torsdag den 30. juli 2015

'The Isle of the Lost' - Melissa de la Cruz

"Maleficent let out an exasperated sigh. "Mal, what have I told you about parties?"
I'm not going to have fun, Mother. I'm going so I can make someone miserable!""



Titel: The Isle of the Lost. Forfatter: Melissa de la Cruz. Udgivelsesår: 2015. Sidetal: 311. Forlag: Disney Hyperion. 

Twenty years ago, all the evil villains were banished from the kingdom of Auradon and made to live in virtual imprisonment on the Isle of the Lost. The island is surrounded by a magical force field that keeps the villains and their descendants safely locked up and away from the mainland. Life on the island is dark and dreary. It is a dirty, decrepit place that's been left to rot and forgotten by the world.

But hidden in the mysterious Forbidden Fortress is a dragon's eye: the key to true darkness and the villains' only hope of escape. Only the cleverest, evilest, nastiest little villain can find it... Who will it be?


Da jeg først hørte om 'The Isle of the Lost', vidste jeg at det var en bog jeg absolut bare måtte læse og for første gang nogensinde, forudbestilte jeg en bog!
Foruden bogens virkelig flotte forside, kunne jeg nemlig slet ikke stå for en bog, der handlede om de forfærdelige skurke, som jeg, på trods af afskyen, alligevel er ret nysgerrig omkring. 

Vi kommer længere ind på livet af disse skurke, hovedsageligt igennem deres børn, der er hovedpersonerne i bogen.
Jeg elskede at læse noget fra skurkenes side og jeg lærte at afsky dem en smule mere, dog begyndte jeg derimod, at holde af deres
 børn.
Tag ikke fejl - de var grove, endda lede og en af skurkenes vigtigste regler er, at man ikke viser hengivenhed overfor nogen anden. Topprioriteten er altid en selv - det er dog lidt som om, at børnene ikke helt har fået den memo, for selvom de gør alt for at tilfredsstille deres onde forældre, så er der noget menneskeligt der skinner igennem deres hårde facade.

Mal - Maleficents datter, Evie - Den onde dronnings datter, Jay - Jafars søn og Carlos - Cruellas søn, tager i bogen ud på en rejse, for at finde en ond genstand, der indeholder stærk magi. 
De bliver udsat på nogle prøver undervejs og det var ganske rart at se dem stille og roligt vænne sig til hinanden og endda begynde at arbejde sammen. 
Man kan vel godt sige, at børnene ender med at finde langt mere, end de egentligt ledte efter.. 

'The Isle of the Lost' var udover spændende, også virkelig sjov! Cruz har uden tvivl lagt vægt på god underholdning og jeg fnøs flere gange af den sarkastiske humor, bogen tydeligvis bærer præg af. 

Denne bog var egentligt også lidt af et forsøg, siden det er en forløber til den kommende disneyfilm 'Descendants'. Det vil sige, at det egentligt bare er en appetitvækker til filmen og at læseren egentligt ikke får nogen konklusion eller afslutning på bogen, eftersom historien forsætter i filmen.
Selvom jeg selvfølgelig mangler den afslutning, er det jo i sig selv en ret fin idé, hvis selvfølgelig filmen kan leve op til bogen. 
Jeg synes dog ikke rigtigt at traileren giver mig den samme spændte følelse som bogen gjorde, men nu får jeg at se.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar