torsdag den 26. februar 2015

Boglige Vaner #3 - Stjerner

At vurdere bøger

5, 4, 3, 2 eller 1 stjerner? 

Jeg lavede for nylig en anmeldelse af en bog, som jeg virkelig ikke kunne lide og det hele var så nyt for mig, at jeg kom til at tænke "Læser jeg kun gode bøger, eller vil jeg bare ikke vurdere bøger dårligt?". Grundet samme tanke tjekkede jeg min read-liste på Goodreads og undersøgte hvor mange bøger jeg egentligt havde nøjes med at give 1 eller 2 stjerner og resultatet var virkelig overraskende (og måske en anelse skræmmende)..

Ud af mine 350+ læste bøger har jeg kun givet 4 bøger en enkelt stjerne, samt kun givet 9 bøger to stjerner.. Det er jo det ultimative tegn på, at jeg har været skide heldig med de bøger jeg har samlet op.. Eller hvad?

Grundende til mine positive anmeldelser (udover det faktum, at bogen rent faktisk ER god) kan være: 
  1. At det faktisk først er det seneste års tid, at jeg virkelig har fanget hele denne karaktergivning. Før i tiden så jeg nemlig 3 stjerner som værende dårligt, men når du holder musen over den tredje stjerne på Goodreads, så er dens beskrivelse faktisk "liked it", så den er jo en god stjerne!
    Det vil sige at jeg i lang tid, har brugt det "forkert" og har vurderet bøger til at være bedre, end jeg i virkeligheden syntes at de var og gennemgik jeg min liste, ville der nok også være mange bøger, der ville ende med at blive "nedgraderet", uden at det er ment negativt.
  2. Jeg er måske ikke svær at imponere rent litterært og jeg kræver ikke så meget. Jeg lægger mærke til stavefejl og underlige formuleringer, men jeg lader mig som regel ikke påvirke af det. Jeg søger ganske enkelt ikke efter diverse sproglige udfordringer - jeg nyder bare den lille detour fra mit virkelige liv. 
  3. Og så er jeg bare hammer god til at udvælge bøger jo! 

Jeg bryder mig faktisk ikke særlig meget om, at læse bøger jeg ikke kan lide (no shit, Sherlock) og ikke kun fordi det føltes som tidsspilde, men også fordi jeg ikke bryder mig om, at give dårlige tilbagemeldinger. Jeg kan nemlig godt gå hen og få lidt ondt af gældende forfatter, der nok har lagt kræfter og sjæl i værket og så får et "Niks, det går SLET ikke mester Miyagi" af bogbloggeren Malene. Ikke at det ændrer på noget, for hvis ikke jeg kan lide en bog - så kan jeg ikke lide den, men jeg sender som regel forfatteren lidt god karma - sammen med den dårlige anmeldelse. 

Hvordan vurderer du bøger? Er du gavmild og kaster stjernerne fra dig, eller er du mere påpasselig med hvad og hvem du uddeler stjerner til? 

tirsdag den 24. februar 2015

"Stålhjerte" (Reckoners #1) - Brandon Sanderson

"Nogle gange, søn" sagde min far, og frigjorde mine fingre, "bliver man nødt til at hjælpe heltene på vej." 



Titel: Stålhjerte. Forfatter: Brandon Sanderson. Udgivelsesår: 2015 (originalt: 2013). Sidetal: 376. Forlag: DreamLitt.

Denne bog er et anmeldereksemplar fra DreamLitt

I en nær fremtid har nogle mennesker fået særlige evner. De er forvandlet til episke, som styrer verden med hård hånd. Det tidligere Chicago er henlagt i evigt mørke og regeres hensynsløst af en af de mest magtfulde episke i verden. Stålhjerte.

En lille gruppe frihedskæmpere nægter dog at underlægge sig de episkes styre og forsøger at udkæmpe en næsten umulig kamp mod overmagten. Da den unge David slutter sig til "Fortropperne" ændres magtbalancen, for David bærer på en hemmelighed, der kan være med til at styrte Stålhjertes regime. 



”Stålhjerte” er en rå og eksplosionsfyldt bog der foregår i et vildt tempo. Overraskende vildt faktisk og jeg måtte stoppe op ind i mellem, for lige at få pusten og få dannet et overblik over handlingen so far.
Problemet var ikke at bogen var FOR vild, nærmere at forfatteren Brandon er – han er så vild til at skrive, at han fik revet mig direkte ind i handlingen, som var jeg selv en episk – måske en illusionist – så jeg kunne være en flue på væggen.

Jeg var så overrasket, for uden at have tænkt over det, havde jeg halvt forberedt mig på en ungdomsbog til det lidt yngre, mandlige publikum – men der tog jeg fejl!
David er en elskværdig hovedperson, der på trods af at have brugt over halvdelen af sit liv på at forberede en hævnerrig plan, ikke er blevet til en sur og bitter knægt, ingen af os læsere kan holde ud at være i lokale med. Tværtimod. Han virker, uden at han selv vil stå ved det, fyldt med håb og forventninger til en bedre fremtid. Han er smækfyldt med de mest underlige ”metaforer”, der fremkaldte fnis og hovedrysten i seriøse situationer.

De øvrige af fortropperne er også virkelig lette at holde af, de har hver især deres små finurligheder og Brandon har gjort det så let for læseren at komme ind på livet af hver af dem, hvilket er fantastisk imponerende gjort af ham, for jeg stod lige pludselig og holdt af hele 6 personer. Er I klar over hvor svært det er, i en dystopisk/sci-fi agtig bog, at knytte sig til så mange? Håbet om at alle kom usikre igennem historien var ved at knuse mig!

Jeg sad til slut med en forbandet følelse og havde lyst til at råbe ”JEG VIDSTE DET, JEG VIDSTE DET, JEG VIDSTE DET! ”, men i stedet for at føle irritation over, at have haft en fornemmelse omkring slutningen, så kunne jeg kun tænke ”Hvornår kommer fortsættelsen ud? ” For jeg bliver for fanden nød til at vide hvad pokker der sker nu!

Så DreamLitt, en lille bøn til jer: få den på banen og få den ud, for jeg hungrer efter mere! 

søndag den 22. februar 2015

"The Perks of Being a Wallflower" - Stephen Chbosky

“So, this is my life. And I want you to know that I am both happy and sad and I'm still trying to figure out how that could be.” 


Titel: The Perks of Being a Wallflower. Forfatter: Stephen Chbosky. Udgivelsesår: 2009 (originalt: 1999).  Sidetal: 232.  Forlag: Pocket Books.

Charlie is a freshman.

And while he's not the biggest geek in the school, he is by no means popular. Shy, introspective, intelligent beyond his years yet socially awkward, he is a wallflower, caught between trying to live his life and trying to run from it.

Charlie is attempting to navigate his way through uncharted territory: the world of first dates and mix tapes, family dramas and new friends; the world of sex, drugs, and The Rocky Horror Picture Show, when all one requires is that perfect song on that perfect drive to feel infinite. But he can't stay on the sideline forever. Standing on the fringes of life offers a unique perspective. But there comes a time to see what it looks like from the dance floor.

Jeg så filmen før jeg læste bogen (fy skamme sig), men come on.. Det er jo Logan Lerman, så jeg kunne jo ikke lade være!
Filmen tog mig med storm og bogen gjorde intet mindre. Det er en så speciel fortælling, der egentligt i starten bare virker underlig, men pludselig fandt jeg mig selv trukket så langt ind i den og de stærke følelser, at jeg var usikker på om hvorvidt jeg kunne komme ud derfra igen.
Det var ikke bare en simpel ungdomsbog, selvom det var hvad jeg først havde indtrykket af - den er så meget mere. Hvad jeg først troede - både i filmen og i bogen - var en sær knægt, var i virkeligheden en dybt traumatiseret dreng, der egentligt klarede sig udover al forventning.

Normalt har jeg bøvl med at læse en bog efter at have set filmen først, men Stephen har fyldt bogen med fine citater og en forfærdelig, dog smuk handling. Jeg blev overrumplet gang på gang og selvom jeg endnu engang troede, at jeg havde styr på det hele (og mine tårekanaler), tog jeg fejl.

Bogen sætter uden tvivl nogle tanker igang og der gik længe før jeg overhovedet lagde historien og disse tanker fra mig. Charlie er en fantastisk hovedperson, der i første omgang virker kedelig og sørgelig, men pludselig indså jeg, at han egentligt var en dreng med dybere tanker end en 16-årig burde have. Historien var realistisk, på grænsen til det skræmmende og den mindede mig endnu engang om, at ikke alting er, som man tror det er og at selv i de mørkeste stunder kan der blive tændt et lys.

The Perks of Being a Wallflower er en bog jeg elsker og en bog der bør behandles med omhu. Den bør læses på et tidspunkt hvor læseren har tid til at tænke ligeså meget som Charlie gør og hvor læseren har mulighed for at fordøje historien efterfølgende.

Jeg håber den vil tage/har taget jer med storm, ligesom den hos mig kvaste sig igennem som en tornado og efterlod alt, om ikke ødelagt, så med et nyt billede af hvordan livet er. 


“I think that if I ever have kids, and they are upset, I won't tell them that people are starving in China or anything like that because it wouldn't change the fact that they were upset. And even if somebody else has it much worse, that doesn't really change the fact that you have what you have.” 

fredag den 20. februar 2015

Flotte Fredag #3

Jeg forelskede mig for noget tid siden i en klassisk børnebogs-serie fra Puffin og skyndte mig derfor at skriv bøgerne derfra på mine ønskesedler i december måned.
Det resulterede i at jeg pænt indpakket fik 3 af dem og nu render jeg så rundt og sukker efter de sidste 7 i denne udgave (udgaven kan ses her, men kan også findes på Saxo).

Her er udgaven af Matilda af Roald Dahl og på trods af at jeg endnu ikke har læst den, så knuselsker jeg den allerede!


Bøgerne i serien er så små (de måler kun 18 cm. i højden!), søde og med masser af illustrationer i (måske lidt "abstrakte" af slagsen, men de er nu fine alligevel).
På trods af at de er så små, så pynter de nu evigt fint på reolen og jeg er så glad for at have opdaget dem!

mandag den 16. februar 2015

"Sex and the City" - Candace Bushnell

“Man may have discovered fire, but women discovered how to play with it.” 



Titel: Sex and the City. Forfatter: Candace Bushnell. Udgivelsesår: 2007 (originalt: 1996). Sidetal: 237. Forlag: Aschehoug. 

Sex and the City beskriver med bid, sarkasme og sort humor livet på Manhatten blandt rigdoms-, karriere- og kærlighedssøgende newyorkere. Mød bl.a. Carrie, den plagede unge forfatter, som leder efter kærligheden alle de forkerte steder; Mr Big, den succesfulde forretningsmand, som går fra det ene ligegyldige forhold til det næste; Samantha Jones, filmproduceren, som er indbegrebet af en hel generation af kvinder, som kun alt for godt ved, hvor flygtige begreber ungdom og skønhed er... for ikke at nævne modeljægerne, som kun går ud og i seng med de fotogene, og psykomødrene, som forkæler og kvæler deres enebørn.

Denne bog var som en af de psykomødre, som handlingsteksten beskriver, bare uden forkælelse. Den kvalte mig ganske enkelt langsomt.
Den var kedelig og den var slet ikke sjov og spøjs og sprængfyldt med lækkerheder omkring newyorkerlivet eller spøjse og sjove kærlighedshistorier. Den var: blah. Bluergh.
Skrivestilen var kedelig og jeg gabte mig nærmest igennem bogen. Personerne var intetsigende, de var et stort bundt af pivskide og de var ganske enkelt: kedelige.
Jeg kan slet ikke se hvordan denne bog kan være "bogen bag tv-serien", for jeg finder tv-serien hylende morsom, hammer fræk og spændende. Den er fyldt med lækkerier og det er en serie jeg kan se igen og igen og igen! Tanken om at skulle læse denne bog igen gør mig helt skidt.. Bare det at hive bogen frem fra reolen (hvorfor har jeg den overhovedet stadig på reolen?), gjorde mig ilde til mode..
Jeg er så skuffet og når jeg nu tænker tilbage på min læseoplevelse, så synes jeg endda at de to stjerner jeg oprindeligt havde givet den, er for gavmildt og jeg er forundret over, at jeg overhovedet fik den færdiglæst.

En tanke kører gennem mit hoved: hvad er det folk ser i denne bog, som jeg ikke kan se? Hvordan har folk kunnet læse denne bog og tænke: "Den her! Den vil kunne skabe en vildt populær og millionindbringende serie, der vil få kvinder verden over til at sukke!"? Jeg kan ikke se det.. Jeg kan ikke forstå det og det ærgrer mig virkelig.. Jeg bryder mig ikke om, ikke at kunne lide bøger, men denne her var simpelthen bare... Suk! 


Jeg mener, ikke engang mit billedredigeringsprogram kunne lide bogen.. Det blev ved med at gøre billederne grønne - skiftevis endda. Det må da for pokker være et tegn...

Har du læst den og kan du forklare mig hvad det er, mine øjne og mit sind ikke har kunnet finde frem til? Eller var du lige så skuffet som jeg? 

lørdag den 14. februar 2015

"Oprører" (Dæmondræberen #1) - Louise Haiberg

"...Min bolig var fyldt med sjæle der skulle tortureres, og jeg var næsten lige begyndt på et nyt korsstingsbroderi."



Titel: Oprører (Dæmondræberen #1). Forfatter: Louise Haiberg. Udgivelsesår: 2013. Sidetal: 483. Forlag: Tellerup.

Navnet er Dominic.

Enhver dæmon kender mit ansigt og drømmer om 
at aflevere mit hoved til Lucifer.

Jeg har vandret på jorden i årtusinder. Boet i Helvede 
og ledt dæmoniske horder i krigen mod englene. 
Ikke ligefrem min glansperiode, men ingen er perfekt.

Jeg gjorde oprør – årsagen til at jeg i dag er hadet af min egen race og lever skjult blandt menneskene.

Før blev jeg kaldt Dominic Engledræber.
I dag går jeg under navnet Dominic Dæmondræber.


Dette er min historie …


Jeg havde som sådan ingen forventninger til denne bog, ikke fordi jeg troede den var dårlig, men nærmere fordi jeg ingen overvejelser havde gjort mig om den. Den pyntede på min reol og så var det Tellerup der havde udgivet den, hvilket altid har været et stort plus i min verden (i en lang periode læste jeg næsten kun Tellerup bøger og jeg tror også umiddelbart, at en tredjedel af min reol består af bøger udgivet fra det forlag!).
Jeg er derudover inde i en periode hvor jeg foretrækker at læse dansk og hvor Supernatural er det bedste (det er næsten sygeligt hvor afhængig jeg er blevet af den serie), så faldt valget altså på Oprører - jeg mener, en dæmondræber der ud fra forsiden er ret sød at se på? Jeg tror ikke det kunne være anderledes.

Det var virkelig dejligt at læse om dæmoner til en afveksling (det sker ikke så ofte, nu jeg tænker over det) og så var det rart, at det ikke var kærlighed-kys-&-kram, der var dominerende i historien.
Jeg elskede den rapkæftede Dominic og hvis nu I kender lidt til Supernatural, så mindede han mig faktisk lidt om Dean Winchester (i hvert fald på humoren, rapkæftetheden og en flair for fare) - hvilket selvfølgelig kun kan betyde gode ting.

Allerede på side 18 (!!) måtte jeg holde mig for munden, for ikke at sprutte af grin og vække samtlige borgere i bygningen. Side 18! Jeg tror mest det var af ren og skær overraskelse, for hvem pokker kommer i tanke om, at dæmoner skulle kunne lide at sy korsstingbroderier???
Bunden var allerede der lagt - på den gode måde - og derfra vendte siderne nærmest sig selv.

Det var en overraskende spændende bog, velskrevet og samtidig lettere letlæselig, uden at være for nem.
Jeg har dog et stort problem med at have læst denne bog - nemlig at jeg ikke har fortsættelsen på min reol og det gør lidt ondt i sjælen (ikke ondt som i tortureret-i-helvede-af-en-sadistisk-dæmon, men det er lidt træls), for jeg er virkelig blevet bidt af stemningen i bogen!
Jeg er ikke i tvivl om, at jeg inden længe har fået bestilt "Udvalgt" (det hedder toeren) hjem og så kan den tredje bog faktisk også allerede købes fra starten af marts. Er det fantastisk, eller er det bare fantastisk?

Jeg synes virkelig det er dejligt at se de danske forfattere blomstre sådan op de seneste år og Louise Haiberg er ingen undtagelse!

torsdag den 12. februar 2015

"Den som tøver" (Terra Nova #1) - Astrid Heise-Fjeldgren

"..Åh, menneskenes latterlige håb, giv dem lidt håb, giv dem lidt medgang, giv dem en luftlomme og en minipas med billeder af familien og adgang til at spille Piss Off. Så glemmer de, at skibet er ved at synke."



Titel: Den som tøver (Terra Nova #1). Forfatter: Astrid Heise-Fjeldgren. Udgivelsesår: 2015. Sidetal: 340. Forlag: Gyldendal.
Denne bog er et anmeldereksemplar fra Gyldendal.

På storskærmen nåede jeg at få et glimt af min far, smilende i sin Mine-uniform, inden et billede af mig tonede frem. Jeg fik hurtigt vendt mig væk og trak huen godt ned i panden. ” … hvis nogen ser min søn … ” Min fars smil var væk, og han stirrede dødsensalvorlig ind i kameraet. ”Du skal vide, Aik, at der altid vil være en plads til dig her.”

Magthaverne i Oplandet har sat firmaet KK til at styre befolkningen med hård hånd. Elitens unge bliver sendt i Minerne for at få den pfekte uddannelse, mens de overflødige anbringes i lejre. Aik er sikret i Minerne sammen med sin far, men hvad er der blevet af hans mor og søster? Og er hans bedste ven endt i en af lejrene? Aik flygter fra Minerne og sin fars løgne for at finde svar på sine spørgsmål. Men før han ved af det, er han blevet en del af en oprørsgruppe, som planlægger en farlig aktion, der skal få folk til at vågne op og gennemskue KK's propaganda.
 


Aik er en lidt anderledes hovedperson. Han starter ud lettere ynkelig og han har ikke et særligt behov for at spille helt, men han ender, helt ubevidst, alligevel med at være en form for helt. En man kan regne med, selvom han i princippet bare gerne vil løse sine problemer/finde svar på sine spørgsmål og så holde sig i baggrunden og håbe på, at det hele flasker sig.
Måske er det det, der gør at han er mere tiltalende som hovedperson? Han ønsker ikke at være en del af det her, men han bakker bestemt heller ikke ud, når han alligevel ender i det. Han tilpasser sig og han er bestemt en karakter der udvikler sig meget i løbet af bogen!

Astrid har bygget en meget spændende dystopisk verden op og selvom vi har set meget til dystopiske historier de seneste år, synes jeg at hendes skiller sig ud fra mængden.
Det er en blanding mellem en hovedperson, der egentligt ikke er med på vognen der kræver forandringer med det samme - også selvom han sætter spørgsmålstegn ved alt - og så har det også en god portion at gøre, med måden bogen er skrevet på. Den er skrevet sådan at Aik ser tilbage på begivenhederne, hvilket var lidt forvirrende i starten, for der kom nogle glimt af nutiden ind i mellem, der gjorde at jeg fik nye spørgsmål, men ikke helt svarene derpå.
Det er tydeligvis en serie, hvor svarene og løsningerne kommer gradvist - også i de næste bøger.
Derfor kan I vel forstå, at selvom bogen ingen cliffhanger havde som sådan, så er jeg blevet efterladt uden svar. Det mest forvirrende for mig er, at det slet ikke er på en irriterende måde (jeg haderhaderhader normalt ubesvarede spørgsmål/uopklarede situationer), nej tværtimod glæder jeg mig bare endnu mere til fortsættelsen!

Den kræver lidt koncentration, netop fordi man ikke får alle svar eller forklaringer med det samme, men det er en virkelig interessant bog og hvis du nu vil prøve en dystopisk historie, med en anderledes fortællingsmåde og en måske lidt atypisk hovedperson, så giv denne bog et forsøg.

tirsdag den 10. februar 2015

"Stardust" - Neil Gaiman

“He stared up at the stars: and it seemed to him then that they were dancers, stately and graceful, performing a dance almost infinite in its complexity. He imagined he could see the very faces of the stars; pale, they were, and smiling gently, as if they had spent so much time above the world, watching the scrambling and the joy and the pain of the people below them, that they could not help being amused every time another little human believed itself the center of its world, as each of us does.” 



Titel: Stardust. Forfatter: Neil Gaiman. Udgivelsesår: 2013 (originalt: 1998). Sidetal: 196. Forlag: Headline Publishing.

Hopelessly crossed in love, a boy of half-fairy parentage leaves his mundane Victorian-English village on a quest for a fallen star in the magical realm. The star proves to be an attractive woman with a hot temper, who plunges with our hero into adventures featuring witches, the lion and the unicorn, plotting elf-lords, ships that sail the sky, magical transformations, curses whose effects rebound, binding conditions with hidden loopholes and all the rest. 

Endnu engang har Neil slået benene fuldstændig væk under mig!

Hele det fantastiske univers han har bygget op, er så magisk, så eventyrligt og ikke et eneste sekund havde jeg lyst til, at ligge bogen fra mig. Ikke for at drikke, ikke for at spise og da slet ikke for at passe mit arbejde (som jeg jo selvfølgelig blev nød til, men lysten var der ikke!). 

Stardust er sådan et sødt og kært eventyr, meget mere magisk end jeg husker filmen som (det er så også mange år siden, at jeg har set denne) og jeg sukkede, smilte og gøs side efter side.
Da jeg havde færdiggjort bogen sad jeg med en hel salig følelse i kroppen og en dyb taknemmelighed for, at Neil har ladet mig tage del i endnu et af hans eventyr. 

Jeg har lagt mærke til, at mange mennesker kalder Neil for "magiker" i stedet for "forfatter" og jeg er nu endnu engang blevet mindet om, netop hvorfor folk gør det. Han skriver ikke bare - han tryller.

Dette er en bog jeg vil anbefale til Gud og hver mand, for jeg tror virkelig ikke på, at der findes mennesker der ikke vil kunne finde nydelse i denne. Jeg vil faktisk slet ikke tro på, at der findes sådanne mennesker.

Jeg er tom for ord og jeg tror, at min anmeldelse er lettere rodet, men det er fordi der er så mange følelser, jeg gerne vil sætte ord på, men ikke kan. Der er så mange ting, jeg gerne vil sige om denne bog, men jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare jer det, så.. Jeg vil slutte af med at sige, at denne bog er absolut fantastisk og at hvis du, ligesom jeg, går og savner følelsen du som barn havde, efter at have afsluttet endnu et magisk eventyr: så læs denne skønne bog! 

søndag den 8. februar 2015

Serie Søndag #11


Profetier, ungdom og det ydre rum.
Kate bryder sig ikke synderlig meget om Noah, de første par gange hun taler med ham.
Han er den alle pigerne sværmer om og derfor er det naturligt for Kate, at holde sig fra ham. Hvad hun ikke ved er dog, at Noah er en prins fra en fremmed galakse! En prins, der har hørt sin profeti - en profeti der omhandler Kate.
Nu gælder det om at få Kate til at indse, at denne profeti er hendes skæbne og hun må ligge liv og sjæl i, for at få det hele til at klappe kage.
Men.. Kunne det tænkes at der var to sider af samme sag? At Kates skæbne indeholdt mere, selvom en skæbne i en anden galakse allerede er så meget mere, end Kate havde forventet? Er tingene overhovedet som de er blevet lagt ud som og er profetien så let gennemskuelig, som de som først havde troet? 


Denne serie skulle være en blanding af sci-fi & paranormal romance, hvilket den til dels også er.
Den første bog var dog mest i romance-afdelingen, hvilket jeg egentligt fandt okay - for det er jo i etteren vi prøver at lære vores hoved- og bipersoner ordentligt at kende.
Al sci-fien kommer så senere i serien og der synes jeg, at Mette B. Laursen gjorde et fantastisk arbejde! Der er i hvert fald bygget et fedt univers op med andre galakser, rumrejser og planeter man næsten selv ønsker at opleve.
Serien er en ungdomsserie og sproget er meget let. Bøgerne er derfor nemme at gå til og selvom jeg nogle gange savnede lidt sproglig udfordring, nød jeg stadig at læse dem. De var en perfekt hyggelæsning, brugt i en stund ved behov for afkobling.
De er spændende og på trods af at jeg troede, at jeg havde regnet den ud fra starten og kategoriserede den som "typisk kærlighedshistorie, krydret med lidt rumjagt", tog den fusen på mig og blev mere "atypisk" - hvilket igen, kun gjorde læseoplevelsen så meget bedre for mig!
Det var en fin, sød og ret interessant serie og så er bøgerne jo bare vildt flotte og farverige!

torsdag den 5. februar 2015

Nyt på reolen #14

“Collect books, even if you don’t plan on reading them right away. Nothing is more important than an unread library.”

Kan vi ikke bare blive enige om, at jeg lever efter det citat? Det var jo meningen, at jeg skulle læse en masse af mine ulæste på reolen, ikke tilføje flere!
Selvfølgelig er det ikke allesammen bøger, jeg har været ude og hapse, men.. Åh.


Serien Rosekrigene var en jeg vandt ved Nikoline i en af hendes advents-konkurrencer.
Kan du holde på en hemmelighed? modtog jeg af Forlaget Iris, efter de havde haft en lodtrækning om bogen på deres facebookside og Den som tøver (Terra Nova #1) er et anmeldereksemplar fra Gyldendal.

Den bestøvlede kat & RumleskaftTommelise & RapunzelAskepot & Tornerose og Prinsessen på ærten & Hyrdinden og skorstensfejeren, fandt jeg i Kvickly og jeg kunne slet ikke få mig selv til at gå fra dem.
Ved samme Kvickly tur fandt jeg også Eighty Days Rød til kun 20 kr. Jeg var ikke synderligt begejstret for den første bog i serien, men da jeg kun manglede den tredje og sidste bog på reolen, kunne jeg godt ofre den tyver.
Derudover har jeg også købt Fanget af digLassieLassie kommer hjem og Du er ikke alene.

Ialt 14 bøger har altså fundet sin vej til mine reoler, siden jeg sidst gjorde status!
Mon ikke jeg bliver nød til at investere i en bogreol mere snart? Jeg er i hvert fald nået til et svært niveau i Tetris efterhånden! 



mandag den 2. februar 2015

"I Will Save You" - Matt de la Peña

“My chest got this weird feeling, like when you stare into the eyes of a little baby and the baby looks back up at you and you can feel how pure and innocent it is, so much that it makes your stomach feel empty - probably 'cause you realize you used to be pure like that, too, and now you're not.” 


Titel: I Will Save You. Forfatter: Matt de la Peña. Udgivelsesår: 2010. Sidetal: 320. Forlag: Delacorte Press.

Kidd is running from his past and his future. No mom, no dad, and there’s nothing for him at the group home but therapy. He doesn’t belong at the beach where he works either, unless he finds a reason to stay.
Olivia is blond hair, blue eyes, rich dad. The prettiest girl in Cardiff. She’s hiding something from Kidd—but could they ever be together anyway?

Devon is mean, mysterious, and driven by a death wish. A best friend and worst enemy. He followed Kidd all the way to the beach and he’s not leaving until he teaches him a few lessons about life. And Olivia.

"We only reveal what we want other people to know, right? It's like we create fictional characters for the public. And inside we're somebody totally different."

Jeg stiftede bekendtskab med Matt de la Peña i "My True Love Gave to Me", hvor han bidrog med historien "Angels in the Snow" (jeg anmeldte bogen samt hans historie her). Jeg kunne godt lide hans rå måde at skrive på om Shy, der egentligt ikke havde det helt nemt. Jeg undersøgte derfor, hvilke værker Matt ellers havde sat i verden og faldt over "I Will Save You", der i hvert fald ikke skuffede! 

Kidd har haft en opvækst, som ingen burde opleve nogensinde og på trods af, at han har et sikkert sted på Horizons - opholdstedet han er på, mangler han mere. Han mangler frihed og glade dage - Kidd mangler virkelig bare et sted, hvor han føler, at han hører hjemme. Han stikker af og søger tilflugt på stranden, hvor han får et arbejde ved Red, der sørger for vedligeholdelse rundt på telt/campingpladsen der hører til stranden og der møder Kidd også Olivia..
Lige da Kidd begynder at føle, at det er der han hører hjemme, indhenter hans fortid ham og han begynder stille at kæmpe med, at redde hans nyfundne hjem og frihed, fra det mørke der hjemsøger ham.

Matt har stykket en historie sammen der både indeholder frygt, glæde, kærlighed, had, vrede og håb og han har gjort et fantastisk stykke arbejde med det. Hele bogen er godt skrevet og den hænger godt sammen, på trods af de mange følelser og situationer man som læser går igennem.
Jeg havde intet problem med at leve mig ind i historien og jeg kæmpede side om side med Kidd og Olivia, for at vinde over fortidens dæmoner. Jeg hadede Devon mindst lige så meget som Kidd og jeg frygtede Devons psykopatiske væremåde.

Jeg forstod bogen på en bestemt måde, indtil den mod enden tog en drastisk vending. Bogen handlede pludselig om så meget mere, end jeg egentligt havde regnet med og jeg var efterladt med åndenød og en chokeret følelse. Matt formåede simpelthen at liste sig udenom mine beregninger, for derefter at snige sig ind på mig og kaste en iskold spand vand i hovedet på mig.

Jeg vil ikke lyve og sige, at jeg ingen forventninger til Matt og denne bog havde, for det havde jeg. Jeg forventede en god bog og det fik jeg virkelig også - og mere til!
Det er bestemt ikke det sidste jeg læser af ham og denne bog er uden tvivl på min liste over de mest overraskende favoritter.

"My stain will never get fixed 'cause it's on the inside. And lasers can't reach there."