søndag den 2. juli 2017

Opsummering af: Juni '17


Juni har været en måned fyldt med små glædesudbrud, skønne dage og oplevelser. Det har været en måned med bedre overskud til hverdagen og til det jeg har mødt på min vej. 
Jeg har smilet og grinet mere i juni, end jeg længe husker, at have gjort og på trods af enkelte grå og barske dage (og sure opstød ...), har juni været vidunderlig og har lagt op til en skøn sommer.

I juni har jeg læst lige knap 1300 sider fordelt over 5 bøger. Det er lidt mindre, end jeg havde håbet, men jeg tror ærlig talt bare, at jeg må indse, at jeg ikke har tid eller overskud til at læse lige så meget, som jeg gjorde engang. Noget jeg nok skal blive OK med, med tiden.

Den bedste bog i juni ved jeg faktisk ikke rigtigt, hvilken skulle være. Det tætteste vi kommer på det er nok 'Jernkongen', som HarperCollins Nordic har sendt som anmeldereksemplar. Det var en herlig genlæsning og et virkelig skønt gensyn med Julie Kagawas fey-univers. 'Just one year' var dog også en sød bog, der virkelig gav mig lyst til at tage på eventyr. 

Junis dårligste bog var uden tvivl 'Sorg er et væsen med fjer'. Den var ikke fuldstændig ringe og der var få steder, hvor jeg fik tårer i øjnene og kuldegysninger, men der var bare langt flere steder hvor jeg følte mig komplet lost og jeg er faktisk stadig i tvivl om, hvad pokker jeg har læst. 

Mit Goodreads-mål lyder lige nu på 35/75 bøger og jeg er derfor også 2 bøger bagud dér. 

Min bjergbestigning af Mountain TBR er heller ikke hammer god og jeg er også 2 bøger bagud ved det. Suk.

Nytilkomne bøger har jeg slet, slet ikke styr på længere. Jeg tror, at det lyder på 3 købte bøger, en forudbestilling der endelig er nået frem og så et anmeldereksemplar. Jeg er dog virkelig ikke sikker - min bogreol er nemlig et stort kaos og det er ikke til at finde rundt i længere ...


Har juni været god ved dig? 

2 kommentarer:

  1. Jeg har også læst mindre i juni måned - mest af alt fordi jeg har været ret uheldig med lydbøgerne og droppet en del af dem undervejs.

    Håber du får tid til at læse nogle gode bøger henover sommeren :-)


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor ærgerligt!
      Tak - jeg håber også, at du finder nogle gode sommerbøger. :-)

      Slet