mandag den 29. februar 2016

Flyvehjørnet #1

De søde piger Simone fra Boghjørnet og Rikke fra Flyv med mig udgiver hver måned nogle udfordringer under #Flyvehjoernet. 
Denne måneds udfordring lød på at læse en bog, der er blevet filmatiseret. 
Jeg fiskede et par bøger frem fra reolen der passede dertil, og endte med at få læst 'The Martian' og 'War Horse'.


Begge bøger var utroligt gode og spændende, og jeg er glad for, at jeg endelig fik dem læst! 
Jeg har endnu ikke set filmatiseringen af 'War Horse', men den af 'The Martian' kan bestemt anbefales - den er utroligt sjov og god!

Har du læst med i denne måned og hvad fik du læst? 

lørdag den 27. februar 2016

'Helbrederen' (Lysets kvinder #1) - Marie-Louise Rønning

"Eventyr har jo den fordel, at de altid ender godt."



Titel: Helbrederen (Lysets kvinder #1). Forfatter: Marie-Louise Rønning. Udgivelsesår: 2015. Sidetal: 311. Forlag: Egolebris.


Om dagen er Victoria Engelbrandt en ganske normal gymnasieelev i en nordsjællandsk provinsby, men når natten sænker sig over byen, er hun og hendes søstre på vagt. De er Lysets Kvinder og har viet deres liv til at beskytte menneskene mod de evigt indtrængende skabninger af Mørket. 
For Victoria har tilværelsen altid været ligetil, men i mødet med Matthew Rivers, et barn af Tusmørket, bliver hun tvunget til at indse, at der er meget, hun ikke ved - både om den overnaturlige verden, hun tilhører, og om sig selv.
Victoria har aldrig kendt sine forældre, og har altid fået at vide, at de begge var helt almindelige mennesker. Og det har hun selvfølgelig troet på, indtil den dag hun begynder at opdage, at hun besidder kræfter, hun ikke burde. Flyder der andet og mere end menneskeblod i hendes årer?
Matthew er en af de sidste af sin slags, og han er træt af at være på flugt, træt af sin flyvske eksistens. Det er først, da han møder Victoria, at hans dystre sind liver op - men kan han vinde hende over på sin side?
Er der håb for venskab - for ikke at tale om kærlighed - mellem en Kvinde af Lyset og et Tusmørkebarn?


Jeg har læst mange paranormale bøger og når jeg siger mange, så mener jeg virkelig mange! 
Rønning formår dog at skille sig ud fra mængden og hun har med 'Helbrederen' skabt noget helt særligt, som jeg i hvert fald ikke har oplevet lignende af før. 

Ofte i denne her genre møder vi kvinder der falder pladask for den mystiske og farlige person med det samme, eller også løber hun skrigende bort og gemmer sig til hun bliver forelsket. I denne bog er der dog ingen hemmeligheder - der bliver hverken danset om emnet, eller sat den helt store I-know-what-you-are scene op, men tværtimod lægger ingen skjul på, at hey - du er sgu en abnormalitet! Og dét var et fedt og friskt pust i  opleveren! 


Vi følger på skift Victoria og Matthew, hvilket altså virkelig er en facon jeg foretrækker - som jeg har nævnt i andre anmeldelser, så får man virkelig dækket mere ind og især i en bog som denne, hvor der bliver stillet spørgsmål ved så mange ting, fungerer det bare hammer godt!


De er begge nogle virkelig gode hovedpersoner og fungerer på så mange måder som hinandens modstykker, selvom grænserne efterhåndet bliver slørede og de begge må sætte spørgsmålstegn ved hvad de hidtil har lært og kendt til.
Derudover nød jeg virkelig også at se dem lære hinanden at kende, og dét at de begge endelig finder én de kan være helt ærlige overfor (udover deres "familier), selvom det er en længere proces for nogle, der egentligt burde være fjender.



""Der er ingen andre, der så meget som bemærker mig, om så jeg valsede nøgen rundt." 
Der var faktisk en tand for meget sandhed i den sætning, hvilket gjorde hele situationen så meget desto mere tragisk." 

Jeg elsker virkelig ideen med disse kvinder af lyset (can I be one? Pretty please?) og så elsker jeg, at Victorias "søstre" ikke bare er tre gamle og snerpede tanter, men tværtimod er nogle enestående, forstående og kick-ass kvinder. 


Denne bog er også overraskende humoristisk! Den er smækfyldt med alt det her paranormale, men Rønning har også sneget en vaskeægte teenager-agtig sarkasme ind over, der gjorde karaktererne så meget mere sjovere at følge, men også en del mere realistiske og jordnære.

'Helbrederen' er en virkelig god og virkelig solid start, på hvad jeg håber bliver en fantastisk serie - jeg ser i hvert fald frem til at læse mere!

onsdag den 24. februar 2016

Nyt på reolen #25 - Arnold Busck Bogudsalg

"From your parents you learn love and laughter and how to put one foot before the other. 
But when books are opened you discover that you have wings."

Som de fleste nok efterhånden har opdaget, så er det nu blevet Arnold Buscks tur til at holde deres store årlige bogudsalg! Søde som de er, kontaktede de mig en dag før deres katalog egentligt kom ud (du kan se kataloget her) og inviterede mig til deres førudsalg, som jeg desværre ikke kunne deltage i, men tilbød mig også, at jeg kunne vælge op til 3 bøger derfra, som de noget så fint ville sponsorerer. 

Jeg nærstuderede kataloget igen og igen, men endte til sidst med at sige ja tak til 'About a Boy' af Nick Hornby, som jeg har hørt utroligt mange gode ting om (du kan finde den på side 2 i kataloget). Jeg har for evigheder siden også set filmatiseringen af bogen med Hugh Grant i hovedrollen, men vidste faktisk ikke før for nyligt, at filmen var baseret på denne bog - det var dog en dejlig overraskelse! 


Derudover faldt jeg simpelthen for kogebogen 'American Pie' af Erin E. Chapman og Grace W. Løvig (den kan findes på side 10 i kataloget). Nu vil jeg ikke påstå, at jeg er den bedste i et køkken, men jeg har scannet bogen (og fundet et par lækre chokolade-indholdsrige opskrifter (man er vel et chokoladesvin)) og det virker faktisk ret overskueligt, så der skal helt sikkert bages et par lækre kager inden længe! 


De søde folk fra Arnold Busck havde selvfølgelig samlet bøgerne i en fin mulepose og puttet både bogmærker, en af deres lækre proteinbarer og en havfrue-værdig notesbog med i! Ren forkælelses-lykke. 


Da jeg skulle hente min finde lykke-pose, blev jeg selvfølgelig nødt til at kigge lidt i butikken også og endte selvfølgelig med at hive to bøger med op til kassen - og så nåede jeg faktisk ikke engang at nærstudere butikken, for jeg havde en anelse travlt..

I hvert fald nuppede jeg 'Skyatlas' af David Mitchell med i farten (der kan findes på side 7)- jeg har endnu ikke set filmen, selvom det hovedsageligt er årsagen til, at jeg overhovedet kender navnet på bogen, men jeg ser frem til at dykke ned i denne flotte tykke bog!
'Into the Wild' af Jon Krakauer (der gemmer sig på side 2) hev jeg også med i farten! Den lyder simpelthen så ekstremt spændende og har fået nogle ret gode anmeldelser og er åbenbart også filmatiseret (jeg skal seriøst til at følge lidt mere med).



Så fire bøger blev det til i denne omgang, men jeg tror måske, at jeg ender nede forbi deres udsalgshylder igen inden det er slut - der er nemlig et par bøger mere, som jeg har kigget på. 



Har I været i Arnold Busck og udnyttet jer af nogle af de mange gode tilbud? 

tirsdag den 23. februar 2016

'Nowhere but here' (Thunder Road #1) - Katie McGarry

“The world is a huge place. How will you know where you fit in, unless you explore beyond your comfort zone?” 



Titel: Nowhere but here (Thunder Road #1). Forfatter: Katie McGarry. Udgivelsesår: 2015. Sidetal: 496. Forlag: Harlequin Teen.

Seventeen-year-old Emily likes her life the way it is: doting parents, good friends, good school in a safe neighborhood. Sure, she's curious about her biological father—the one who chose life in a motorcycle club, the Reign of Terror, over being a parent—but that doesn't mean she wants to be a part of his world. But when a reluctant visit turns to an extended summer vacation among relatives she never knew she had, one thing becomes clear: nothing is what it seems. Not the club, not her secret-keeping father and not Oz, a guy with suck-me-in blue eyes who can help her understand them both. 

Oz wants one thing: to join the Reign of Terror. They're the good guys. They protect people. They're…family. And while Emily—the gorgeous and sheltered daughter of the club's most respected member—is in town, he's gonna prove it to her. So when her father asks him to keep her safe from a rival club with a score to settle, Oz knows it's his shot at his dream. What he doesn't count on is that Emily just might turn that dream upside down. 

No one wants them to be together. But sometimes the right person is the one you least expect, and the road you fear the most is the one that leads you home.


"Stop me if you've heard it before: One girl and two bikers ride together in the cab of a truck... Yeah, I know. I haven't heard the joke myself, but I sure feel like the punch line."

Som sædvandelig var det legende let at dykke ned i McGarrys skriverier og lade alt omkring mig forsvinde fuldstændigt. Faktisk så let at jeg, da jeg vendte sidste side og lukkede bogen, opdagede at det var tidligt morgen. Det der bare skulle være et kapitel eller to inden sengetid, blev til en all-nighter, helt uden at jeg selv lagde mærke til det og bøger der gør dét ved en, er altid noget særligt. 

Historien er skrevet med skiftende POV's, hvilket virkelig fungerede godt for historien. På den måde blev meget mere af handlingen inddækket og forklaret, og de to hovedpersoner var begge vildt gode at følge.

Noget jeg elsker meget ved McGarrys bøger er, at selvom pigerne er pigede og har flere problemer end hvad godt er, så er der altid bid i dem - selvfølgelig var Emily ingen undtagelse og hun var virkelig underholdende.
Emily er ret sarkastisk anlagt (hvilket jeg selvfølgelig synes er absolut fantastisk) og på trods af, at der bliver vendt op og ned på hele hendes liv, klarer hun sig ekstremt godt. Hun har en lidt stædig (til tider lidt for stædig) holdning til hendes nye tilværelse, men ikke noget der bliver generende eller overdrevet for læseren.

Alle bad-boy klicheerne burde regne ned over Oz, men det gjorde de ikke for mit vedkommende. Han er tilpas flabet, har en meget direkte væremåde og han ligger bestemt ikke skjul på noget. Han er den type, jeg har lyst til at ryste på hovedet af, men alligevel ikke kan undgå at falde lidt fuldstændigt pladask for. 

På trods af hvad det umiddelbart lyder til i indholdsteksten, så handler denne bog ikke udelukkende om gnisterne mellem Emily og Oz. 
Den handler om kærlighed ja, men mere om kærlighed til familien og de nærmeste. Om de bånd man knytter på kryds og tværs til folk, man ikke nødvendigvis er blodsbeslægtede med og om de ofre man er villig til at bringe, for at passe på dem man holder af. 

Selvfølgelig handler bogen også om det vilde liv i en motorcykel-klub og selvom det egentligt ikke er noget der interesserer mig sindssygt meget, så gav det en virkelig spændende kant i historien og det var tydeligt, at McGarry har sat sig meget ind i det, før hun skrev historien.

Bogen var fyldt med overraskelser og var dejligt uforudsigelig. Plottwistet kom lidt bag på mig, men på den fede måde og afslutningen var dejligt afsluttende. Der var ingen løse ender, hvilket på sin vis, giver mig endnu mere lyst til at vende tilbage og lære mere at kende om mine nye venner på Thunder Road. 


“Running is still running.
It doesn't matter if it's a physical move from
one place to another or if it's to within yourself.” 

søndag den 21. februar 2016

'Vaniljens fødsel' - Philipa Day

"Hun var rodløs. 
Men hvordan skulle hun også finde sin plads ude i verden, når hun levede hele sit liv i den indre."




Titel: Vaniljens fødsel. Forfatter: Philipa Day. Udgivelsesår: 2015. Sidetal: 223. Forlag: Selvudgivet.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren Philipa Day. 

Et kunstværk og mordet på dets skaber forvandler den problemfyldte Sif Sommer Dahls tiltrængte ferie i Mexico til en farefuld flugt med døden i form af fire morderiske kunsttyve i hælene. 
Tyve år tidligere, dybt inde i Sydamerikas jungle, bliver en mand fundet med et knivsår i maven og et altomfattende hukommelsestab. 
Da denne mystiske navnløse og Sifs veje skæbnekrydses, blomstrer magien og vækker sovende minder fra en uhyggelig fortid, der griber ind og ændrer begges liv for bestandigt. 


Da jeg først skimtede indholdsteksten, var jeg ikke helt overbevist. Den virker ummidelbart lidt overfladisk og derfor fik jeg ikke helt fornemmelsen af, hvad det egentligt var, bogen handlede om.
Der var dog et eller andet ved den der fangede mig og selvom jeg endnu ikke har regnet ud hvad det var, er jeg glad for, at jeg takkede ja og læste bogen alligevel. 

'Vaniljens fødsel' er utroligt spændende og allerede kort inde i bogen blev jeg overbevist om, at dette ville blive en hel særlig læseoplevelse. 

Vi følger hovedsageligt Sif, der ikke helt passer ind i lille kolde Danmark, men hvordan kan hun også det, når hun ikke ved hvor hun kommer fra, andet end at hendes forældre omkring hendes fødsel forsvandt i junglen og at hun først år efter, blev fundet hos et stamme-folk, der heller intet vidste?
For at finde sig selv og for at komme væk, tager hun ud på en enormt spændende, barsk og farlig rejse, hvor hun finder dele af sig selv, hun ikke vidste hun manglede og svar på spørgsmål, hun aldrig havde overvejet at stille.


Daniel, en uventet kærlighed som Sif finder på vejen, er en absolut skøn karakter. Han har nogle fejl og brister, men han er en rastløs sjæl, lige præcis som Sif er, og hans lys skinner simpelthen så tydeligt igennem historien og igennem vores hovedperson Sif.

Sif og Daniel kommer virkelig på en rejse uden lige og heldigvis for mig, tog de læseren med på den. Handlingen tog fuldstændigt over og jeg havde ingen anden mulighed, end at lade mig synke helt ind i historien og forsvinde i den.


"De var fredløse og jaget. 
Og nu var de ikke længere to, der rejste, men tre. 
Dem og døden. 
Et trist tredjehjul, 
der lagde en stor dæmper på stemningen."

Der gemmer sig en del dramatiske og skræmmende oplevelser i historien, oplevelser jeg heller ikke havde forventet eller overhovedet overvejet for den sags skyld, hvilket selvfølgelig gjorde historien endnu mere spændende og overraskende! 
Bogen fik mig faktisk flere gange til at tænke på Paulo Coelhos bog 'Alkymisten' - ikke fordi den mindede om den, eller helt præcist var som den, men fordi den også handler om at finde sin livsbane og om at finde sig selv på den mest eventyrlige, men også svære måde. 

'Vaniljens fødsel' er Days debutroman og en utrolig god en af slagsen, der bestemt kan anbefales.  

torsdag den 18. februar 2016

'Mit hjerte og andre sorte huller' - Jasmine Warga

"Jeg ved ikke, om det gør ondt, 
om jeg i allersidste øjeblik bliver bange. 
Det eneste, jeg kan håbe er, at det er hurtigt overstået. 
At det er fredfyldt. 
At det er for altid."



Titel: Mit hjerte og andre sorte huller. Forfatter: Jasmine Warga. Udgivelsesår: 2015. Sidetal: 277. Forlag: Nyt Nordisk Forlag.

Dette er et anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag

16-årige Aysel tænker meget på at dø.

Hendes far har begået en frygtelig forbrydelse, hele byen taler om. Folk hvisker om hende bag hendes ryg, og hun føler sig ikke godt tilpas i sin mors nye familie.

Det er derfor, Aysel har planer om at tage sit eget liv, og der er kun ét problem – hun ved ikke, om hun har modet til at gennemføre det alene.

I et forum på nettet, hvor man kan finde en selvmordsmakker, møder hun Roman, en teenagedreng, der også er meget langt nede – og hun og Roman beslutter at tage herfra sammen.

Roman har allerede sat datoen. Der er kun 24 dage til.


Denne bog var utroligt fangende og allerede fra side 1. var jeg komplet opslugt af historien.

Vi bliver stille og roligt introduceret for Aysel - vores deprimerede og småsarkastiske hovedperson - der står i en møg situation, har et møgarbejde, en møgfamilie, men faktisk ingen møgvenner, hvilket så er fordi hun slet ikke har nogen...
Aysels person er så velbeskrevet og hendes følelser var forståelige - hun var en rigtig fin karakter, der var virkelig let at relatere til og føle for.

Roman var på stik modsat af Aysel - han har ikke meldt sig ud af samfundet og hans familie er dejlig. Han er en populær fyr der egentligt har alt, men desværre også en tyngde lignende Aysels, at bære på. 
Han var dog et friskt pust (så friskt som et deprimerende pust nu kan være), i og med at han var Aysels modsætning. Deres nyfundne bånd var simpelt og på trods af situationen, var det også ret fint.

Med Roman og Aysel får Warga på sin vis også brudt det her tabu, med at alle der er deprimerede er en vis type (lidt ala Aysels rolle) - for det kan ikke altid ses på folk, når de har disse følelser og dét var endnu et point på tavlen fra mig af: depression er ikke så ligetil, folks.

"En depression er en tyngde, man ikke kan undslippe. Den hamrer ned over en, får selv de mindste ting, som at binde ens snørebånd eller tage en bid af et stykke ristet brød, til at føles som en tredive kilometer lang vandretur op ad bakke. En depression er en del af en; den sidder i ens knogler og løber i ens blod. Og er der én ting, jeg ved, så er det, at det er umuligt at slippe væk."

Warga har simpelthen behandlet emnet så fantastisk, at jeg allerede fra start havde en klar fornemmelse af, at hun selv havde været noget barskt igennem - noget jeg fik bekræftet af hendes efterord i bogen (nogle jeg normalt også skipper, men I just had to know for sure). 
Det er selvfølgelig ikke et krav, for at skrive bøger som denne, men det gør historien så meget mere ægte og dét kunne jeg virkelig godt lide ved 'Mit hjerte og andre sorte huller' - den føltes netop ægte. 

Det eneste jeg ikke helt er med på - hvilket forresten nok er en spoiler, så hvis du ikke har læst historien, så stop gerne her - er Aysels hurtige helbredelse/bedring... Det er som om, at der bogstavelig talt gik et lys op for hende og puf, så var al smerte væk og sådan fungerer depression altså desværre ikke. 
Det føltes urealistisk og måske lidt som om, at forfatteren så inderligt ønskede denne lykkelige slutning, at hun derfor gik imod alt hun havde skrevet indtil da...




fredag den 12. februar 2016

'Magtens Pris' (Dominic-trilogien #2) - Pernille Vørs

”Det er skræmmende, at jeg ikke er mere bange, end jeg er. Usikkerheden over, hvad der skal ske, lurer stadig, men samtidig gør usikkerheden også noget ved min krop, noget langt nede i mit mørke er vild med det her. ”



Titel: Magtens Pris (Dominic-trilogien #2). Forfatter: Pernille Vørs. Udgivelsesår: 2015. Sidetal: 489. Forlag: Mellemgaard.

Dette er et anmeldereksemplar fra Pernille Vørs.

Catharina og Ian er ikke længere sammen, men glemme ham kan hun ikke uden videre. Hun ved, at hun skal holde sig langt væk fra ham, og som den stædige kvinde hun er, så lykkes det også. Altså lige indtil den dag Ian tilbyder hende et forhold – uden kontrakt – hendes inderste ønske.

Med lynets hast indleder de atter et hæsblæsende forhold, men trusler fra omgivelserne bringer deres samliv i fare. Den tillukkede og overbeskyttende Ian vil ikke involvere Catharina, så hun vælger at gå bag hans ryg for at få svar på de hemmeligheder, han tydeligvis har for hende. Og det, hun finder frem til, tvinger hende til at overveje, om det er noget, hun kan leve med.

Vil Ian nogensinde være i stand til at åbne sig op? Kan han gengælde hendes kærlighed? Er det kun gennem sex, han kan vise sine følelser? Catharina ved ikke sine levende råd, og mens spørgsmålene hober sig op, drages hun dybere og dybere ind i Ians dystre og fascinerende magtverden.



Denne bog startede virkelig godt ud! Efter bruddet med Ian, synes jeg virkelig at Catharina blomstrede. Ja, hun var trist og følte sig ensom uden ham, men eftersom hun ikke havde Ian til at styre hende længere, fik hun sin gamle kampgejst og hendes sarkastiske og selvstændige personlighed tilbage - en personlighed jeg virkelig heppede på.
Samtidig klædte bruddet overraskende nok også Ian. Han var stadig business-like og kold, men han blev en smule mere underdanig og jeg nød, når han indrettede sig efter Catharina og hendes meninger f.eks. i forbindelse med arbejdet. 

Det hele holdt sådan cirka den første tredjedel af bogen og derfra gik det desværre en smule ned ad bakken igen... 
Catharina går tilbage til at være Ians nikkedukke og Ian går tilbage til at være dukkemesteren og selvom jeg virkelig forsøgte, at ignorere den gnavende følelse af irritation over dette og acceptere, at det åbenbart er sådan historier om dominerende mænd skal være, så kunne jeg ikke helt. For sandheden er, at jeg virkelig ikke bryder mig om, at se Catharinas gejst forsvinde sådan, bare fordi hun er forelsket. Ians humørsvingninger og hvordan han skiftevis fortæller hende, at hun er hans og ingen anden må få hende, for efter at kaste hende væk, giver ingen mening for mig. Jeg har virkelig svært ved at acceptere, at det er sådan det absolut skal være i sådanne bøger og specielt i denne. 

Jeg lagde bogen fra mig flere gange, men jeg kunne ikke lægge den helt fra mig på noget tidspunkt - mine tanker blev ved med at kredse om den - på godt og ondt - og dét viser, at Vørs skriver utroligt fangende og godt. Bogen blev altså læst ret hurtigt og trods mine irritations-momenter, var jeg fanget af historien. Den var spændende, den var følelsesladet og der var spørgsmålet om en trussel, som de måtte se i øjnene sammen, der blev ved med at forfølge mig og stadig gør. 

Historien var også til tider frustrerende, for i mine øjne er vores hovedpersoners største problem, at de er så desperate for at gøre hinanden lykkelige. 
De valg de træffer, for at tilfredsstille den anden part, er dét der ender med at rive dem fra hinanden og det var svært at stå på sidelinjen og se dem forsøge så mange gange og se dem være så ivrige for at please hinanden, når det havde den fuldstændigt modsatte virkning.

Dog sker der altså nogle ting i bogen, som jeg absolut ikke forstår. 
Ians sidebeskæftigelser, rummet bag liljen og så afslutningen, der fyldte mig med så meget gru, at jeg har svært ved at se, hvordan denne trilogi kan afsluttes på en positiv måde for vores hovedpersoner.
Især disse grusomme scener, er hvad der trækker ned for mig i sidste ende. For historien var god, den var fangende og Ian og Catharina vokser på sin vis, selvom de mister nogle dele af sig selv.
Men... Der er nogle ting jeg bare ikke kan forstå eller acceptere, uanset om det er fiktion eller ej og derfor har bogen fået den karakter den har fået.


”Jeg kan ikke holde synet af ham ud, jeg væmmes ved ham og det, han har gjort ved mig. Væmmes ved os, og hvad vores forhold har drevet os ud i.” 

Dermed ikke sagt, at jeg ikke vil læse den sidste bog i trilogien - for det har jeg absolut tænkt mig, men ikke nødvendigvis af positive årsager - jeg vil nemlig bare have svar. Jeg vil have denne, forhåbentligt helvedes gode, forklaring på, at tingene skulle gå som de gjorde. 



lørdag den 6. februar 2016

'Sort Lys' (Vinterkongens Datter #2) - Lesley Livingston

"Hendes sarkasme var et godmodigt hint til Sonny om at droppe den overdrevne bekymring. Hun kunne godt passe på sig selv. 
Og hvis det blev nødvendigt, kunne hun også passe på ham."



Titel: Sort Lys (Vinterkongens Datter #2). Forfatter: Lesley Livingston. Udgivelsesår: 2015 (originalt: 2010). Sidetal: 377. Forlag: Tellerup. 

Meget har forandret sig siden efteråret, da Kelley fandt ud af at hun er en alfeprinsesse, forelskede sig i skiftingevagten Sonny, og reddede de dødeliges verden fra Den Vilde Jagts ødelæggelser. 
Sonny er blevet tvunget til at vende tilbage til Den Anden Verden og udkæmpe en farlig ’kattens leg med musen’ med de sidste jægere og selveste dronning Mabh.
Da Kelley sendes hovedkulds tilbage til Den Anden Verden, er hendes genforening med Sonny glædelig, men kort. 
En oldgammel, skjult magisk kraft rører på sig, og en farlig ny fjende er villig til at risikere alt for at tilrane sig magten...


Efter en god, men måske en smule træg start på serien med bogen 'Kelley' (læs min anmeldelse her), var det virkelig fedt at starte på 'Sort Lys' og blive kastet direkte ind i en spændende fortsættelse.

Historien starter et halvt års tid efter sidste bog sluttede og det halve år, har egentligt bare været stille og roligt og hverdagsagtigt for vores to hovedpersoner.
Sonnys hverdag foregår i feverdenen, hvor han kæmper mod de sidste jægere, så han endelig kan vende tilbage til Kelley - der får dagene til at gå med teater og med at lære sig selv og sine kræfter at kende. 

"Og Sonny? En smule medfølelse kan være ret sexet." 

Men der er problemer allevegne - Kelley bliver jaget af én, der mener at hun har noget af hans og i feverdenen, bliver Sonny klar over, at ikke alt er så ligetil og selvom han gerne vil tilbage til Kelley, er der nogle ting han bliver nødt til at ordne inden han kan...

Både Kelley og Sonny holdt jeg, om muligt, mere af i denne bog. 
Jeg elsker hvordan de begge vokser med opgaverne, hvordan de fortsat lærer af hinanden og hinandens fejltrin og hvordan de stadig, på trods af deres forskelle, konstant støtter hinanden og fungerer som hinandens modstykke. 

Denne bog er langt mere alvorlig end den første og selve stemningen er også tydeligt mørkere end hvad vi oplevede i 'Kelley'. 
Det gjorde selvfølgelig læseoplevelsen mere dyster og nerverne sad ude på tøjet, for det virkede som om, at farerne lurede ved hver vendt side.
Heldigvis har Livingston vægtet humoren højt i historien og midt i alvoren var der gjort plads til et fnis eller to over Bobs (Puck) humor, Kelleys sassy væremåde eller en anden løjerlig situation. De små sjove bidder gjorde læsningen underholdende, frem for tung og deprimerende og det hele flød bare rigtig godt. 

"Alfer lyver ikke, Sonny."

Slutningen var virkelig barsk og hjerteskærende og jeg havde både kuldegysninger og tårer i øjnene, da jeg vendte sidste side af bogen.
Det var uden tvivl en virkelig god og spændende 2'er, der efterlod mig hungrende efter mere.

mandag den 1. februar 2016

Min måned i bøger #19

For en måned siden gik det nye år igang, mens jeg faktisk gik en smule i stå. 
Januar har været uendelig lang, men alligevel ufattelig kort. Den har været mørk, stressende og trist, og manglen på overskud har været enorm. 
Bloggen og læsningen har haltet en smule og det blev ikke til mange indlæg og jeg er også allerede bagud med mit læsemål... Dog er jeg sikker på, at overskuddet vender tilbage på et tidspunkt, men lige nu vælger jeg at lytte til behovet der siger ro på alle fronter.
Derfor vil det til tider også virke stille herinde, men jeg er her altså stadig - jeg venter bare på energien. 


Det blev dog alligevel til 4 læste bøger i januar og heldigvis også 4 gode af slagsen. 

Månedens bedste har uden tvivl været 'Det ulmende oprør' (læs min anmeldelse her) og derudover var 'Heksens kald' (anmeldelse her) også en sand fornøjelse.

Hvordan har jeres januar-måned været?