torsdag den 15. oktober 2015

'Alkymisten' af Paulo Coelho

"Folk siger så mange mærkelige ting, tænkte drengen. Til tider er det bedre at være sammen med fårene som ikke siger noget, men kun søger føde og vand. Og endnu bedre at være alene med en bog, der beretter utrolige historier netop på et tidspunkt, hvor man vil høre dem." 



Titel: Alkymisten. Forfatter: Paulo Coelho. Udgivelsesår: 2004 (originalt: 1988). Sidetal: 211. Forlag: Bazar. 

Denne bog er en rejsende bog, et projekt som Simone har sat igang. 

Alkymisten er den magiske historie om Santiago, en andalusisk fårehyrde der følger sin drøm om at finde en af verdens rigeste skatte. Fra sit hjem i Spanien rejser han til markederne i Tanger, Egyptens ørken og et skæbnesvangert møde med Alkymisten.
Historien om de skatte Santiago finder på sin vej, lærer os den vigtigste af alle visdomme: Lyt til dit hjerte, forstå tegnene og frem for alt, følg dine drømme.


Jeg har hørt så meget fantastisk godt om denne bog, så da muligheden bød sig, åbnede jeg mit hjem op for den rejsende bog. Dette er virkelig en enestående og livsbekræftende historie og jeg kan roligt sige, at denne lille rejsende bog, efterlod så meget mere hos mig, end den kom med.

Det er egentligt ikke en bog med et stort og fantastisk plot og da jeg efterfølgende skulle forklare en, hvad bogen handlede om, lød den umiddelbart ret tør, i en eller anden forstand. Alligevel krøb bogen og dens historie ind under huden på mig, for på trods af den lidt 'tørre' handling, så indeholdt den et kæmpe budskab, som den delte med læseren på en absolut fantastisk måde. 

Dette kæmpe budskab, er som sådan ikke et, jeg ikke allerede var klar over, men det er måske noget, mange af os har tendens til at glemme lidt en gang i mellem - nemlig at gøre hvad vi elsker. Det hele handler om at følge dine drømme og at følge den livsbane, der gør os glade og giver os den gode energi. Det handler om, at vi ikke må give op, når vejen bliver indviklet, fordi det ofte er det vi kæmper for, der har størst værdi for os. 

Denne lille simple bog, der overhovedet ikke er så simpel alligevel, var en virkelig stor øjenåbner for mig og jeg er evigt taknemmelig for de ting, den har mindet mig om. 

Maktub. 

"Den forbereder din sjæl og din livslyst, for der er en stor sandhed på denne klode: Hvem du er og hvad du end gør, så er det sådan at hvis du virkelig ønsker noget, er det fordi dette ønske blev født i universets sjæl. Det er din mission på jorden." 


6 kommentarer:

  1. ÅH, jeg må snart få den læst! <3

    SvarSlet
  2. Det er nemlig sådan en fin og rørende bog fyldt med magi og lykke – og jeg glæder mig til at læse den med dine overstregninger og mange andres :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Uden tvivl! Jeg er spændt på at høre hvorledes bogen ser ud, når dens rejse ender! :-)

      Slet
  3. Jeg er simpelthen så glad for, du kunne lide den. Det er nemlig sådan en fantastisk bog :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er det virkelig! Jeg er glad for at du sendte den lille bog ud i verden og at den så lå vejen forbi mig! :-)

      Slet