lørdag den 29. august 2015

'Sapphire Blue' (Precious Stone #2) af Kerstin Gier

“True love knows no constraints, no locks or bars.
Past every obstacle it makes its way.
It spreads it wings to soar toward the stars,
No earthly power will make it stop or stay.” 



Titel: Sapphire Blue (Precious Stone #2). Forfatter: Kerstin Gier. Udgivelsesår: 2012 (originalt: 2009). Sidetal: 362. Forlag: Henry Holt. 

Gwen’s life has been a rollercoaster since she discovered she was the Ruby, the final member of the secret time-traveling Circle of Twelve. In between searching through history for the other time-travelers and asking for a bit of their blood (gross!), she’s been trying to figure out what all the mysteries and prophecies surrounding the Circle really mean.


At least Gwen has plenty of help. Her best friend Lesley follows every lead diligently on the Internet. James the ghost teaches Gwen how to fit in at an eighteenth century party. And Xemerius, the gargoyle demon who has been following Gwen since he caught her kissing Gideon in a church, offers advice on everything. Oh, yes. And of course there is Gideon, the Diamond. One minute he’s very warm indeed; the next he’s freezing cold. Gwen’s not sure what’s going on there, but she’s pretty much destined to find out.



Tidsrejserne i denne bog var, hvis muligt, langt mere interessante end dem i etteren!
Gwen mødes med forskellige mennesker under hendes tidsrejser og det var bare virkelig hyggeligt og rart at overvære.
Derudover får hun en ny "ven" Xemerius, som simpelthen bare bragte humoren til et helt nyt niveau og gjorde det ekstra underholdende at læse bogen.

Desværre følte jeg dog ikke, at fortsættelsen levede op til etteren.. Efter at have læst etteren var jeg nemlig super spændt og utrolig sikker på, at dette var starten på en virkelig fed trilogi, men den føltes bare lidt tør i forhold til 'Ruby Red'. 

'Sapphire Blue' var ikke ligefrem dårlig, men det føltes bare som om, at Gier trak tiden ud. Handlingen blev lidt triviel og den teenage-følelse jeg nød i etteren, blev alt for overdreven i denne bog og overskyggede dermed alt andet, som jeg egentligt fandt mere interessant. 
Kærlighedsdramaet fyldte ligeledes alt for meget - ja, det er svært at være 16 og forelsket i en du har kendt i en uge, ja det er noget rod når han er en humør/følelse/altmuligt-svingene person, men oh god.. Jeg rullede mine øjne ALT for mange gange i løbet af bogen. 

Mystikken er der dog stadig fuld fart på og alle tidsrejserne bringer kun flere spørgsmål til puljen af ting, som vi egentligt mangler at få svar på - hvilket er en ganske fed ting, hvis selvfølgelig Gier giver os svarene i 'Emerald Green'...


“Good,” said Gideon. “It means the effect of the alcohol is wearing off. One question, by the way: what did you want a hairbrush for?”
“I wanted it as a substitute for a mike,” I murmured through my fingers. “Oh, my God! I’m so horrible.”

2 kommentarer:

  1. Ærgerligt, at den ikke levede op til etteren. Det med at toeren bare er fyld mellem start og slutning på en trilogi, synes jeg desværre af og til man oplever.
    Glæder mig til at høre om sidste bog i trilogien vejer lidt op for det! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig bare rigtig surt!
      Slutningen på trilogien var okay, men ikke nær så magisk som etteren, desværre. :)

      Slet