torsdag den 29. juni 2017

'Jernkongen' (Iron Fey sagaen #1) - Julie Kagawa

"Åbninger til Aldrigaldrig har det med at dukke op, hvor der er en stor mængde tro, kreativitet og fantasi."



Titel: Jernkongen (Iron Fey sagaen #1). Forfatter: Julie Kagawa. Udgivelsesår: 2017 (originalt: 2010). Sidetal: 366. Forlag: HarperCollins Nordic.

Dette er et anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic.

Meghan Chase har en hemmelig skæbne. En skæbne, som hun aldrig havde forestillet sig. Lige siden hendes far forsvandt for øjnene af hende, for 10 år siden, har hun følt, at hun var lidt anderledes og forkert. Hun har ikke rigtig passet ind, hverken i skolen eller derhjemme. Da en mørk fremmed begynder at holde øje med hende, og hendes bedste ven pludselig bliver mærkeligt overbeskyttende, ved hun at noget er galt. Men hun kunne aldrig have gættet sig til sandheden – at hun er datter af en mystisk elverkonge, og at hun er en brik i et større magtspil. Intet har heller forberedt hende på,at hun vil stå ansigt til ansigt med sit livs kærlighed; en ung prins,som hellere vil se hende død, end at lade hende røre hans iskolde hjerte. Meghan Chase har et valg. Men hvor langt vil hun gå for at redde dem hun elsker og for at stoppe en ondskab, som intet magisk væsen nogensinde har vundet imod.


For fire år siden (og fjorten dage), læste jeg denne bog for første gang. At jeg læste den er måske meget sagt, for rent faktisk slugte jeg den. Grådigt og råt. 
Kagawas historie om fey-folket og Meghan Chases eventyr igennem Aldrigaldrig, blev hurtigt en af mine yndlingsbøger, så yndlingsserier og en fortælling jeg tænker tilbage på med et stort smil på læben.

Derfor var jeg både ekstremt spændt, men selvfølgelig også nervøs for en oversættelse og en genlæsning. Spændt på at vende tilbage til det ekstremt gennemførte fey-univers og nervøs for, at noget gik tabt i oversættelsen, eller at historien måske ikke var så fængende, som jeg huskede den.
Jeg blev dog kort inde i bogen beroliget: den var lige så fantastisk, som jeg mindedes.


"Det eneste, du fortæller mig, er, at jeg ikke vil forråde mine venner eller min familie. Hvis det er en svaghed, er det en, jeg gerne vil have." 

'Jernkongen' er fyldt med skæve og skønne karakterer, der får læseren til både at fnyse og trække på smilebåndet igennem bogen.
Især Puck har humoren det rette sted og omend jeg føler, at hans jokes til tider var lidt finurlige på dansk, så er det hans platte jokes, der krydrer historiens mere seriøse sider. 

Grimalkin er en kat. Det burde være beskrivelse nok, for vi kender vist alle kattes overlegene og lidt småegoistiske væremåder.
Meghan er den lidt småtypiske kvindelige hovedperson i nød. Hun er lidt fortabt i denne nye verden, men hendes normale væremåde passer virkelig godt ind i mellem alle de andre spøjse personligheder og den gør også, at læseren bliver mindet om, at Aldrigaldrig er et ganske særligt sted.
Så er der Ash. Ash er bare ... Suk. Han er Ash, han er lidt af en idiot og så er han stadig lige så herlig, som han var for fire år siden. 

Derudover elsker jeg Kagawas YA-fortolkning af Shakespears 'A Midsummer Night's Dream'. Det var gennem hende, jeg først fandt ud af, at fey-folket ikke er så rare, som jeg altid havde troet.
At trods deres univers endeløse smukke landskaber og væsener, så gemmer der ni ud af ti gange sig noget ondt og grusomt i skyggerne.


"Der foregik et eller andet, noget underligt og uhyggeligt og skrækindjagende, og det mest skræmmende var, at det havde et velkendt, almindeligt ansigt på sig."

Jeg kan godt mærke, at jeg er blevet lidt ældre siden da. At insta-love er noget, jeg nu rynker lidt på næsen af og at lidt af teenager-opførslen også er noget jeg nok, forhåbentligt (måske), er vokset lidt fra. 

Jeg morede mig dog gevaldigt med det lille hold af misfits og jeg glæder mig ekstremt meget til, at dykke ned i den næste bog i 'Iron fey sagaen', genopleve det næste der står i stjernerne og, forhåbentligt, hygge mig lige så meget, som jeg gjorde denne gang.


En smule bonusinfo, hvis man kan kalde dét det, så lavede Julie Kagawa i sin tid playlister til hver af de fire bøger i sagaen. De var fyldt med geniale sange, der passede til historien og som jeg stadigvæk ikke kan høre, uden at tænke på bøgerne (hver gang jeg hører 'Geek in the Pink', ser jeg Puck for mig).
Jeg har ikke helt kunne opspore dem igen, men jeg samlede selv sangene (og muligvis også nogle, jeg selv syntes, passede ind i historien) på en playliste på Spotify dengang og den kan I finde her, hvis det har interesse. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar