mandag den 29. juni 2015

'Dræb ikke en sangfugl' - Harper Lee

"Skyd alle de skovskader, I vil, hvis I kan ramme dem, men husk at det er en synd at dræbe en sangfugl."  

Titel: Dræb ikke en sangfugl. Forfatter: Harper Lee. Udgivelsesår: 2015 (originalt: 1960). Sidetal: 319. Forlag: Lindhardt og Ringhof.

Dette er et anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof.

Den lille sydstatsby Maycomb er fyldt med fordomme, vold og hykleri, så da byens respekterede sagfører, Atticus Finch, påtager sig forsvaret af en sort mand, der er anklaget for at have voldtaget en hvid kvinde, får det store konsekvenser for den lille by. Set gennem øjnene på den niårige Scout Finch udforsker Harper Lee med hjertevarmende humor de voksnes irrationelle holdning til race og samfundsklasse i 1930’ernes Alabama. 


Jeg har længe villet læse denne klassiker, men jeg har altid fundet den en smule intimiderende - jeg ved bare ikke helt hvorfor. Måske fordi den er så omtalt? I hvert fald tog jeg mig først sammen nu, hvor Lindhardt og Ringhof holdt deres fælleslæsning - og heldigvis for det!

'Dræb ikke en sangfugl' fortjener virkelig al den omtale den får! Den er smuk, både sprogmæssigt og handlingsmæssigt. Lee formår at behandle nogle virkelig barske emner, på en meget påpasselig måde. Emner der nu, 50 år senere, på sin vis stadig er lige så relevante, som dengang hun satte sig ned og skrev denne bog. 

Bogen var utroligt rørende og at vi fulgte historien fra et lille uskyldigt barns øjne, gjorde kun bogen endnu bedre. Vi var, som Scout, små børn, der så den store stygge verden udfolde sig, som kun den kan gøre. Vi blev, sammen med Scout, flere somre ældre og vi så mere og forstod mere som somrene gik. Det var også med vores barneøjne, at vi oplevede skræmmende og desperate opførsler og det var med et barnligt sind, at vi fandt en måde at overkomme alt dette på.

Der er ingen tvivl om, at Lee kan noget helt særligt. Hun indfanger sine læsere i så høj en grad og jeg fandt det nærmest umuligt at slippe historien igen. 
Jeg er hende evigt taknemmelig for, at skabe sådan en historie og for at dele den med os - derudover ser jeg virkelig frem til at læse fortsættelsen, 'Sæt ikke en vagtpost ud', der udkommer om ganske kort tid. 

lørdag den 27. juni 2015

Videoblog #6 - Anmeldelse: 'Vi var løgnere' - E. Lockhart.

Jeg har anmeldt 'Vi var løgnere' af E. Lockhart, selvom en stor del af mig synes, at man skal læse bogen med så lidt kendskab til den som overhovedet muligt. 
Bogen er et anmeldereksemplar fra www.bog-vlog.dk der sætter fokus på #bøgerduvildelemedandre og der ryger videoen også ind. 






Titel: Vi var løgnere. Forfatter: E. Lockhart. Udgivelsesår: 2015 (originalt 2014). Sidetal: 229. Forlag: Høst & Søn.

torsdag den 25. juni 2015

'Jernprøven' (Magisterium #1) - Holly Black & Cassandra Clare

"Børnene klappede. Call så sig om. Alles øjne strålede. Og han vidste, at han trods sin modstand så ligesådan ud.



Titel: Jernprøven (Magisterium #1). Forfatter: Holly Black & Cassandra Clare. Udgivelsesår: 2015. Sidetal: 313. Forlag: Alvilda. 

Dette er et anmeldereksemplar fra Alvilda.

De fleste drømmer om at bestå jernprøven og få adgang til Magisterium. Ikke Callum Hunt. Han ønsker brændende at dumpe. Hele sit liv har hans far fortalt ham skrækindjagende historier om fristelserne og farerne ved magi. Og Callum er sikker på, at hvis han består prøven, vil det være ude med ham.

Så han gør sit værste. Og består med bravour.

Da han endelig ankommer til Magisterium, er det ikke ligefrem den dødsfælde, han forventede. Han skal oven i købet studere under den legendariske mester Rufus sammen med de to jævnaldrende Aaron og Tamara. Nu begynder en rejse, der fører dem ind i en hidtil skjult verden. Hurtigt afsløres det, hvor lidt Callum kender til sin egen og familiens fortid – og hvor meget, der er på spil for ham i fremtiden …



Callum, vores hovedkarakter, hader magi og han vil slet ikke være en del af dette Magisterium. Derfor gav han også udtryk for en hel del skepsis og sarkasme i forhold til det hele og jeg elskede hans attitude. Han stillede spørgsmål ved alt der havde noget at gøre med denne magiskole og derfor gjorde jeg som læser det samme. Det var fedt at være en del af hele opdagelsesrejsen (det kan man vel godt kalde det?), hvor vi skulle finde ud af hvorvidt det her sted, egentligt er så farligt og forfærdeligt eller om vi har taget fejl. 
Call har et handikap - hans ben er blevet skadet da han var barn og han humper derfor. Jeg kan godt lide hele ideen med en hovedperson der ikke er perfekt og at se personen klare sig på trods af sit problem. 

Starten var lidt langsom, fordi hele universet skulle bygges op og læseren skulle sættes ind i de forskellige ting magien og magisteriummet indeholder og står for - det var dog, på trods af langsommeligheden, ret interessant at sætte sig ind i. 
De sidste 50 sider og slutningen efterlod mig derimod med en tabt kæbe og øjne der nærmest var ved at rulle ud af hovedet på mig, fordi jeg kørte dem over siderne så hurtigt jeg kunne. Hvor det var tydeligt, at bogen er en stor introduktion til universet, var det også tydeligt at slutningen byggede op til en ny og spændende fortsættelse!

Jeg kan virkelig godt lide begge forfattere og derfor var jeg selvfølgelig virkelig spændt på, at læse hvad de to havde skabt sammen og jeg var positivt overrasket over, hvor godt Black og Clare har gjort det. Faktisk er det så gennemført, at jeg ikke kunne regne ud hvem der havde skrevet hvad! Deres skrivestile passede ganske enkelt bare fantastisk sammen og bogen var en fornøjelse at læse. 

Derudover vil jeg lige nævne, at jeg var i totalt chok da jeg modtog denne bog. Den har en virkelig flot forside, ryggen er enormt pæn og ved hvert kapitelstart er der nogle små fine illustrationer. Evigt fin bog, både udenpå og indeni! 

Mange har dog kaldt denne bog for et 'ripoff' af Harry Potter og det er jeg ganske enkelt bare ikke enig i. 
Ja, den havde nogle af de elementer, som Harry Potter serien også har, men det ville andre bøger inde for samme genre og målgruppe også have. Om de to dejlige damer har søgt inspiration hos Rowling skal jeg ikke kunne sige, men at kalde den et totalt ripoff? I just really don't see it... 

tirsdag den 23. juni 2015

'Blood of My Blood' (I Hunt Killers #3) - Barry Lyga

"Men ikke engang Connies naturlige, medfødte optimisme kunne få den frygt, hun var begyndt at nære for Jazz' liv, til at forsvinde."



Titel: 'Blood of My Blood' (I Hunt Killers #3). Forfatter: Barry Lyga. Udgivelsesår: 2015 (originalt: 2014). Sidetal: 416. Forlag: Høst & Søn.

Dette er et anmeldereksemplar fra Høst & Søn.

Jazz er i New York, hvor han prøver at finde og standse Billy Dent. Men han krydser en grænse, som han altid har frygtet, men aldrig har krydset før, og nu tænker hele nationen: "Som far, så søn? Hvem er det rigtige monster?" Fra New York til Lobo's Nod er jagten igang, men denne gang er Jazz byttet, mens Billy Dent lurer i skyggerne. Og bag ved Billy lurer noget værre, noget langt værre: Kragekongen...



Den første bog i serien var ret god, toeren var vildt god og treeren? Den var fantastisk! 


Barry Lyga fortsætter sin nervepirrende skrivestil og historie på bedste vis og jeg var endnu engang komplet fanget af hans skriveri. Hvis ikke jeg læste i bogen, så tænkte jeg på bogen og jeg drømte endda om den (hvilket ikke nødvendigvis var en behagelig oplevelse!).
Afslutningen på trilogien var fantastisk udført, spændingen var høj og plottwistet utroligt chokerende. Jeg havde for en gangs skyld IKKE set den slutning komme, hvilket kun giver bogen endnu flere points.

Jaspers rolle er absolut imponerende. Den knægt går igennem så meget og han klarer det hele ualmindeligt godt - og alligevel virker han ikke på et eneste tidspunkt utroværdig eller overdrevet. I denne bog krydser han dog en skræmmende grænse og selvom Billy er myrekryb-skaberen #1, så var Jasper altså også en smule småskummel i denne bog.

Connie kunne jeg bedre holde ud i denne bog. Hun virkede langt mere menneskelig, end den kost hun opførte sig som i toeren. Howie er sit samme gamle jeg og jeg tror seriøst, at han skal kåres som Lobo's Nod bedste ven eller noget, med alt det han gør, for blå mærker som betaling!

De tre venner er virkelig nået ufatteligt langt fra den første bog og så til nu og jeg er faktisk imponeret over, at Lyga har formået at snige så meget udvikling ind, ved siden af alt det andet der foregår i bøgerne. Der mangler virkelig ikke noget der!


'Blood of My Blood' var en virkelig god afslutning på trilogien, men jeg har alligevel haft svært ved at slippe historien om Jasper Dent. 
Derfor har jeg også læst nogle af de små noveller der hører til - de er ikke på vanvittigt mange sider, men det har været både sjovt og interessant at læse lidt mere om Jazz, Connie & Howie uden så meget mord involveret (jeg ville have skrevet 'blod' i stedet for mord, but Howie you'know) og de kan i hvert fald anbefales! 

Forresten: til jer der har læst lidt om Jasper Dent - er jeg den eneste der synes Lyga er en tand for god, altså skræmmende god, til at leve sig ind i seriemorderrollen??? Jeg ved at, jeg har nævnt det i de andre anmeldelser af serien, men damn! 

søndag den 21. juni 2015

'A Court of Thorns and Roses' (A Court of Thorns and Roses #1) - Sarah J. Maas

“I was as unburdened as a piece of dandelion fluff, and he was the wind that stirred me about the world.” 



Titel: A Court of Thorns and Roses (A Court of Thorns and Roses #1). Forfatter:  Sarah J. Maas. Udgivelsesår: 2015. Sidetal: 416. Forlag: Bloomsbury

When nineteen-year-old huntress Feyre kills a wolf in the woods, a beast-like creature arrives to demand retribution for it. Dragged to a treacherous magical land she only knows about from legends, Feyre discovers that her captor is not an animal, but Tamlin—one of the lethal, immortal faeries who once ruled their world.

As she dwells on his estate, her feelings for Tamlin transform from icy hostility into a fiery passion that burns through every lie and warning she's been told about the beautiful, dangerous world of the Fae. But an ancient, wicked shadow grows over the faerie lands, and Feyre must find a way to stop it . . . or doom Tamlin—and his world—forever.



Jeg havde ikke sat mig forfærdeligt meget ind i, hvad denne bog egentligt handlede om, da jeg købte den. Jeg vidste, at den havde fået nogle gode anmeldelser og jeg vidste, at der var noget Skønheden og Udyret over den.
Det var derfor med ingen viden, men alligevel ret mange forventninger jeg åbnede bogen... Og bogen indfriede virkelig alle forventninger, jeg måtte kunne have!

ACOTAR er spændende, smuk, velskrevet og fantastisk! Jeg var fanget fra start til slut og slugte siderne grådigt.

Det er en moderne fortælling af Skønheden og Udyret, men med feer - og så tror jeg egentligt ikke det kan blive meget bedre. 

Hovedpersonen Feyre irriterede mig dog en smule til tider - hun virkede nogle gange lidt dum, hun gjorde dumme ting (hvilket uden tvivl var tilføjet for spændingens skyld, men hvor jeg alligevel tænkte 'come oooooon!!') og hun var en lidt stereotypisk kvindelig hovedrolle. Dog selvom jeg sukkede over hende, så ødelagde hendes klichéagtige væremåde på ingen måde resten af bogen og så var der jo også Tamlin, dér vejede op for alle Feyres mangler.

Tamlin var vidunderlig - han var en god leder, en skøn vært og uden tvivl en potentiel book-boyfriend! 

Jeg har ikke helt sat mig ind i, hvad fremtidsplanerne for denne bog er, men jeg ved, at bogen er den første i en serie. Dog, selvom den efterlod mig hungrende for mere, efterlader den mig ikke utålmodig, for Sarah har rundet bogen og historien så godt af! Der er ingen irriterende cliffhangers og alligevel er der nogle småting, der efterlader læseren nysgerrig og spændt på efterfølgeren! 


'A Court of Thorns and Roses' var et friskt pust på eventyr-fronten og det var en absolut fantastisk læseoplvelse! 



“We need hope, or else we cannot endure.” 

fredag den 19. juni 2015

Flotte Fredag #5

“If I had a world of my own, everything would be nonsense. Nothing would be what it is, because everything would be what it isn't. And contrary wise, what is, it wouldn't be. And what it wouldn't be, it would. You see?” 


For nogle uger siden var jeg så uendeligt heldig at vinde denne Clothbound udgave af 'Alice's Adventures in Wonderland and Through the Looking-Glass' hos Sofie!

Eventyret om Alice er i forvejen fantastisk, men at have det i en fin udgave med flotte illustrationer er simpelthen bare skønt. 
Jeg er faktisk blevet ret glad for disse Clothbound klassikere fra Penguin, fordi bøgerne virkelig er flotte at se på, men alligevel helt vildt simple. 
Denne udgave har f.eks. en fin hvid base og er pyntet med pink flamingoer, men alligevel skriger den nærmest 'Alice in Wonderland'.
Jeg er så evigglad for denne og jeg nyder virkelig at have den stående på reolen.


Har I fået nogle flotte nye bøger ind på reolen for nylig? 

fredag den 12. juni 2015

Videoblog #5 - Unboxing

Jeg har fået min nyeste bestilling af bøger hjem og pakker i videoen min bogpakke ud sammen med jer! 



Videoen ryger også ind på bog-vlog.dk, der sætter fokus på #bøgerduvildelemedandre (hvis du er helt fiks, så kan du faktisk klikke på bog-vlog billedet ude i højre side). 
Jeg undskylder for støjen i baggrunden (og den virkelige underlige lyd!) og i forsøget på at fjerne støjen, blev lyden forsinket i forhold til videoen - sådan noget bøvlet møg! Der har jeg nogle tekniske finesser, jeg skal øve mig lidt på (og et kamera der skal have bøllebank).
Jeg håber dog at I kan leve med det, for der er ikke rigtigt noget at gøre ved det nu!



Som sagt i filmen i videoen, kunne jeg godt tænke mig at vide, om I har læst nogle af bøgerne selv og hvad I syntes om dem? Og eventuelt hvad I har tænkt jer at læse til sommer? 


onsdag den 10. juni 2015

'Son' (The Giver Quartet #4) - Lois Lowry

“It be better, I think, to climb out in search of something, instead of hating, what you're leaving.” 



Titel: Son (The Giver Quartet #4). Forfatter: Lois Lowry. Udgivelsesår: 2012. Sidetal: 393. Forlag: Houghton Mifflin. 

They called her Water Claire. When she washed up on their shore, no one knew that she came from a society where emotions and colors didn’t exist. That she had become a Vessel at age thirteen. That she had carried a Product at age fourteen. That it had been stolen from her body. Claire had a son. But what became of him she never knew. What was his name? Was he even alive? She was supposed to forget him, but that was impossible. Now Claire will stop at nothing to find her child, even if it means making an unimaginable sacrifice. 


'Son' er den afsluttende bog i kvartetten, hvor vi følger Claire på hendes rejse, for at finde hendes søn. 

Hun ramler ind i så mange forhindringer, men hun giver ikke op og derfor synes jeg, at hun var en fornøjelse at følge. Jeg var meget overrasket over hvor stærk og inspirerende hun var og det var virkelig interessant at se hende kæmpe for at nå sit mål - sin søn. 

Bogen er delt op i 3 dele: før, imellem og efter, og selvom jeg har læst mange anmeldelser der klager over anden del - altså 'imellem' - var det en del jeg nød fuldt ud. Den er fyldt til randen med styrke, kærlighed, sammenhold og jeg fandt den virkelig smuk og inspirerende. 
'Før' og 'efter' var ligeså smukke og informative. Det hele endte ud i en vidunderlig fortælling om hvad kærlighed kan gøre ved én - om det er kærlighed til sit barn, en potentiel mand/kone eller bare generelt kærlighed til sin næste. 

Bogen er væsentligt længere end de tidligere bøger og det skyldes måske, at samtidig med at vi følger Claire og skal lære hende at kende, har Lowry også forsøgt at samle historierne fra de tidligere bøger. Vi fik på den måde nærmest en status over de tidligere hovedpersoner og fik således en nogenlunde oplysning om hvor de er nu, samt hvad der er sket med dem. 

Det var måske en smule rodet til tider, men det var alligevel en spændende bog, som jeg nød at læse. Jeg var glad for at få svar og det fik jeg også - på det meste i hvertfald... For selv om at jeg sad med en nærmest salig følelse da bogen sluttede, føler jeg stadig at der er nogle ting, som jeg ikke har fået svar på. 
Jeg vil ikke gå i dybden med dem, for det ville spoile handlingen fuldstændig, men en del af mig synes derfor ikke, at Lowry fik rundet bogen helt af.
Dette trækker desværre lidt ned for mit vedkommende, selvom jeg godt kan se potentialet i slutningen - der er nemlig blevet overladet lidt til læserens fantasi.

Alt i alt en fin og spændende bog og jeg har nydt at være på rejse i Lowrys 'The Giver' univers. 

mandag den 8. juni 2015

'Messenger' (The Giver Quartet #3) - Lois Lowry

“It was an illusion. It was a tangled knot of fears and deceits and dark struggles for power that had disguised itself and almost destroyed everything. Now it was unfolding, like a flower coming into bloom, radiant with possibility.” 



Titel: Messenger (The Giver Quartet #3). Forfatter: Lois Lowry. Udgivelsesår: 2012 (originalt: 2004). Sidetal: 187. Forlag: Houghton Mifflin.

Matty has lived in Village and flourished under the guidance of Seer, a blind man known for his special sight. Village once welcomed newcomers, but something sinister has seeped into Village and the people have voted to close it to outsiders. Matty has been invaluable as a messenger. Now he must risk everything to make one last journey through the treacherous forest with his only weapon, a power he unexpectedly discovers within himself.


Matty stiftede vi bekendtskab med allerede i 'Gathering Blue' og nu følger vi den lille dreng - der egentligt ikke er så lille mere. Han er sådan en herlig, livsglad og nysgerrig ung mand. Han er virkelig et friskt pust og selv om han nogle gange siger eller gør dumme ting, så har han mod på livet og han er simpelthen en gave til folket. 

I 'Messenger' får forfatteren sammenflettet historierne fra de to forrige bøger i kvartetten og det var rart, at få svar og information omkring de personer, jeg knyttede bånd til tidligere. Vi finder ud af, hvordan det nogenlunde står til i de andre samfund og bøgernes skiftende vikler giver pludselig mening.

Denne gang handler bogen måske ikke så meget om de 'perfekte' samfund, men mere om farlige fristelser og manglende forståelse for, at den lette vej til et ønske, ikke altid er den rigtige. Den handler om hvordan forandringer i mennesket, påvirker omgivelserne og om sammenhold på kryds og tværs.

Jeg var virkelig fanget fra start til slut og 'Messenger' var en af de bøger, hvor hele verdenen så helt anderledes ud - omend bare for en stund - da jeg lagde bogen fra mig. 
Slutningen blæste mig om kuld og jeg måtte virkelig bide mig i kinden, for ikke at bryde fuldstændig sammen midt på min arbejdsplads.
Denne bog er min absolutte yndlingsbog i kvartetten. Den er så absolut vidunderligt smuk og jeg sad med kuldegysninger hele vejen igennem og sluttede læseoplevelsen af med våde kinder. 

lørdag den 6. juni 2015

'Gathering Blue' (The Giver Quartet #2) - Lois Lowry

“She felt a small shudder of fear. Fear was always a part of life for the people. Because of fear, they made shelter and found food and grew things. For the same reason, weapons were stored, waiting. There was fear of cold, of sickness and hunger. There was fear of beasts.” 



Titel: Gathering Blue (The Giver Quartet #2). Forfatter: Lois Lowry. Udgivelsesår: 2012 (originalt: 2000). Sidetal: 241. Forlag: Houghton Mifflin.

A society ruled by savagery and deceit that shuns and discards the weak. Left orphaned and physically flawed, young Kira faces a frightening, uncertain future. Blessed with an almost magical talent that keeps her alive, she struggles with ever broadening responsibilities in her quest for truth, discovering things that will change her life forever.


Det var lidt svært for mig, at komme igang med 'Gathering Blue', da jeg havde forventet en direkte fortsættelse fra 'The Giver', hvilket det jo så tydeligvis ikke var. 

Det er dog en bog i samme stil - et samfund stillet op, som 'de kloge hoveder' mener er bedst, men som alligevel har sine fejl og mangler. 

Hvor samfundet i 'The Giver' bestræbte sig på, at alle var ligemænd - alle var lige meget værd, ingen uundværlige, er samfundet i 'Gathering Blue' en del barskere og i stedet for at fokusere på netop ligestilling og respekt, der kører samfundet i denne bog på frygt. Der er stor statusforskel på menneskerne og vores hovedperson er en af de få, der rent faktisk sætter spørgsmålstegn ved det hele. 

Jeg kunne virkelig godt lide historien om Kira og det var virkelig spændende og nærmest livsbekræftende, at følge hende i hendes kamp mod et bedre liv for sig selv.
Jeg kunne virkelig godt lide hendes drive og hun er en meget stærk og klog hovedperson - typen man ser op til og en man som læser hepper på.

Jeg fandt, desværre, fortsættelsen meget langsommelig og en smule forudsigelig. Historien er uden tvivl smuk, men i mine øjne, nåede den aldrig det højdepunkt som 'The Giver' gjorde.

Lowry har dog uden tvivl skrevet endnu en tankevækkende bog, der på sin egen måde er virkelig fantastisk at læse og måske havde jeg også været mere fanget, hvis ikke jeg havde forventet mere omkring Jonas. 

torsdag den 4. juni 2015

'The Giver' (The Giver Quartet #1) - Lois Lowry

“The worst part of holding the memories is not the pain. It's the loneliness of it. Memories need to be shared.” 



Titel: The Giver (The Giver Quartet #1). Forfatter:  Lois Lowry. Udgivelsesår: 2012 (originalt: 1993). Sidetal: 225. Forlag: Houghton Mifflin. 

Jonas's world is perfect. Everything is under control. There is no war or fear or pain. There are no choices. Every person is assigned a role in the Community. When Jonas turns twelve, he is singled out to receive special training from The Giver. The Giver alone holds the memories of the true pain and pleasure of life. Now, it is time for Jonas to receive the truth. There is no turning back.


I 'The Giver' bliver vi introduceret til det ultimative utopiske samfund. 
Alt er planlagt og besluttet af nogle kloge hoveder - de vælger dit job, din mand og dine børn, ud fra hvad de ved om dig og har observeret og du har intet valg. Du stiller dog heller ikke noget spørgsmålstegn ved det - for de ved jo bedst, ikke? 

Jeg kunne virkelig godt lide hvordan bogen var bygget op, den var stille og rolig (måske nærmest langsom til tider?) som om, at Lowry gav læseren tid til at bearbejde og fordøje de ting der sker. Og jeg havde i hvert fald brug for lidt tænketid nogle gange - der er nemlig så mange indtryk, tanker og det er tydeligt at forfatteren har gjort sig mange overvejelser omkring vores normale samfund og derfra har bygget det utopiske, 'fejlfrie samfund op, der er i bogen.

Hovedpersonen Jonas' alder var dog lidt af et problem for mig. Nogle gange fik jeg en stærk følelse af, at denne dreng var meget ældre end 12 år. Han virkede meget 'gammelklog' og selvom det samfund de lever i, kræver noget helt andet af børn, så føltes det lidt sært til tider - mit billede af ham, er i hvert fald langt ældre.
På andre tidspunkter, måske mest i starten, virkede han som en typisk 12-årig og så var det tydeligt, at nogle ting ikke blev så detaljerede, netop fordi vi så dem igennem et barns øjne. 

Jeg er altid lidt ekstra fanget af dystopiske bøger, fordi jeg har en fornemmelse og følelse af, at det her, det kunne rent faktisk ske. 
Det jeg bedst kunne lide ved bogen var netop det "realistiske" - muligheden forelægger jo, at nogle kloge hoveder ville sætte sådan en hverdag igang - og at den satte en masse tanker igang. Jeg tror måske også, at det er en af bogens stærkeste sider.
Jeg havde svært ved at slippe historien igen og jeg har efterfølgende også tænkt meget på det 'perfekte' samfund og de forskellige midler vi som mennesker er villige til at tage i brug, for at opnå det.. 


tirsdag den 2. juni 2015

Boglige vaner #5 - 5 ord

Caroline lavede et indlæg om 5 ord, der beskriver hendes bog-jeg (læs mere her) og jeg har været i tænkeboks, for at finde på nogle ord, der kunne beskrive mig. 



1. Trofast.
Jeg læser en bog ad gangen og kun én. Jeg bliver rundtosset hvis jeg læser flere ad gangen og jeg ved, at der er stor chance for, at den bog der er mindst interessant bliver glemt (eller skubbet i baggrunden).
Derfor står jeg fast ved den ene bogs side lige indtil vi sammen når slutlinjen og jeg får vendt den sidste side! 


2. Omsorgsfuld (hønemor). 

Selvom jeg ikke ligefrem er fanatisk (tror jeg i hvert fald ikke), så er jeg meget påpasselig og øm med mine skønne bøger. 
Et eksempel kan være min snarlige flytning - jeg skulle simpelthen se flyttemanden an, før jeg kunne beslutte mig for, om han måtte bære mine bøger, eller om han bare skulle 'nøjes' med at tage møbler og andre kasser. Jeg er senere hen blevet enig med min mor om, at jeg bare tager mine 20 bog-kasser selv (eller sammen med en af de nærmeste som jeg stoler på). 
Derudover tager jeg støvcover af bøgerne hvis de skal i tasken, så ikke de bliver beskadiget og de må ikke ligge opad noget skarpt eller noget med en 'farlig' overflade.

3. Samvittighedsfuld. 

Selv om bøger til tider kan være kedelige og intetsigende, vender jeg altid hver en sten i forsøget på at finde noget godt at sige om bøgerne.
Jeg er blevet bedre til at være kritisk, men det er med et blødende hjerte, at jeg skal fortælle en bog, at den ikke er noget for mig - at den ikke er god nok... 

Jeg hvisker derfor kliché agtige sætninger afsted: "It's not you, it's me", "Jeg er bare ikke den rette læser, for en bog som dig", "Der er mange andre læsere (fisk) i havet"... 
Det sker selvfølgelig en gang i mellem, at jeg tænker 'fuck this', når jeg har klappet en bog sammen, men det er virkelig sjældent. 

4. Emotionel.

Der skal absolut intet til, at jeg bliver berørt af en bog (eller film, historier, serier, musik, hverdagsting...). Om det så bare er våde øjne, kuldegysninger, en enkelt tåre eller andet - jeg er næsten sikker på, at igennem alle de bøger jeg har læst, så er der færre bøger der ikke har rørt mig, end bøger der har.
Der skal til gengæld heller intet til at jeg enten bliver vred, fjollet eller glad under en læseoplevelse. Jeg lever mig så langt ind i de forskellige universer, at jeg næsten lige så godt kunne have fået tildelt min egen rolle deri. Alle mine følelser er virkelig ude på tøjet, når jeg fordyber mig i en bog. 



Har den kat ikke fået noget rent vand idag? Åååååååhhhh *Kniber en lille tåre*
Kunne den sten ikke vende sig om? Iiiiiihhh! Det er så sørgeligt! *Vræler*
Kan han ikke finde sine nøgler? ÅH NEJ HVAD GØR VI?! *Bider negle* 
Tømte han virkelig postkassen for hende? Ååååh, hvor er det, det kæreste i verden! *Suk*

5. Efter(efter)tænksom. 
Når jeg afslutter en bog, så giver jeg en bedømmelse (på Goodreads) der svarer til den følelse jeg sidder med på det tidspunkt. Senere når jeg så skal skrive en anmeldelse, kan jeg sidde med en helt anden følelse, fordi jeg har fået tænkt bogen og min oplevelse med denne ordentligt igennem. 
Jeg er meget eftereftertænksom, for selvom jeg selvfølgelig danner en masse indtryk mens jeg læser - er det først senere hen jeg danner et overordnet blik over, hvad jeg egentligt læste og hvordan jeg egentligt har det med det. 

Det var de 5 ord om mit bog-jeg, som jeg kunne komme på og nøj hvor var det faktisk overraskende svært!




Sidder I derude med 5 ord I synes der passer på jer, så kunne jeg rigtig godt tænke mig at høre om dem!