mandag den 12. oktober 2015

Bogvlogathon #1 - 2015

Lige nu er det allerførste Bogvlogathon nogensinde igang! Det løber fra den 09.10 til den 16.10 og bliver holdt i forbindelse med Herluftsholm Fantasybogmesse i næste weekend!
Temaet er Fantasy og derudfra har værterne valgt 6 faste udfordringer og derudover kommer der nogle andre udfordringer i løbet af uge 42.


Dette indlæg opdateres i løbet af ugen, sådan som det passer ind hos mig - om det så er en kort status og et billede, eller om det er et videoklip skifter nok fra gang til gang.

Mandag den 12.10. 

Jeg dannede igår min læsestak, som du kan se og høre mere om i videoen nedenunder.


Kl. 11.50. Den første weekend af bogvlogathon er gået og jeg har, som sagt i videoen fået læst 'Harry Potter og de vises sten'. Det var virkelig rart med et gensyn med Harry og resten af det univers og det var en lige så følelsesladet læseoplevelse, som første gang (jeg ved ikke hvad der sker, men jeg får tårer i øjnene over ALT i HP bøgerne... ALT!).

I nat fik jeg så også læst 'The rest of us just live here' - en virkelig mærkværdig læseoplevelse. Jeg sidder i hvert fald stadig tilbage med en lidt forvirret fornemmelse for bogen. Derudover er jeg begyndt på 'The Ocean at the End of the Lane' og jeg er allerede fanget i Gaimans historie, små 3 kapitler inde. 

Engang idag skulle der gerne dukke en lille udfordring op på bog-vlog og det er jeg egentligt ret spændt på hvad går ud på! 

Tirsdag den 13.10. 

Kl. 18.13. Den første 'ekstra' udfordring kom sent op idag, så jeg havde først mulighed for at udføre og filme den idag. Efter MEGET bøvl med bogreolen, kameraet og Movie Maker er filmen dog ENDELIG klar og er i skrivende stund ved at blive uploadet til YouTube! 
Derudover er ugens næste udfordring også kommet ud, hvilken der går ud på, at genskabe en af forsiderne fra Kenneth Bøgh Andersens serie 'Den store djævlekrig'! Jeg er selvfølgelig gået i tænkeboks, for at finde ud af hvordan jeg skal få det hen! 

Kl. 20.08. SÅ lykkedes det endelig at uploade mit svar på Jasmins udfordring.




Torsdag den 15.10. 

Kl. 09.47. Jeg nåede slet ikke at opdatere igår - jeg har simpelthen haft så meget at se til i denne uge. Men i hvert fald blev jeg igår færdig med 'The Ocean at the End of the Lane' og den var lige så fantastisk 2. gang! Nu vil jeg så se, om jeg kan nå at læse 'Marskens Konge' - som altså er min sidste bog - inden jeg skal afsted til fødselsdag og derefter Odense i eftermiddag. Jeg krydser i hvert fald fingre for mig selv.

Derudover har jeg nået at deltage i den 3. udfordring lavet af Amalie. Den gik ud på at man skulle gætte hvilken bogtitel hun havde kreeret en lille emoji-historie ud af - hvilket jeg hyggede mig meget med!
Derudover var det jo også Amalie der udgav den 2. udfordring, hvor man skal genskabe en af forsiderne fra 'Den Store Djævlekrig' af Kenneth Bøgh Andersen! Jeg har endnu ikke fået sat noget sammen, men jeg håber, at jeg mellem alt det andet jeg skal nå, lige kan få det hen! 


-

Bogvlogathon er nu slut og hold da op, hvor har det været hyggeligt! Jeg nåede ikke alt, jeg gerne ville have nået i forbindelse med maratonnet, men det må blive næste gang.
I forhold til at det er første gang begivenheden bliver afholdt, så synes jeg at vores værter har gjort det rigtig godt!
Det eneste jeg måske ville ønske, var lidt mere tid til forberedelse næste gang. Selve maratonnet blev bekendtgjort en dag eller to før, det rent faktisk løb af stablen og det var en ret kort advarsel. Den korte advarsel gjorde det også svært, at nå at reklamere for eventet, desværre. 


Men bortset fra det, så har jeg som sagt hygget mig gevaldigt og det har været spændende at følge med i andres læseoplevelser og forskellige challenges!
Tak for denne gang. 

8 kommentarer:

  1. Hvor er du god! Jeg har kun læst en graphic november..... :P

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har også haft nattevagter weekenden over, hvor jeg har skulle holde mig beskæftiget med noget (og bøger er altid min løsning selvfølgelig). :P

      Slet
  2. Jeg er lidt misundelig på den signerede udgave... men jeg er nok for nærig til at købe den :D
    Skal du til bogmessen?


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Den var overraskende nok ikke særligt dyr - måske 150 kr? Plus/minus et par kroner. :p
      Det skal jeg i hvert fald - for første gang, så det bliver virkelig spændende. :D

      Slet
  3. Åh, 'The Ocean'. Verdens bedste og fineste bog.

    SvarSlet
  4. Fedt at se, at det går så godt fremad. Hep hep hep :-D

    /www.mitbogunivers.blogspot.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Pyh, jeg synes nu det går langsomt fremad... :P Satser på at jeg kan nå alt - det er dog bare lidt svært med alt det andet jeg skal nå.. ><

      Slet