tirsdag den 29. marts 2016

'Venner i krig' (War Horse #1) - Michael Morpungo

"Han hang med hovedet og var pludselig sunket helt sammen.
Da gik det op for mig, at jeg blev forladt, og jeg vrinskede skingert, skreg min smerte og angst ud over landsbyen."



Titel: Venner i krig (War Horse #1). Forfatter: Michael Morpurgo. Udgivelsesår: 2012 (originalt: 1982). Sidetal: 143. Forlag: People's Press Jr.

En stærk historie om ægte venskab i en umenneskelig krig – Første Verdenskrig. Den engelske krigshest, Joey, er bogens fortæller, og hans blik på krigen afslører det uforståelige i menneskenes vold. På alle sider kæmper folk mod hinanden, selvom de dybest set er ens. Midt i den rædselsvækkende dramatik forsøger Joeys første ejer, drengen Albert, at finde sin hest igen, efter at krigen har tvunget dem fra hinanden i flere år. Sammen trodser de national forskellighed og krigens vold og meningsløshed for venskabets skyld.



Jeg sad engang og zappede rundt på tvet ved min søster og faldt i staver på en kanal, der viste noget af filmen 'War Horse'. Det var midt i filmen, hvis ikke tæt på slutningen, men jeg stoppede med mit zapperi med det samme - der var et eller andet over stemningen og følelserne der emmede ud fra skærmen, som jeg ikke kunne skrue væk fra. Jeg nåede at se godt og vel 10 minutter af filmen, før min søster fortalte mig hvor god den var, men at jeg altså skulle se den fra start af og derefter zappede jeg væk igen. 

Jeg har siden da villet se den, men har aldrig fået det gjort, så da jeg faldt over bogen bag filmen til bogudsalget sidste år, måtte jeg bare have den. 
Alligevel skulle der et års ventetid og en udfordring om at læse bøger der er blevet filmatiseret til, før jeg fik taget mig sammen til at lære historien at kende og nu ærgrer jeg mig selvfølgelig over, at jeg har ventet så længe.

'War Horse' er en utroligt følelsesladet og stærk bog, der absolut tvinger læseren til at mærke alt Joey gjorde. 
Jeg var lidt forvirret til start, for hele bogen er skrevet fra hestens synspunkt og selv om det giver mening nu, var det lidt specielt i begyndelsen.
Ingen overraskelse er det vel, at det fungerede absolut fantastisk og forfatterens evne, til at male så klare billeder, fra en hests synspunkt, er imponerende. 

Bogen er nervepirrende og selv mig, der ikke bryder sig gevaldigt om heste, var absolut fanget i Joey og Alberts historie.


""Jeg finder dig igen, dit gamle fjols," sagde han stille. "Hvor du end er, så finder jeg dig, Joey.""

Bogen er en af de kortere af slagsen, men det føles langt fra sådan - den er dybdegående og trækker læseren med ind i en helt anden verden. Umiddelbart kan det godt lyde som om, at bogen i store træk handler om krig - hvilket den selvfølgelig også gør, men den handler også om så meget mere. 'War Horse' handler om venskab, om kærlighed og om at holde fast i sit håb og sine drømme. Den handler om ikke at give op og hvis nogen havde fortalt mig, at en hest og hans historie, ville tage mig med på sådan en følelsesmæssigt og spændende rutjsebanetur, ville jeg ikke have troet dem. 

Jeg har endnu ikke fået set filmen ordentligt, for jeg forsøger stadig at sluge denne smukke, men barske læseoplevelse, men jeg kan virkelig kun anbefale denne bog - den er en ener!

søndag den 27. marts 2016

'Fortunately, the Milk' - Neil Gaiman

“If the same object from two different times touches itself, one of two things will happen: either the Universe will cease to exist, or three remarkable dwarfs will dance through the streets with flowerpots on their heads.” 


Titel: Fortunately, the Milk. Forfatter: Neil Gaiman. Udgivelsesår: 2013. Tid: 59 minutter. Oplæser: Neil Gaiman. Forlag: HarperCollins.

Lydbogen er lyttet til på Mofibo

"I bought the milk," said my father. "I walked out of the corner shop, and heard a noise like this: t h u m m t h u m m. I looked up and saw a huge silver disc hovering in the air above Marshall Road.

"Hullo," I said to myself. "That's not something you see every day. And then something odd happened."




'Fortunately, the Milk' er den mest spøjse og mærkværdige historie, jeg nogensinde har hørt. Det er absolut fantasi når det er allerbedst og allermest underholdende, og det er en børnebog der er lige så fjollet, som den er fantastisk. 
Flere gange fangede jeg mig selv i at fnise over de tossede situationer og alle faderens bortforklaringer og beskrivelser af det eventyr han har været på og hvorfor både han og mælken var så forsinket. 

Denne bog minder mig så utroligt meget om min nevø, der da han var yngre havde en så vild og farverig fantasi og som derfor fortalte de mest intense og spændende historier, om hverdagens noget så trivielle sager som at børste tænder, eller i bogens tilfælde - at hente mælk. 

Det er i sandhed en bog til børn og personer med barnlige sjæle og selv nu, mens jeg mindes fortællingen og skriver anmeldelsen, sidder jeg med et smil på læben.

'Fortunately, the Milk' er desuden også den første lydbog jeg har lyttet til ende. Det overrasker mig dog ikke, at Gaimans stemme skulle være den første jeg kunne holde ud og koncentrere mig om.
I hvert fald
kan lydbogs udgaven hvor Gaiman læser op kun anbefales - hans fortællerevne gjorde nemlig kun bogen endnu mere skøn at lytte til. 



“And then they all sang a song called "I've Got a Loverly Bunch of Hard-hairy-wet-white-crunchers," which was an ancient dinosaur song that had apparently been written by Professor Steg's Aunt Button.” 

fredag den 25. marts 2016

'Maybe Someday' (Maybe #1) - Colleen Hoover

“Sometimes in life, we need a few bad days in order to keep the good ones in perspective.” 



Titel: Maybe Someday (Maybe #1). Forfatter: Colleen Hoover. Udgivelsesår: 2014. Sidetal: 367. Forlag: Atria Books.

At twenty-two years old, Sydney is enjoying a great life: She’s in college, working a steady job, in love with her wonderful boyfriend, Hunter, and rooming with her best friend, Tori. But everything changes when she discovers that Hunter is cheating on her—and she’s forced to decide what her next move should be.

Soon, Sydney finds herself captivated by her mysterious and attractive neighbor, Ridge. She can't take her eyes off him or stop listening to the passionate way he plays his guitar every evening out on his balcony. And there’s something about Sydney that Ridge can’t ignore, either. They soon find themselves needing each other in more ways than one.




'Maybe Someday' var en virkelig sød bog, der gjorde lige præcis dét, Hoovers bøger normalt gør: trykker på alle de rigtige knapper.

Denne bog er, på trods af en smule drama hist og her, en af Hoovers mindst sørgelige bøger - som jeg har læst i hvert fald. Som regel sørger Hoover for, at jeg får tårer i øjnene et par gange, men igennem denne havde jeg faktisk et lille fjollet smil klistret på det meste af tiden.

Vi føler skiftevis Ridge og Sydney der virkelig er nogle interessante, søde og talentfulde karakterer. 
Ak, vi snakker selvfølgelig om unge mennesker, så der bliver truffet en del dårlige beslutninger, hvor nogle er dummere end andre og til tider stødte jeg også ind i lidt unødvendig drama, som jeg godt kunne have undværet. 
Ikke desto mindre skinnede kemien imellem de to hovedpersoner virkelig igennem og til tider var jeg nervøs for at der gik ild i bogen, med alle de gnister der var imellem dem! 

Derudover elskede jeg, at der var gjort så meget ud af musikdelen i bogen.
En ting er at kradse nogle tekster ned hist og her, men her er de gået hele vejen og har fået udgivet alle sangene der er i bogen. Det var noget jeg virkelig nød under læsningen, at jeg lige kunne få en melodi på de tekster og Griffins stemme er jo absolut skøn - virkelig en lækker detalje, der gjorde læseoplevelsen endnu mere gennemført og fin! 



"For her I bend, for you I break." 


Den eneste grund til at denne bog ikke får fuldt hus i stjerneafdelingen, er at jeg manglede lidt closure og svar for nogle af bipersonerne, samt den unødvendige drama nævnt før. 
Det er dog uden tvivl endnu en skøn bog fra Hoovers side!

torsdag den 17. marts 2016

'Ildkamp' (Fortropperne #2) - Brandon Sanderson

"Han var præcis den type, som jeg havde lært at undgå i Newcago - den type person, der ikke ser farlig ud, indtil du kigger i hans øjne og opdager, at noget meget vigtigt ikke er til stede der."



Titel: Ildkamp (Fortropperne #2). Forfatter: Brandon Sanderson. Udgivelsesår: 2015. Sidetal: 408. Forlag: DreamLitt.

Dette er en gave fra DreamLitt, modtaget til bogbloggertræf.

Stålhjerte er død. Dræbt af den unge David Charleston. Newcago er under beskyttelse af Fortropperne, men landet er stadig underlagt de magtfulde episkes styre, så jagten på at finde og dræbe episke fortsætter for David og Fortropperne. I Babylon Genopført, det tidligere Manhattan, regerer den højere episke Regalia nådesløst, og hun truer med at sprænge byen i luften, hvis ikke Fortropperne handler hurtigt. Derfor rejser Fortropperne til Babylon Genopført for at konfrontere Regalia, men der er flere episke fra Fortroppernes fortid, der lurer i den oversvømmede by.



Jeg har gået og kigget lidt skævt til 'Ildkamp' i et par måneder nu, for selvom 'Stålhjerte' efterlod mig hungrende efter mere, så var jeg nervøs for, at bogen ikke ville kunne leve op til mine skyhøje forventninger.

Det er nok unødvendigt at pointere, for stjernerne der er givet til bogen, er lidt svære ikke at lægge mærke til, men der var absolut INGEN grund til at være nervøs. Sanderson skuffede ikke med fortsættelsen - tværtimod, så bliver han ved med at hæve niveauet, inden den forhåbentligt fantastiske afslutning på trilogien.

David er stadigvæk en absolut fantastisk karakter at følge rundt. Han er stadig nede på jorden og selvom han gør hvad han er bedst til, er han ikke interesseret i at blive hyldet for det.

I 'Ildkamp' træffer han nogle valg, der måske ikke virker så hensigtsmæssige, men noget af det, som jeg især godt kan lide ved ham, er at han forbliver tro mod den han er og det han tror på, og derfor træffer nogle valg vi andre måske ikke helt kan følge med i.

"Alt opmærksomheden var ærlig talt pinlig. Alle disse mennesker tilbad mig, men de huskede knap nok mænd som min far, der var blevet dræbt i kampen mod de episke." 


Sanderson tog simpelthen fusen på mig flere gange - hver gang jeg troede, at jeg havde fanget ideen med det hele og at jeg havde godt fat i den røde tråd, trådte han på speederen eller bremsede pludseligt op og det blev tydeligt, at han i hvert fald ikke ønskede, at jeg havde overblikket. 


'Ildkamp' er endnu en hæsblæsende og actionfyldt bog, fyldt med en masse humor fra vores hovedperson David, og også en bog der fik mig som læser, til at sætte spørgsmålstegn ved de ting jeg troede, jeg vidste og de ting jeg satsede og håbede på skete. 

Det er uden tvivl en fantastisk og stærk fortsættelse på serien og igen har han efterladt mig desperat efter den næste bog!


"Denne gang, da hun havde sigtet på mig, 
var sikkerheden slået til. 
Hvis det ikke var ægte kærlighed, 
så vidste jeg ikke hvad var." 

søndag den 13. marts 2016

'Stormen' (Vinterkongens datter #3) - Lesley Livingston

"Kelley orkede ikke flere trusler fra folk som hun faktisk prøvede at hjælpe. Hun slog vingerne ud, og den blændende stråleglans fik det et øjeblik til at flimre for hendes egne øjne..."



Titel: Stormen (Vinterkongens datter #3). Forfatter: Lesley Livingston. Udgivelsesår: 2015 (originalt: 2010). Sidetal: 439. Forlag: Tellerup.

„Jeg elsker ikke Sonny.“ Kelley må lyve for at beskytte den fyr hun elsker, fra den magt som han ikke ved han besidder. Kelley er nødt til at finde ud af hvem der er ude efter Sonnys magi, så hun kan få ham tilbage. Hun er nødt til at afdække hvem, der får Janus-garden til at jagte og myrde uskyldige alfer. Hun er nødt til at hjælpe med at genopbygge det teaterensemble, hun kalder sin familie. Og hun er nødt til at gøre alt dette uden at lade sig distrahere af den farlige Fenrisulv, hvis legendariske stenhjerte synes at smelte, når Kelley er i nærheden.


Jeg tror, at jeg havde alt for høje forventninger til denne bog. 'Sort lys' sluttede af sådan et spændende og hjerteknusende sted, men da jeg åbnede 'Stormen' var der absolut intet spor af den stærke slutning fra bogen før.
Dette er uden tvivl den bog i trilogien, jeg holder mindst af - bogen manglede simpelthen bare et eller andet - en gnist, en energi, et eller andet - og derfor gik det også virkelig sløvt med at komme igennem den.

Kelley var uudholdelig i denne bog. Hun blev til den kliché agtige tøs, der ingen (rigtige) beslutninger kan tage og udadtil virker til, at gøre alt i hendes magt, for at ødelægge alt det gode hun har.
Sonny havde jeg forventet skulle skinne igennem i denne bog, men hans historie blev hastet igennem og så meget som jeg nu holder af ham som karakter, blev han og hans evner ligegyldige.

"På trods af hendes forsikringer gav det stadig et voldsomt sæt i Sonny da Chloes læber rørte hans, og den velkendte følelse af paralyserende kulde skar sig gennem hans hjerne."

Derudover blev jeg rundtosset, for jeg sad og kæmpede mig igennem denne sløve bog, men pludselig kom der så meget fart på, at det hele blev til et stort kaos og jeg er stadig ikke sikker på, hvad pokker jeg fik læst til sidst. 
Jeg ærgrer mig bare virkelig over, at min ellers så fine rejse igennem feverdenen i denne trilogi, faldt fladt til jorden med denne svage og rodede afslutning. 

fredag den 11. marts 2016

Forfatter fredag #2 - Neil Gaiman

“Fairy tales are more than true: not because they tell us that dragons exist, but because they tell us that dragons can be beaten.” 


Det er ikke mere end et halvandet år siden, jeg for første gang stiftede bekendtskab med Neil Gaiman. Den første bog jeg læste af ham, var 'The Ocean at the End of the Lane' og ganske hurtigt blev jeg klar over, at jeg havde fundet en forfatter, der kunne trylle med sine ord. 

Senere hen blev jeg suget ind i hans fortryllende ord i 'Stardust', hans spøjse fortælling om pigen 'Coraline', hans finurlige og spændende univers om London-ovre og London-nedre i 'Neverwhere', hans fine genfortællinger af gamle eventyr, hans lidt dystre og barske, men interessante fortolkning af 'Junglebogen' i 'The Graveyard Book' og også hans smukke og inspirerende tale 'Make Good Art'. 



Jeg er bestemt ikke typen der lytter til lydbøger - jeg kan slet ikke holde koncentrationen og de forskellige fortæller, har aldrig formået at fange min interesse, men da jeg startede 'Fortunately the Milk' og Gaimans stemme flød ud af høretelefonerne og ind i mine ører, var jeg endnu engang tryllebundet af noget den fantastiske mand havde skabt. Efterfølgende har jeg lyttet til hans korte fortælling 'Instructions', hvor han på kun 5 minutter, havde hevet mig ind i en anden verden, taget mig på rundvisning, og vist mig hjem igen.
Meget af 'Neverwhere' fik jeg også fortalt, af hans absolut fangende stemme og jeg er også overbevist om, at jeg ikke har hørt det sidste til hans stemme, i forhold til lydbøger.


Han er en inspirerende mand, der ikke kun giver i forhold til hans mange skønne skriverier, men også med taler som 'Make Good Art' - en jeg ikke er i tvivl om, har hjulpet mange mennesker og uden tvivl også mig selv - og også med små klip, opdateringer og opmuntrende ord, rundt omkring på de sociale medier.
At sige han er dygtig, ville være en underdrivelse, for manden er så meget mere end det. Han er, som jeg allerede har skrevet, en inspiration og han er, hvis I spørger mig, en troldmand, der sætter magiske spor i alt han skriver. 
Neil Gaiman er hurtigt blevet en af mine yndlings forfattere og selv om det ikke er alt han skriver, som jeg ubetinget elsker, så er der endnu ikke én af hans bøger, jeg ikke har haft lyst til at fordybe mig i - og det synes jeg, siger en del. 



Lige en lille bonus information: lige nu og nogle dage frem, kan man også lytte til en radio-udgave af 'Neverwhere' og jeg er stille begyndt på den første episode, og må sige at det er absolut magisk. Jeg havde nu heller ikke regnet med andet af skuespillere som James McAvoy, Natalie Dormer, David Harewood og Benedict Cumberbatch - bare for at nævne et par stykker af de, der har sat sig sammen og skabt noget fantastisk. 

“The one thing you have that nobody else has is you. Your voice, your mind, your story, your vision. So write and draw and build and play and dance and live as only you can. The moment that you feel that just possibly you are walking down the street naked…that’s the moment you may be starting to get it right.” 

onsdag den 9. marts 2016

'Pulsens koordinater' - Nanna Lundgaard Arbøl

"Det nytter jo ikke noget
                 at forvente at andre redder dig
fra dig selv                       
                  når du ikke engang er sikker på
om du er rigtig               
                    om du er dig
                     eller om kulden bare har stoppet
for ilttilførelsen             
       og sat din puls i tomgang"



Titel: Pulsens koordinater. Forfatter: Nanna Lundgaard Arbøl. Udgivelsesår: 2016. Sidetal: 107. Forlag: Copenhagen Storytellers.

Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren, Nanna Lundgaard Arbøl.

Pulsens Koordinater begynder med en kvindes mistede hjerte, og tager dig med igennem et sanseberusende hav af følelser, tanker og nye erfaringer. En skyggevandring gennem Københavns gader i jagten på hendes indre puls og storbyens vildskab, med hver tekst som et koordinat på denne rejse.


Arbøl skriver fantastiske og smukke digte, det er der absolut ingen tvivl om. Hendes følelser stråler tydeligt igennem hvert ord, hver sætning, og trækker læseren med ind i hendes verden, så vi kan se og mærke, hvad hun så og mærkede, da hun skrev digtene.

Læsningen var meget flydende og jeg nød de små planlagte afbræk og ændringer, der skabte en mere intens og fuldkommen oplevelse af teksten. 
Digtsamlingen er også smækfyldt med skønne citater og jeg følte nærmest, at jeg skrev hvert sidetal ned, for at gemme på disse små guldkorn.

"Du griner fordi
at du vælger at undgå følelsen
af dit susende hjerte"

Desværre kunne jeg ikke identificerer mig med koordinaterne i bogen, hvilket jeg hurtigt opdagede, spillede en stor rolle. 
Jeg er nemlig slet ikke stedkendt i det store København og jeg er langt fra forelsket i byen, på trods af de evige muligheder og skønne steder, byen nok har. 
København forbinder jeg nærmere med travlhed og uoverskuelighed, og eftersom digtene stort set drejer sig om KBH's gader, blev jeg, den lille sønderjyde, ladt rundtosset tilbage, mens digtene fortsatte og jeg desperat prøvede at følge med på ruten.

Med det sagt, så er det absolut ikke det sidste jeg læser af Arbøl og jeg har faktisk også allerede købt en anden digtsamling af hendes, som jeg håber og tror på, er mere for mig. 

"... eller tænk hvis du havde rødt hår
så kunne du være den lille havfrue
som genvinder sin stemme
når du kysser
de rigtige læber"

mandag den 7. marts 2016

'The Martian' - Andy Weir

"Nu, når NASA kan tale til mig, kan de slet ikke holde kæft.
... Jeg ignorerer dem for det meste. Jeg vil nødig virke arrogant, 
men jeg er den bedste botaniker på planeten." 



Titel: The Martian. Forfatter: Andy Weir. Udgivelsesår: 2015 (originalt: 2011). Sidetal: 369. Forlag: DreamLitt.

I "The Martian" bliver NASA-astronauten Mark fanget i et levende mareridt, blot seks dage efter en succesfuld landing på Mars. Mark Whatney, der også er botaniker og maskiningeniør, bliver strandet på den røde planet efter en voldsom støvstorm adskiller ham fra sit hold og rumskibet. Mutters alene på en fjendtlig planet og helt uden kontakt til Jorden, må Mark bruge al sin viden om botanik og teknik for at overleve.

På bogforum stod jeg og snakkede med de søde folk fra DreamLitt om 'The Martian' og jeg fik at vide, at det var, citat: "Den mest spændende bog, om kartoffeldyrkeri på Mars der findes - hvis da ikke den eneste." Umiddelbart lyder det ret sært, men jeg vil give dem fuldstændigt ret - det er en hammer spændende bog og Weir formår virkelig at gøre kartoffeldyrkeri til en nervepirrende og interessant ting, hvis succes jeg heppede enormt meget på (jeg troede aldrig, at jeg skulle heppe på kartoffel-succes).

Mark var en virkelig sjov karakter. Ja han er fanget i rummet, ja det hele er surt og han har seriøst mange kampe med hele overlevelses-situationen, men han er så hyleskæg samtidig og kommer med alle disse dumsmarte og sarkastiske bemærkninger, der fik mig til at fnise og fnyse virkelig mange gange. Hele Marks personlighed, var virkelig bare noget, der gjorde bogen værd at læse. Altså emnet var spændende i sig selv, men Mark er en karakter man virkelig falder for og derfor falder man også automatisk for historien om hans overlevelse.

"Ja, jeg ved det godt. Mange af mine ideer indebærer, at der sættes ild på noget. Og ja, det er generelt en rigtig dårlig ide at tænde ild i et lille, lukket rum. Men jeg skal bruge røg. Bare lidt af det." 

Jeg havde dog lidt svært ved at komme ind i bogen og dens historie, hovedsageligt fordi de første par sider var enormt spændende og historien derefter gik over i matematik, formler og samlinger - hvilket selvfølgelig giver mening for historien, men som gav mig en voldsom hovedpine (jeg er ikke et matematik-geni og jeg kunne slet ikke følge med).
Dog handler det kun om omkring de første 50 sider og derefter går det hele for alvor igang - så det er overskueligt, hvis man altså er klar over, at det hele går fremad og bliver meget lettere at følge med i.

'The Martian' var, på trods af den sløve start, alt det jeg havde håbet på. Den var sjov, den var spændende, den var nervepirrende og den var bare sindssygt god og uden tvivl anbefalelsesværdig - og ikke kun til de der holder af sci-fi, men også til dem der ikke nødvendigvis gør, for jeg tror virkelig, at det er virkelig en bog for de fleste!

"Det første, jeg gjorde, var at fjerne trykket i traileren. Kald mig skør, men jeg ville blive pænt træt af, at boret eksploderede i hovedet på mig."

Senere hen fik jeg også set filmen og selvom den også var virkelig god, var der - selvfølgelig uundgåeligt - nogle detaljer fra bogen der manglede. Nogle af de mest dramatiske og oprivende scener fra bogen var skåret fra, og selvom det for selve filmoplevelsen ikke gjorde voldsomt meget, så vil jeg helt klart anbefale at læse bogen først - der får du så meget mere med! 

søndag den 6. marts 2016

'American pie' - Erin E. Chapman & Grace W. Løvig

American pie - Pies, cookies, cupcakes og andre søde sager fra Over There af Erin Eberhardt Chapman og Grace Wilson Løvig er en flot illustreret kogebog med opskrifter på klassisk amerikansk hjemmebag.

Bogens forfattere Erin og Grace er amerikanere bosat i Danmark, men de to holder fast i deres hjemlands stolte traditioner, hvad bagværk angår. I bogen giver de dig opskrifter på lækre pies, cookies, fantastiske kager og lagkager, slik, muffins, cupcakes og quick breads. Opskrifterne er nemme at gå til og tilpasset danske råvarer og konverteret til danske måleforhold.



Bogen er venligt sponsoreret af Arnold Busck.

Jeg vil ikke sige, at jeg er en absolut fiasko i et køkken - det er bare bestemt ikke et sted, hvor mine evner blusser for alvor igennem. Jeg elsker dog at sysle rundt derude, selvom det oftest går mere galt end godt.
Derfor var det også lidt af en chance at tage, da jeg valgte 'American Pie' ud i Arnold Buscks udsalgskatalog, men jeg tænkte at det var værd at prøve (og i værste fald, kunne nogle andre sgu få lov til at bage nogle kager for mig).

Selve bogen er så absolut lækker både udseendesmæssigt og indholdsmæssigt. Opskrifterne er stillet pænt op og der er tilføjet de flotteste billeder, af alle disse lækre kager , der virkelig får tænderne til at løbe i vand! 




I nogle opskrifter skal der nogle andre ingredienser i, end jeg umiddelbart er vant til at bruge (blandt andet fandt jeg ud af, at 'muscovadosukker', rent faktisk er noget der eksisterer), men alt var fundet efter kun en enkelt tur i Bilka (der er også en oversigt bag i bogen, hvor der er eksempler på forhandlere af de forskellige varer), så det var faktisk overraskende nemt!

De opskrifter jeg fik prøvet af, er heller ikke ekstremt indviklede - altså lad os sige det sådan her: hvis jeg kan finde ud af det, så vil jeg vove at påstå, at alle andre også kan! 

De eneste problemer jeg ramlede ind i, var en enkelt ingrediens, der ikke var nævnt i fremgangsmåden (og jeg ringede panisk til min veninde aka. Madmoderen), at jeg skal huske dét der med, at læse opskriften igennem (hov) og min enorme utålmodighed (jeg har da ikke lyst til at vente flere timer, før jeg kan smage!). 
_______________________________________________

Jeg fik bagt en 'Chocolate Silk Pie' (der kan findes på s. 61), som var herre lækker! Det er ikke en kage man skal tage et alt for stort stykke af, da den har en meget fyldig og tung chokolade smag. Det er denne kage jeg var for utålmodig ved, for der står i opskriften at den skal være på køl i minimum 2 timer efter færdiglavning, men gerne en hel dag. Jeg ventede selvfølgelig kun de to timer og der var den sletsletslet ikke fast nok endnu - så væbn dig med tålmodighed her og lav den i god tid, hvis det er en der skal bruges til gæster eller lignende.


Min mor siger forresten, at den smager mega godt med noget bærgøgl til (friske, marmelade eller hvadend man lige har ved hånden)!



'Rocky Road Bars' (s. 105) måtte jeg absolut også prøve og her var det, at ingrediensen 'melen' ikke var at finde i fremgangsmåden, men d'uh Malene, sagde Madmoderen, den skal jo puttes i med alt det andet tørre - så det gjorde jeg selvfølgelig og det virkede ganske fint.
Jeg valgte en større form - don't do that, Malene - og derfor blev mine noget fladere og kedeligere at se på.
Skumfiduserne på toppen, nåede jeg at fortryde til start - de virker umiddelbart lidt seje til efter at have været på køl, men hvis man nu tager dem ud i god tid, så er der intet problem. Eller, hvis man er utålmodig som mig, giver dem et par sekunder i mikroovnen - så bliver den også lidt smålun og smelter nærmest på tungen!




'New York Cheesecake' (s. 171) gik jeg efter fordi... ost. Seriøst, ost er sagen og cheesecake har jeg kun smagt 1 gang i mit lange (...) liv, så det besluttede jeg mig for at gøre noget ved! 

Den var voldsomt let at lave. Jeg var overrasket over, hvor hurtigt det gik og det eneste snøvlende ved opskriften er, at den er så læææænge om at blive klar.
Kagen skal have omkring 90 minutter i ovnen, derefter skal den stå og kukkelure i ovnen i 3 timer og så skal den liiiige 6-8 timer på køl (gerne en hel nat) og SÅ! Må man spise den (og jeg har lært af chokoladetærten, at kagerne skal have den tid og ro de beder om!). 

Den er dog hammer lækker og selvom jeg sprang frugtkompot over, så er jeg vild med et par friske jordbær til!
Jeg valgte forresten også at lave en 1,5 portion kiksebund, for at få mere sprødt knas til osten og det fungerede virkelig godt! 



Sidst men ikke mindst prøvede jeg mig frem med nogle 'Blueberry Muffins with Sugar Crumb Topping (s. 123). Det gjorde jeg faktisk mest for min mors skyld, men jeg havde ikke regnet med, at det ville blive min absolutte favorit! Opskriften er let og ligetil og resultatet er fantastisk! Jeg puttede knap så meget af det sugartopping på, fordi jeg ikke ville have det voldsomt sødt, og det fungerede faktisk rigtig fint!
Så udover at 
dejen blev til knap det dobbelte af hvad opskriften siger (jeg må have små muffins-forme), så synes jeg også, at de var en succes! 




Så efter at have prøvet et par opskrifter af, tør jeg godt at sige, at det er en virkelig lækker kogebog! Det er ikke sidste gang jeg har lavet noget derfra og jeg glæder mig virkelig til at prøve flere af! 

fredag den 4. marts 2016

Nyt på reolen #26

Forleden viste jeg hvilke bøger jeg havde købt til Arnold Buscks store bogudsalg, men jeg har faktisk også fået andre fine bøger ind ad døren i løbet af de seneste måneder og dem viser jeg frem her idag. 


'Pigen og Mørkningen' er et anmeldereksemplar Alvilda har været så søde at sende til mig.
Det er virkelig en bog, som jeg har hørt så ufatteligt mange spænde

nde ting om og jeg er virkelig glad for, at den endelig er blevet oversat til dansk.
'Pulsens koordinater' er et anmeldereksemplar fra forfatteren - en fin lille digtsamling, som jeg godt kunne lide, selvom jeg ikke helt faldt for den.



'For evigt' købte jeg til Bog & Idés bogudsalg i januar. Egentligt er det ikke en serie jeg er vanvittigt interesseret i længere, men det er den eneste bog jeg mangler at læse og jeg vil egentligt bare gerne have en ordentligt afslutning på historien.
'Den som svigter' fik jeg af den sødeste Rikke - en bog jeg virkelig har ventet på, efter at have læst 'Den som tøver' (læs anmeldelsen her).


Bilka i Sønderborg har lige nu en masse Mellemgaard bøger på udsalg (at de er placeret udenfor i et telt, er noget jeg krummer mig lidt over) og der fandt jeg digtsamlingerne 'Når regnbuer tændes' og 'Under Cassiopeia' , som jeg tog med mig hjem i varmen.


'Pax' var en bog jeg faldt over på Book Depository og jeg faldt med det samme for den sarte og fine forside. Som de fleste af jer ved, er jeg en sucker for BD's signerede eksemplarer og da jeg så, at den kunne fås sådan, måtte jeg absolut klikke den hjem.


Sidst men ikke mindst var jeg i Arnold Busck i tirsdags, hvor man kunne aflevere en brugt bog og få en anden bog til halv pris. Jeg snød måske en smule og allierede mig med en ikke-læsende veninde, der afleverede en bog for mig og fik byttet sig til 'Fantastiske skabninger og hvor de findes', som jeg har oplevet udsolgt på flere købssider nu (og så ved vi alle, at så gælder det om at slå til!), mens jeg selv byttede mig frem til 'Peter Plys - Komplet samling fortællinger og digte', som jeg har sukket efter EVIGT længe! 


tirsdag den 1. marts 2016

Min måned i bøger #20

Februar måned har været kortere end alle de andre og bød, for mig, på endnu en stressende og følelsesladet måned. Jeg har dog søgt ly for al virvaret, i en masse forskellige læseoplevelser - hele 15 af slagsen endda - der stort set alle har været skønne og vigtigst af alt: givet mig det pusterum og den trøst, jeg så desperat havde brug for.


Ud over bøgerne på billederne har jeg også lyttet til 'Instructions' og 'Fortunately, the Milk' af den altid fantastiske Neil Gaiman på Mofibo og læst 'Vaniljens fødsel' (læs anmeldelse her) og 'Beyond What is Given' som e-bøger. 

Den absolut bedste bog, har uden tvivl været Neil Gaimans lille tale 'Make Good Art' - den mand bliver simpelthen bare ved med at overraske mig med hans skønne ord. 
Derudover var 'The Martian' virkelig spændende og 'War Horse' var en helt særlig og ganske fantastisk læseoplevelse. 

Hvad har februar budt på af gode læseoplevelser for dig?