fredag den 2. september 2016

Gæsteblogger - vil du lege med?

Jeg har et stykke tid rendt rundt med en lille vag idé. Gæstebloggere vil jeg nemlig gerne invitere indenfor, men på hvilken måde, var jeg ikke helt sikker på.
Hjernen har længe været på overarbejde (ikke at der skal forfærdeligt meget til) og til sidst fandt jeg frem til, at mine gæstebloggere skal være lidt kreative - noget jeg sletsletslet ikke er i tvivl om, at I er i stand til at være! 




Derfor vil alle jer, der er interesseret i at lege med (medbloggere, forfattere, almene følgere eller andre søde væsener) modtage 3 ord, som der på den ene eller den anden måde skal indgå i jeres kreative indslag. 

Jeg bruger en ord-generator (Random Word Generator), til at finde 3 forskellige (og ind i mellem ganske underligt sammensatte ord), for at gøre det lidt sjovere og mere tilfældigt!
F.eks.  kan det være ordene: firben - overskud - tornado og så er det at du skal finde på noget kreativt med de 3 ord!

Det kan være en lille historie, et lille digt eller det kan være en tegning eller måske en lille billedserie – kun fantasien sætter grænser og hvis I har andre gode kreative ideer, så tag dem endelig i brug!
Det eneste krav er bare, at de 3 udvalgte ord indgår og er tydeliggjort på den ene eller den anden måde (og at der selvfølgelig bliver holdt en sober tone).





Jeg tror virkelig, at det kan blive et underholdende, hyggeligt og interessant friskt pust på bloggen, så jeg håber selvfølgelig at I er interesserede i at være med til det!

Send mig endelig en mail på hulgaard92@hotmail.com, hvis du har lyst til at lege med, har spørgsmål eller lignende

6 kommentarer:

  1. Det glæder jeg mig til at følge med i :D!

    SvarSlet
  2. Det bliver skægt at læse :-)

    SvarSlet
  3. Ej hvor spændende! Hvis ikke det var fordi jeg allerede har et indlæg liggende, som jeg mangler at skrive til Rikke, ville jeg meget gerne være med! <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er jo noget så velkommen til at lege med her alligevel - der er ingen tidslinje for hvornår indlægget skal være klart. <3

      Slet