fredag den 23. juni 2017

'Kamp til stregen' (Off-Campus #4) - Elle Kennedy

"Engang var det mit mål i livet at få succes. Jeg var ikke klar over, at succes ikke handlede om de karakterer og legater og resultater, men om de mennesker jeg er heldig nok til at have i mit liv."



Titel: Kamp til stregen (Off-Campus #4). Forfatter: Elle Kennedy. Udgivelsesår: 2017 (originalt: 2016). Sidetal: 349. Forlag: Flamingo. 

Det er sidste år på college, og Sabrina James har planlagt sin fremtid ned i mindste detalje: Først skal hun have sin eksamen, så sparke røv på jurastudiet og derefter lande et velbetalt job i et brutalt effektivt advokatfirma. Med i planen for at undslippe sin pinlige fortid er helt sikkert ikke en toplækker ishockeyspiller, der tror på kærlighed ved første blik. Men nogle gange er en enkelt nats sydende hot sex og overraskende stor ømhed alt, der skal til for at vende op og ned på dit liv.

Tucker er af den overbevisning, at det at være en holdspiller er mindst lige så vigtigt som at være stjernen. Han har det fint med at opholde sig uden for rampelyset på isen, men i det at blive far som 22-årig nægter han at være bænkevarmer. Det skader ikke, at den vordende mor til hans barn er smuk, knivskarp og holder ham på tæerne. Problemet er, at der er lås og slå på Sabrinas hjerte, og den iltre brunette er alt for stædig til at tage imod hans hjælp. Hvis han vil dele livet med sin drømmekvinde, bliver han nødt til at overbevise hende om, at visse mål skal man være to for at nå.


Jeg kan vist roligt starte ud med, at sige, at 'Kamp til stregen' er min absolutte favorit bog i 'Off-Campus' serien.
Den havde alt det, jeg gik og håbede på og så mere til.

Tucker er sådan en god karakter og jeg har nydt, at se ham i de andre bøger og jeg blev selvfølgelig også super glad, da jeg så, at han skulle være hovedperson i denne fjerde og sidste bog.
Sabrina havde jeg det til gengæld lidt svært med i begyndelsen. Jeg havde ikke fået dannet mig det bedste billede af hende og der gik et par kapitler, før jeg trak kløerne til mig (altså, jeg skulle jo være sikker på, at hun havde fortjent Tucker, OK?) og begyndte at kunne lide hende.

"Han hyler mig ud af den igen med sit selvsikre blik og konstaterende tonefald.
Jeg har aldrig mødt en fyr, der kunne slynge om sig med fraser som 'Kærlighed ved første blik' og 'der skete noget magisk' uden i det mindste at have anstændighed nok til at rødme eller se pinligt berørt ud."

Derfra tog hele historien også bare fart for mig. Jeg var så følelsesmæssigt involveret, i alt det der foregik, at jeg knap nok så andet end denne historie hele vejen igennem min læsning og alle mine følelser sad vitterlig uden på tøjet.

Det var virkelig sådan en sød, sjov og skøn historie, som jeg ville ønske kunne have fortsat. Bare 100 sider mere (eller 200 ...).
Det hele gik ligesom op i en højere enhed og nu sidder jeg her og tænker på, hvor langt de kære karakterer er kommet siden starten af serien. Hvor meget de hver især er vokset og hvor vidunderligt det har været, at være med på deres rejse og så bliver jeg lidt taknemmelig.
Taknemmelig for, at der er forfattere som Elle Kennedy, der lader læsere som mig, komme med på sådan en god rejse.

Og så ærgrer jeg mig. Ærgrer mig over, at serien nu har nået sin ende. 'Off-Campus'-bøgerne har nemlig været alt det, der er godt ved NA-genren og jeg har nydt hvert et minut sammen med de søde, skøre og skønne karakterer. 

"Vi er glade, fordi vi vælger at være det, og fordi vi hælder energi og følelser i hinanden på den bedst mulige måde."

Ingen kommentarer:

Send en kommentar