søndag den 7. maj 2017

'Vejen til Panteon' (Panteon-sagaen #1) - Boris Hansen

"Det eneste han ikke tænkte på var hvad der mon ventede efter døden. Den slags spørgsmål havde han aldrig brugt tid på før, og det virkede for sent at begynde nu."



Titel: Vejen til Panteon (Panteon-sagaen #1). Forfatter: Boris Hansen. Udgivelsesår: 2016. Sidetal: 428. Forlag: Tellerup.

Dette er et anmeldereksemplar fra Tellerup.

I en nær fremtid er verden blevet en anden. Samfundets svageste sendes til Zonen hvor de lever en trist tilværelse blandt grå betonblokke.

Zonen er det eneste hjem Lucas nogensinde har kendt. Men da hans bedste ven, Cassandra, pludselig forsvinder, vælger han at tage ud for at finde hende. Hans eneste ledetråd er de kryptiske noter hun skrev før hun tog af sted:

Juvelen. Brylluppet. Husk på tallet 12!

Inden længe opdager Lucas at Cassandra er draget ud på en lang rejse til en fremmed verden der ikke burde eksistere. En verden fyldt med begravede hemmeligheder og ældgamle sammensværgelser. En verden hvor Panteons guder strides og Empyrias engle forsøger at forhindre en altomfattende krig.

Lucas er ligeglad med guder og engle. Han vil bare have Cassandra tilbage. Men rejsen i hendes fodspor fører ind i et spind af mysterier og løgne ..


Denne bog er blevet rost til skyerne og jeg har været virkelig spændt på at se, 'what all the fuzz was about'.
Jeg har ventet lidt på at hypen lagde sig, før jeg gik igang med bogen, men åh, jeg hopper med på bølgen og siger: 'Vejen til Panteon' er enestående!
Universet, som Boris har skabt, er hammer fascinerende og komplet gennemført og jeg slugte historien fuldstændig (seriøst - jeg glemte ALT omkring mig!).

Karaktererne i bogen er så ægte og jordnære, og jeg elskede alle referencerne til bøger, historier og eventyr, som vi alle kender fra vores egen hverdag. 
Alt det gjorde det ufattelig nemt for mig som læser, at bonde med disse karakterer og jeg følte mig virkelig hurtigt som en i flokken.

""Er det ligesom i dine bøger?" spurgte Lucas uden at tage øjnene fra vidunderet.
"Bedre," sagde Theodor. "Meget bedre.""

Kontrasten mellem Zonen, et dystopisk område, hvor hverdagen ikke ligefrem er lutter lagkage og mellem Den Anden Verden, hvor der er store guder, der viser sig på himlen og engle der flyver rundt og passer på menneskerne, er enormt interessant og jeg følte tydeligt karakternes fascination, som var det mig selv, der nu så verdenen på ny.

Noget jeg især også nød var, at fordi historien er så unik, så havde jeg ingen gisninger om, hvad pokker der skulle til at ske. Jeg regnede ikke noget ud undervejs, som vores kære karakterer endnu ikke havde fundet ud af og det var ekstremt spændende, at følges med dem hele vejen igennem, mens historien stille udfoldede sig.

'Vejen til Panteon' var ganske enkelt alt det, jeg ikke havde turdet at håbe på og det eneste der ærgrer mig nu, er at jeg bliver nødt til at vente til september, før den næste bog i sagaen udkommer!

2 kommentarer:

  1. Jeg har godt nok også gået og luret noget på Boris' bog. Kan det virkelig passe den er så god? Lyder efterhånden som om jeg hellere selv må se efter :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg havde præcis de samme tanker, men jeg blev blæst fuldstændig bagover! :-)

      Slet