lørdag den 3. oktober 2015

En rejsende bog #1 - Alkymisten

“And, when you want something, all the universe conspires in helping you to achieve it.” 

Jeg har været så fantastisk heldig, at have haft feriebesøg af en nu, rigtig god ven.
En ven der holder et sabbatår (det kan man vist godt kalde det, ikke?) og som lige nu rejser Danmark rundt. Jeg taler selvfølgelig om den Den rejsende bog - et projekt som Simone fra Boghjørnet har startet op. Hun har udvalgt en af sine kære bøger og har sendt den afsted på et eventyr - et eventyr som nogle bogbloggere/instagrammere er blevet inviteret med på.
Bogen kommer nemlig på feriebesøg hos os og selv om det er os, der byder den indenfor - er det nok den, der giver mest ud. Den lader os nemlig bladre i dens sider og således får vi lov til, at være en del af den magi, som denne kære bog indeholder.

Bogen jeg taler om er 'Alkymisten' af Paulo Coelho. Jeg har længe ville læse historien om fårehyrden og det fik jeg så endelig gjort i denne uge, hvor bogen har været hos mig.



Det var en absolut skøn læseoplevelse, som jeg nok skal skrive mere om i en anmeldelse senere hen. Noget af det, der selvfølgelig gjorde oplevelsen mere skøn var, at andre havde haft fingrene i bogen før mig. Der var markeringer af smukke citater, der var små kommentarer forskellige steder i bogen og på trods af, at jeg egentligt er imod at tegne i bøger, så var min lyserøde tusch og jeg også ufatteligt flittige, med at sætte vores præg på bogen. De steder der bevægede mig, citater og passager der fik mig til at smile, gav mig kuldegys eller gjorde mig forargede - alle disse steder satte jeg på den ene eller den anden måde en markering, således at den næste og de mange læsere derefter, kan se lige præcis hvad der rørte mig.


Dette er virkelig en enestående og livsbekræftende historie og jeg kan roligt sige, at denne lille rejsende bog, efterlod så meget mere hos mig, end den kom med.


Bogen er nu sendt videre på sit eventyr - videre til den næste blogger/instagrammer og jeg håber at den dér, vil gøre lige så stort indtryk, som den gjorde her hos mig.

Hvis du er nysgerrig, eller bare gerne vil følge bogens rejse, kan du på de forskellige sociale medier søge på #alkymistenrejser og se de små bidder, som værterne vælger at dele. 



8 kommentarer:

  1. Ej, sikke en fin idé!

    /www.mitbogunivers.blogspot.com

    SvarSlet
  2. Åh, hvor er jeg glad for, du nød at have bogen på besøg. Og hvor er jeg altså glad for, du også kunne lide historien - den er nemlig virkelig så fin :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var så hyggeligt - tak for 'lån' af bogen og for at føre en god idé videre! :)

      Slet
  3. Det er sådan et fint koncept med den rejsende bog! Elsker idéen om at så mange mennesker sætter tydelige præg på den samme historie :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er det nemlig! Jeg er næsten ærgerlig over, at bogen ikke ender ved mig til sidst - i hvert fald glæder jeg mig til at se 'slutresultatet'. :)

      Slet
  4. Det lyder virkeligt som et interessant koncept.Bogen alkymisten passer virkeligt godt ind, hvis du spørger mig. Det kunne være det skulle sættes på prøve i vennekredsen. Glæder mig til at læse anmeldelsen

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var også virkelig hyggeligt - og ja, nu jeg har læst bogen, kan jeg også godt forstå, hvorfor Simone valgte netop denne! :)

      Slet