onsdag den 22. februar 2017

'En flamme i natten' (An Ember in the Ashes #2) - Sabaa Tahir

"Så længe der er liv, er der håb."





Titel: En flamme i natten (An Ember in the Ashes #2). Forfatter: Sabaa Tahir. Udgivelsesår: 2016. Sidetal: 477. Forlag: Alvilda.

Dette er et anmeldereksemplar fra Alvilda.

Elias og Laia er på flugt. De løber for livet.

Efter de dramatiske begivenheder på militærakademiet jager en hær anført af masker de to flygtninge, mens de prøvet at slippe ud af hovedstaden og finde gennem imperiets enorme og øde områder.

Laia er fast besluttet på at bryde ind i Kauf - imperiet mest sikrede og farligste fængsel - for at redde sin bror, hvis viden om serransk stål er afgørende for oprørets fremtid. Og Elias er fast besluttet op at holde sig sammen med Laia ... også selvom det kan koste ham friheden.

Mens Elias og Laia må kæmpe benhårdt, hvis de skal overliste deres fjender: den blodtørstige kejser Marcus, den nådesløse kommandant, Kaufs sadistiske fængselsinspektør og mest fortvivlende af alt, Helene - Elias' tidligere veninde og imperiets nyeste blodtornskade.
 


Denne bog er mindst lige så nervepirrende som den første bog i serien, 'Det ulmende oprør', hvis ikke mere. Jeg tror hovedsageligt det er fordi Laia og Elias for alvor - og pludselig på flere måder - løber om kap mod tiden og jeg led flere gange af åndenød, af ren og skær frygt for at tiden ville vinde løbet. Det var til tider ganske enkelt mere end jeg kunne klare og dét må man sige, er imponerende forfatterskab.

Jeg er stadig fuldstændig overvældet over hvor kompleks en historie, Tahir er i stand til at skrive - mest af alt er jeg imponeret over, at hun formår at holde liv i historien hele vejen igennem. Der er ikke et eneste kedeligt øjeblik og hun tryllebinder sin læser komplet - næsten som en slangetæmmer, der holder slangen fanget med tonerne fra sin fløjte.

"Men Elias vaklede ikke. Han så døden lige i øjnene og overvejede ikke et sekund at efterlade mig. Han opgav mig ikke. Han er de ting, som jeg ikke kan være. Han er god."

En af de mest gennemtrængende følelser i denne bog er absolut håb og det er virkelig også noget karaktererne har brug for, med alle de prøvelser de bliver ledt igennem. 
Derudover blev jeg flere gange overrasket over de retninger historien og selv om jeg umiddelbart havde en fornemmelse af, hvilken vej historien ville gå, havde jeg aldrig regnet selve vejen ud og det var en vildt fed følelse. 

Der er så mange karakterer der spiller ind og som er skønne, men Helene er virkelig begyndt at snige sig ind på mig. Hun er sådan en sej og gennemført karakter og jeg er virkelig imponeret over, hvor standhaftig hun er midt i alt det kaos, der bevæger sig indeni hende.
En anden karakter jeg bliver nødt til at fremhæve er kommandanten. Hun giver mig de vildeste myrekryb, men alligevel kan jeg ikke få nok af hende (lidt ala: "Mufasaaaa" - "Uuuh, gør det igen!", hvis I forstår sådan en). Hun er simpelthen bare rendyrket ondskab og selv om hun virkelig gør grove ting, så er jeg helt vild med hendes rolle og igen: hvor gennemført en karakter hun er.

"Jeg kender ikke til de små storme i din menneskeverden. Hvis du er så fortvivlet over din skæbne, så udnyt den tid, du har, bedst mulig."

'En flamme i natten' når ikke helt op på samme niveau som 'Det ulmende oprør' var for mig, fordi jeg på et tidspunkt i bogen var ved at blive kvalt i Laias naivitet. Hun var sådan en stærk og vild karakter i etteren, men det er som om at hendes kampgejst daler lidt i toeren og lader andre tage styringen. OK - til hendes forsvar er der en ret god grund til det hele, men jeg brød mig bare virkelig ikke om, hvor svag og eftergivende hun virker i en del af bogen.

Det er dog virkelig en bog, som jeg simpelthen ikke kan få hænderne ned over og jeg er VILDT spændt på, hvad der nu skal ske med historien og de karakterer vi efterhånden kender så godt. 

2 kommentarer: