lørdag den 14. oktober 2017

'Sjælehenteren' (Fortællinger fra døden #1) af K. L. Berger

{Reklame: bogen er modtaget som gave af DreamLitt, for at have betalæst bogen.}

"Det første, jeg husker, er tomheden. Et endeløst hav af mørke, stille som de krystalklare vinternætter i bjergene."



Titel: Sjælehenteren (Fortællinger fra døden #1). Forfatter: K. L. Berger. Udgivelsesår: 2017. Sidetal: 250. Forlag: DreamLitt.

”Du er ikke bare sjælehenter, er du?”
Min nye makker ryster langsomt på hovedet. ”Men hvem er jeg så?”
”Du er høsteren,” svarer jeg. ”Du er Døden selv.” 

Da Raven dør, vågner hun op til et møde med selveste Døden. Efterlivets hersker tilbyder hende et evigt job som sjælehenter, men hvad der virker som et ufarligt job, viser sig at være omgivet af ældgamle kræfter, der truer med at tage livet af både Raven og alle omkring hende. For at forhindre Dommedag må Raven alliere sig med både Himlen og Helvede i et forsøg på at nedkæmpe fjenden. Men når krigen truer, og mørket indtager verden, hvem er så i virkeligheden sande venner og fjender? Kan Raven stole på den lyse side, eller går vejen til frelse gennem mørket?


Ravens historie er en der ligger mit hjerte meget nært. Jeg var betalæser på bogen og jeg har fulgt udviklingen af både Katjas forfatterskab og bogen, så tæt jeg kunne.
Det er derfor også helt ubeskriveligt fantastisk, endelig at stå med den udgivede bog i hænderne. 

"Ikke alle vil forstå din rejse, Raven. Ikke alle vil forstå din tørst efter forløsning. Men det er okay. Det er ikke deres rejse at skulle forstå. Det er din."

'Sjælehenteren' er en original og fantastisk bog, der fanger fra aller første kapitel.
Raven var, for at sige det som det er, a piece of work, men den mængde hun vokser på kun 250 sider, var imponerende og jeg nød, at følge hendes udvikling fra en ung festabe, til en bad-ass ass-kicking kvinde. Hun er lidt rapkæftet, hun er hudløst ærlig og hun er en stærk og skøn hovedperson. 

Noget jeg især holder af ved 'Sjælehenteren er også, at Katja bruger disse store religiøse mennesker som Døden, Lucifer og Jahve, men gør karaktererne til sine helt egne. Jeg havde et helt særligt billede af dem, men Katjas fortolkning har fået mig til, at genoverveje det.
Jeg kan nemlig godt lide, hvor flabet Lucifer er og hvor spøjs og lidt hygge-onkel-agtig Døden er, Jahve er ... han er en udfordring, men en mand med potentiale.


"Jeg er Døden. Mennesket elsker livet, fordi det er en smuk løgn, de ikke opdager, de lever. De hader mig, fordi jeg er den smertelige sandhed, og når det går op for dem, er det for sent. Men mit arbejde er et af de smukkeste der findes, Raven."

Bogen er, som tidligere nævnt, fantastisk, verdensopbygningen er utrolig og historien spiller på flere følelser - både vrede, sorg, glæde (humoren er skøn!) og også lidt frygt (... nogle små ækle blodvæsner). Hvad jeg dog virkelig gerne vil fremhæve, er Katjas evne til at beskrive og til at behandle detaljer - den er nemlig genial.
'Sjælehenteren' er virkelig anbefalelsesværdig og som I nok kan forstå, har jeg ufattelig svært ved, at vente på næste bog.

2 kommentarer:

  1. Fin anmeldelse og så smukke billeder! <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, musse! Er også helt glad for resultatet af billederne. <3

      Slet