tirsdag den 25. august 2015

Plusbogs sommerlæseleg

Plusbog har sommeren over haft gang i en sommerlæseleg. De havde lavet en liste med 10 forskellige kategorier, hvor læseren så skulle læse en bog, der passede til hver kategori! 

Jeg har forsøgt at få det hen - selv om det faktisk var en anelse mere bøvlet end forventet!
Her er min liste i hvert fald: 



1. En bog anbefalet af en ven – Her fik jeg endelig læst 'Jane Eyre' af Charlotte Brontë, som søde Rikke har anbefalet mig mindst en million gange! Det var en utrolig hjerteskærende bog, dog alligevel temmelig smuk og fyldt med kærlighed, og det er uden tvivl en bog jeg tænker tilbage på, med et lille smil på læben. Du kan læse min anmeldelse af bogen her.
2. En bog der har vundet en pris'Dræb ikke en sangfugl' af Harper Lee har vundet den fine Pulitzer pris. Historien om Scout og livet i en sydstatsby i en utrolig fordomsfuld tidsalder, var virkelig barsk og hård at læse. Hele historien ses igennem barneøjne, hvilket gør den så meget mere rørende - for børn ser jo på tingene helt anderledes og de er så uskyldige... Det er en virkelig smuk bog og du kan læse min anmeldelse af den her.
3. En paperback – 'The Scorch Trials' af James Dashner. En virkelig nervepirrende og vildt fed fortsættelse på 'The Maze Runner' serien! Jeg var fanget fra start til slut og blev virkelig bare suget ind i det vilde univers! Læs min anmeldelse her
4. En e-bog – 'Overtalelse' af Jane Austen. Jeg har egentligt historien i en stor og flot samlet udgave, men det var lidt lettere og mere overskueligt, at læse den i e-bog format.
Det var min første bog af Jane Austen og jeg blev fuldstændig blæst omkuld. Det er en ufattelig smuk bog om håb og om kærlighed. Jeg elskede virkelig historien om Anne Elliot og Frederick Wentworth. 
5. En bog om kærlighed - 'Saint Anything' af Sarah Dessen handler på mange måder om kærlighed - kærligheden til familie, til venner/ de nærmeste og kærligheden til sig selv. 
Denne bog handler om livets op- og nedture, de små og store kampe, dét at finde sin stemme og sin plads i livet og den er udført på en virkelig perfekt måde. 
Den handler, som livet, om at finde dét, der er helt specielt og så om at holde fast i det. Du kan læse min anmeldelse af den her.
6. En bog der finder sted i et land du aldrig har været - 'Brødrene Løvehjerte' af Astrid Lindgren. Jeg vil vove at påstå, at jeg aldrig har været i Nangiala, eller Nagilima for den sags skyld! Det er en ovenud fantastisk, dog hjerteskærende bog og på trods af, at jeg som yngre fandt den uhyggelig og derfor ikke brød mig synderligt meget om den, så er det virkelig en bog, jeg som voksen værdsætter ganske meget. Du kan læse min anmeldelse her.
7. En bog om familier – 'The Isle of the Lost' af Melissa de la Cruz - den handler om Disney skurkene og deres børn - en ret speciel familiebog, kan man vel godt kalde den, ikke? 
Det var virkelig interessant endelig at læse lidt om skurkene og få historierne lidt fra den anden vinkel. Du kan læse min anmeldelse af den her
8. En bog af en dansk forfatter - Sanddrømmeren af den dygtige Sidsel Katrine Slej. Det er en rigtig fin bog, der handler om den nordiske mytologi og om Fréa og hendes nye liv som valkyrie. Det var en virkelig god start på en serie der i hvert fald har stort potentiale! Du kan læse min anmeldelse af bogen her.
9. En bog der finder sted om sommeren – 'What I Thought Was True' af Huntley Fitzpatrick. Denne bog handler om sommerferiejobs og også lidt om sociale forskelle. Mest af alt tror jeg dog, at den skulle handle om kærlighed på trods af de forskelle - desværre var det en lidt flad læseoplevelse for mig. Jeg er dog ikke i tvivl om, at det er en perfekt sommerbog for et lidt yngre publikum, eller for nogen der måske er til det lidt mere cheesy kærlighed. Du kan læse min anmeldelse her.
10. En bog der handler om at rejse – 'Ruby Red' af Kerstin Gier. Tidsrejser tæller vel også, ikke? I hvert fald rejser Gwyneth igennem tiden og det var vildt spændende at følge hende. Hele tidsrejse delen gjorde bogen lidt indviklet og uforudsigelig, hvilket betød at jeg skulle bruge mit hoved lidt mere, for ikke at blive helt rundtosset. Det kunne jeg virkelig godt lide, for jeg blev på en eller anden måde hevet med ind i mysterierne og forsøgte at løse problemerne med dem i bogen. Du kan læse min anmeldelse af bogen her


Har du læst nogle bøger der matcher listen her til sommer? 

4 kommentarer:

  1. Super godt at du også er med i konkurrencen :) Held & Lykke!

    SvarSlet
  2. Sikke en sej udfordring. Ærgerligt at jeg først har opdaget den nu. Tænker dog at jeg vil tage den med i min kommende læsning som inspiration for at få lidt diversitet i min læsning. Det ser ihvertfald ud til at du har fået meget ud af at være med :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er faktisk en rigtig god idé! :D Inspiration kan vi jo altid bruge lidt af!

      Slet