fredag den 8. april 2016

'Aftalt spil' (Off-Campus #1) - Elle Kennedy

"Nogle gange sniger folk sig ind på én, og pludselig forstår man ikke, hvordan man nogensinde har kunnet leve uden dem."



Titel: Aftalt spil (Off-Campus #1). Forfatter: Elle Kennedy. Udgivelsesår: 2016 (originalt: 2015). Sidetal: 354. Forlag: Flamingo. 

Dette er et anmeldereksemplar fra Flamingo.

Hannah er på alle måder fuld af selvtillid; bare ikke når det kommer til sex og forførelse. Nu er hun blevet forelsket i Justin, men hvordan skal hun fange hans opmærksomhed? Den eneste måde er, at gøre ham jaloux. Også selvom det indebærer, at hun skal privatundervise den irriterende, barnlige, selvtilfredse ishockey-holdkaptajn, Garrett, i bytte for en såkaldt 'date'. 
Men det går hurtigt op for Garrett, at han ikke bare vil være en brik i et barnligt spil. Han bliver nødt til at overbevise Hannah om, at den fyr, hun i virkeligheden er forelsket i, er ham.


Denne bog overraskede mig VIRKELIG meget! Jeg ved ikke helt hvordan det er lykkedes Elle Kennedys bøger, at flyve så langt uden for min radar, siden jeg først har opdaget deres eksistens her i marts, men i hvert fald er jeg glad for at have opdaget dem! 

Hannah og Garrett - vores to hovedpersoner, som vi også skiftes mellem at se historien fra, var virkelig skønne! De har begge to deres baggage, de begge mener at have styr på, men som alligevel påvirker dem en smule. Det var dog rart at denne baggage, på trods af at være barsk og hjerteskærende, til en forveksling ikke overtog historien, som forfattere normalt lader den gøre. 
De har begge to en fantastisk form for humor, der gjorde det til en fnisefest at læse bogen og de er bare skønne - længere er den virkelig ikke. 

""Okay, jeg er nysgerrig. Når du står op om morgenen, bruger du så en eller to timer på at beundre dit spejlbillede?"
"To," svarer jeg muntert.
"Giver du dig selv highfives?"
"Selvfølgelig ikke," smisker jeg. "Jeg kysser mine biceps, rækker hænderne i vejret og takker den store mand deroppe for at have skabt sådan et perfekt eksemplar.""

Jeg elskede kemien mellem Hannah og Garrett - ikke kun sexdelen (der ellers også var ret hedt!), men faktisk allermest deres venskab og det forhold de nærmest ved et uheld udvikler mellem dem. Det var virkelig en underholdende fornøjelse, at følge de to i et par uger og de er uden tvivl et af mine yndlingspar i alle de NA bøger, jeg har læst! 

Historien var egentligt temmelig simpel, men jeg kedede mig ikke på et eneste tidspunkt og bogen sørgede både for fnis, fnys, tårer, rødmende kinder og latteranfald. 
Jeg tror også, at det var noget af det der overraskede mig ved bogen - at den, på trods af dens simpelthed, var så absolut underholdende og alligevel tog mig med storm på den måde. 

'Aftalt spil' var virkelig en dejlig og sjov læseoplevelse og at den overraskede så meget, gjorde den kun endnu bedre! 

"Jeg braser ind i omklædningsrummet og...
Tissemænd!
Jøsses.
Tissemænd alle vegne.
Rædslen rammer mig, da jeg registrerer, hvad jeg ser. Åh! Jeg er havnet midt i en tissemands-kongres. Store tissemænd og små tissemænd og tykke tissemænd og tissemandsformede tissemænd. Det er lige meget, hvilken retning jeg ser i, for alle vegne ser jeg tissemænd!"

6 kommentarer:

  1. Det er simpelthen sådan en skøn bog! Jeg var også selv helt vild med humoren i den, og forholdet mellem Garrett og Hannah - det virkede bare så ægte :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis - ægte er en virkelig god beskrivelse!

      Slet
  2. Svar
    1. Wohooo! *smider konfetti og sender fyrværkeri afsted*! :D

      Slet
  3. Jeg er simpelthen så sippet når det handler om at læse bøger der indeholder (mange!) sexscener, men hold nu op hvor fik de citater, du har udvalgt, mig til at grine! Det er simpelthen så god humor, så nu står jeg jo i et dilemma. Skal/skal ikke læse dem? :p

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kender det godt! Til gengæld synes jeg dog ikke, at de mange sexscener i 'Aftalt spil' føltes så voldsomme. I mit tilfælde faldt de i hvert fald lidt i baggrunden, i forhold til resten af historien. :P
      Du kan jo forsøge! Det er ikke værre end, at du kan smide den fra dig, hvis det er noget møg. :P

      Slet