tirsdag den 3. oktober 2017

Opsummering af: September '17

{Reklame: dette indlæg indeholder anmeldereksemplarer.}


September har været spændende og fyldt med smukke ture i naturen, hyggelige familiestunder, en virkelig god tur til Fantasy Festival i Esbjerg. 
Måneden har også budt på start som elev i Arnold Busck og dermed også start på et grundforløb, hvor jeg har skulle (og stadig skal) lære om afsætning, IT og erhvervsøkonomi. Sidstnævnte er sådan cirka det stof, mine mareridt er stykket sammen af, så det er jo også helt ...  interessant. 
Desværre har september også budt på en hovedrystende oplevelse, som mine medbloggere Rikke, Line og Sabrina har sat ord på og som jeg også selv går og overvejer, om jeg kan formulere noget sobert omkring.
Dermed har september været en måned fyldt med blandede følelser, men heldigvis skinner de gode oplevelser stærkest igennem. 


September har været enormt stille på læsefronten, men har trods alt budt på omkring 800 siders læsning fordelt på 2 bøger. Jeg besluttede mig nemlig for, at læse 'Iron Fey-sagaen' af Julie Kagawa færdig, som HarperCollins Nordic har sendt mig som anmeldereksemplarer.

Den bedste bog af de to var absolut 'Jernridderen''Jerndronningen' er virkelig også god, men åh, Ash gør alt lidt bedre, så bogen fra hans synspunkt vinder. 

Dårlige bøger har måneden ikke haft nogen af - sjovt nok.

Mit Goodreads-mål lyder på 55/75 og jeg er en enkelt bog bagud.

Mountain TBR-målet derimod ... Se dét går det ikke hammer fantastisk med, men åha, mon ikke jeg indhenter det? 

I september har jeg købt en enkelt bog, vundet 2 og modtaget 5 som gave/anmeldereksemplarer og der er derfor 8 nye bøger, som jeg skal finde en plads til på reolen.


Oktober byder blandt andet på mere skole og en eksamensopgave, en smuttur til Odense og Harry Potter festival og selvfølgelig også efterårets readathon, som jeg glæder mig utroligt meget til.
Hvad byder oktober på for dig?

2 kommentarer:

  1. Åh jeg skal for første gang med til HP-festival - nøj, jeg glæder mig. Nogle anbefalinger?

    - A

    SvarSlet
    Svar
    1. Ærlig talt, så er min anbefaling bare, at nyde det.
      De har så mange nye ting hvert år, så det gælder bare om, at suge så mange indtryk til sig, som muligt. <3

      Slet