Titel: Sandsnogens Bid. Forfatter: Sidsel Sander Mittet. Udgivelsesår: 2016. Sidetal: 342. Forlag: Forlaget Facet.

Dette er et anmeldereksemplar fra Forlaget Facet .

Sekshundrede år før Eshri, Korau og deres venner atter forener Morikas to folkeslag, i den tid, hvor nationens historie bliver skabt, har hilaerne endnu magten.

I den ene ende af landet kæmper den unge kriger Aaton for at finde sin plads i hilaernes hierarki. I den anden ende forsøger den sekstenårige morikaner Itua at komme overens med de forventninger, hendes familie stiller til hende.

På trods af Aatons og Ituas forskellige kulturer, historie, liv og drømme, flettes deres skæbne sammen i dét, der både skal blive Morikas største myte og dybeste tragedie.


Jeg kan slet ikke beskrive, hvor fantastisk det var, at vende tilbage til det univers Mittet har skabt og som jeg er kommet til at holde så ufatteligt meget af.
Endnu engang formåede Mittet at suge mig dybt ind i sin historie og udover de nødvendige ture til overfladen efter luft, var jeg helt væk i bogen og alt den havde at byde på. 

Dét at se det, Zaak fra Morika-trilogien få gange nævnte lidt om, udfolde sig og ske for øjnene af én, var på en gang både fortryllende og absolut nervepirrende og vitterligt næsten ikke til at holde ud.

Itua og Aaton er virkelig også folk, jeg hurtigt kom til at holde af - så vidt forskellige og så stærke, men i en verden, hvor de ingen ret har, var hurtigt nogle egenskaber, der både gjorde dem spændende og også nogle, man virkelig holdt med.
Derudover var det virkelig interessant, at skiftevis følge Itua som morikaner og Aaton som Hila, hvordan de hver især oplevede landet og forskellene mellem deres folk og normer.

"Alt omkring mig var menneskeskabt, som om morikanerne intet behov havde for den natur, der havde fostret dem."

Ligesom hendes tidligere bøger, er 'Sandsnogens Bid' skræmmende aktuel og realistisk, og jeg kunne trække flere paralleler mellem historien og vores verden som den er nu. Al den had og den manglende tillid, til de der ser anderledes ud end os selv og som har andre traditioner og en anden tro - den behandling der bliver givet og som vi får igen, når vi egentligt alle i bund og grund er ens...

Det er en anbefalelsesværdig bog, der virkelig er den type historie, der giver dig så meget, uden at det føles hverken anmassende eller anstrengende - tværtimod så føles det næsten som at komme hjem.