torsdag den 8. februar 2018

"Skildpadder hele vejen ned" af John Green

"Jeg ville gerne fortælle hende, at det gik fremad, fordi det ligesom er meningen, at det er den vej, det skal gå, når man er syg. Det var en forhindring, man stødte på, et slag, man vandt.
Sygdom er en historie, der fortælles i datid."



Titel: Skildpadder hele vejen ned. Forfatter: John Green. Udgivelsesår: 2017. Sidetal: 288. Forlag: Høst & Søn.

16-årige Aza Holmes er en pige, der prøver at være så god som muligt. Hun bruger al sin energi på at være en god ven, en god datter - og tilmed en god detektiv. Det kan virkelig være hårdt, når man samtidig har hovedet fuldt af tankespiraler, der besværliggør hverdagen og omgangen med andre mennesker.


En af mine første tanker, da jeg hørte om John Greens nye udgivelse var: "Hvad pokker er det for en titel?" og jeg må indrømme, at jeg endnu ikke helt har fattet det. Eller både og, men ak, det gør ikke noget længere. 
Derefter tænkte jeg: "Gad vide, om John Green stadigvæk kan noget ..." og svaret til det er soleklart: Ja, det kan han!

"Hvis man føler, at pillen gør en anderledes, så ændrer den dybest set den, man er ... og det er virkelig ikke særlig rart at tænke på. Altså, hvem bestemmer hvem jeg er? Gør jeg selv det, eller er det medarbejderne på den fabrik, der producerer Lexapro?" 

"Skildpadder hele vejen ned" fortæller en barsk, lidt sød og meget ærlig historie om, hvordan det er at være fanget i sit eget tankehelvede og jeg græd. Mange gange. 

Selve historien/plottet sagde mig egentligt ikke så meget - det var der ligesom bare. Derfor er det også en lidt sær følelse, at være så glad for bogen trods af det, men det var simpelthen bare hele forløbet af, at komme tæt på Aza, på dem omkring hende, på hendes sygdom og på hvordan det påvirker folk, der virkelig rørte mig. Meget.

Greens ufattelige evne til at fortælle historier som denne, er stadig imponerende og jeg er så glad for, at jeg på trods af mine tvivl i starten, endte med at læse bogen alligevel - den var virkelig det værd og dens ærlighed - Greens ærlighed - er utrolig vigtig og bemærkelsesværdig. 


Jeg vil gerne slutte anmeldelsen af med den passage, der ramte mig absolut hårdest. En passage jeg tror, at mange af Greens læsere vil kunne genkende bare en lille del af - i hvert fald følelsen den giver - og en passage der virkelig viser Greens førnævnte evne til at fortælle om de hårdeste sider af livet. 

"Vær sød at lade mig slippe. Jeg vil gøre hvad som helst. Jeg overgiver mig. Du må få den her krop. Jeg vil ikke have den længere. Nu rejser du dig. Jeg vil ikke. Jeg er hvad jeg gør ikke min vilje. Nu rejser du dig. Hjælp. Du går over til håndspritten. Cogito, ergo non sum. Jeg sveder du har allerede fået det intet gør så ondt som det her du har det allerede vær sød at stoppe Gud stop det du bliver aldrig fri af det her du bliver aldrig fri af det her du får aldrig dig selv tilbage du får aldrig dig selv tilbage vil du dø af det her vil du dø af det her for det vil du det vil du det vil du det vil du det vil du det vil du."

2 kommentarer:

  1. Jeg må altså få læst den bog også - selvom titlen stadig ringer mærkeligt...

    SvarSlet
  2. Det er simpelthen sådan en stærk bog. Især de sidste passager. Så velskrevet.

    SvarSlet