lørdag den 14. januar 2017

'Grænselandet' (Mørkets søn #2) - Jeanette Hedengran & Tina Sanddahl

"De havde været bange, men hvad var der egentligt at være bange for? Det var jo bare ... mangel på lys. Omgivelserne var jo de samme, de kunne bare ikke se dem."



Titel: Grænselandet (Mørkets søn #2). Forfattere: Jeanette Hedengran & Tina Sanddahl. Udgivelsesår: 2016. Sidetal: 393. Forlag: Ulven & Uglen

Dette er et anmeldereksemplar fra Jeanette Hedengran & Tina Sanddahl.

Hungersnød og krig truer Sikanias mørke folk, og det er op til Destan at redde dem. Som nyudnævnt hersker hviler alt ansvar på hans skuldre, og alliancen med lysets folk kan kun hjælpe ham et stykke ad vejen.
Destan må nu vise at han er mere end en egoistisk ballademager, og at han har viljen og evnerne til at bære opgaven. 
Men det er svært når han mangler Celina ved sin side, og kampen for at få hende tilbage kan meget vel komme til at koste ham tronen eller livet.




Den første bog i trilogien, 'Mørkets søn', efterlod mig forpustet og hungrende efter fortsættelsen (læs min anmeldelse af bogen her) og selv om toeren måske ikke var alt, jeg havde håbet på, så var den en stærk, interessant og god én af slagsen.

'Grænselandet' handler meget om krig, om politikken bag dét at være hersker og beslutningerne Destan skal tage - alt i mens han forsøger at holde styr på rankerne, sine undersåtter, sit land og sit evige savn til Celina.

"Destan dirrede i en blanding af raseri og magtesløshed da han gik gennem slagmarken. Døde og sårede lå mellem hinanden. Gråd og skrig blandede sig med officerernes bjæffende kommandoer ..."

Jeg har ikke meget styr på dét at være hersker, så det var især spændende at se Destan tage sin nye plads i hierarkiet og på bedste vis forsøge at gøre det til sit eget.
Destan er en stærk leder, omend folket ikke altid mener det - nok mest fordi, de er bange for forandringer.

I 'Grænselandet' bliver vi også introduceret for det ene fantastiske (og nogle skræmmende) væsen efter det andet og især dét nød jeg godt af. Jeg var især vild med Minalia og hendes rolle i historien som et oldgammelt væsen, der kunne lære Destan mere om fortiden, om hvad var og om hvor smukt alt kunne være, hvis der var respekt for alle væsner. 

"En sælsom, lettere disharmonisk melodi der greb hende om hjertet og knugede det, truede med at knuse det."

På trods af at det var interessant, så fyldte politikken lidt for meget til min smag og selv om kampene og krigen var nervepirrende og spændende, endte jeg med at være lidt træt af det.
Derudover er det ingen hemmelighed at jeg savnede en vis person i historien og det især efterlod mig med følelsen af, at der manglede noget i historien ... 

Denne bog ender, selvfølgelig, også på bedste vis med en cliffhanger, der efterlader mig desperat efter tredje og sidste bind ... Jeg er overbevist om, at de kære forfattere af bogen nyder at pine deres læsere og samtidig er det også et klart bevis på, hvor gode de er til at tryllebinde den, der giver sig i kast med deres bøger.

Jeanette Hedengran & Tina Sanddahl er en stærk duo, der virkelig forstår sig på at skrive fantasy der rykker og jeg er virkelig imponeret over, hvad de har skabt i bøgerne ind til videre.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar