torsdag den 29. december 2016

Nyt på reolen #28: Decemberudgave

En utrolig fin og lækker stak bøger er flyttet ind i min lejlighed her i december måned.
Det skyldes både jul, fødselsdag og Secret Santa, og så er mine nærmeste bare fantastiske, når det kommer til boglige gaver. 

I hvert fald venter der jer en mindre billedspam forude, af bøger som jeg er blevet forkælet med den seneste måned!


I fødselsdagsgave fik jeg: 'A Monster Calls: Special Collector's Edition''Tales from the Shadowhunter Academy' og 'The Twelve Days of Dash and Lily' af de søde piger, Rikke og Sandra, og så fik jeg 'Troldeliv Julekalenderbogen' af min storesøster og hendes to børn.


Af min søde Secret Santa, Luna, fik jeg 'Six of Crows' af Leigh Bardugo, som jeg bare ser hammer meget frem til at dykke ned i!
Derudover fulgte der også en æske Toffifee med, men ak, hvem havde forventet at der var mere end tre stykker tilbage på nuværende tidspunkt? 


Til jul fik jeg fire fantastiske skønheder af min dejlige mor, mormor, svoger og børn, nemlig: 'Det lille hus i den store skov' og 'Det lille hus på prærien' af Laura Ingalls Wilder, en lækker læderindbundet udgave af 'The Ultimate Hitchhiker's Guide to the Galaxy' af Douglas Adams og 'Den glemte have' af Kate Morton.


Altså er der 9 nye lækkerier at gå i kast med og jeg er så glad og evigt taknemmelig for, hvor meget jeg er blevet forkælet i år.
Boggaver er i sandhed de bedste gaver, ikke? Jeg ser i hvert fald virkelig frem til at læse hver og en!

Fik du nogle boglige gaver i december? 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar