torsdag den 4. juni 2015

'The Giver' (The Giver Quartet #1) - Lois Lowry

“The worst part of holding the memories is not the pain. It's the loneliness of it. Memories need to be shared.” 



Titel: The Giver (The Giver Quartet #1). Forfatter:  Lois Lowry. Udgivelsesår: 2012 (originalt: 1993). Sidetal: 225. Forlag: Houghton Mifflin. 

Jonas's world is perfect. Everything is under control. There is no war or fear or pain. There are no choices. Every person is assigned a role in the Community. When Jonas turns twelve, he is singled out to receive special training from The Giver. The Giver alone holds the memories of the true pain and pleasure of life. Now, it is time for Jonas to receive the truth. There is no turning back.


I 'The Giver' bliver vi introduceret til det ultimative utopiske samfund. 
Alt er planlagt og besluttet af nogle kloge hoveder - de vælger dit job, din mand og dine børn, ud fra hvad de ved om dig og har observeret og du har intet valg. Du stiller dog heller ikke noget spørgsmålstegn ved det - for de ved jo bedst, ikke? 

Jeg kunne virkelig godt lide hvordan bogen var bygget op, den var stille og rolig (måske nærmest langsom til tider?) som om, at Lowry gav læseren tid til at bearbejde og fordøje de ting der sker. Og jeg havde i hvert fald brug for lidt tænketid nogle gange - der er nemlig så mange indtryk, tanker og det er tydeligt at forfatteren har gjort sig mange overvejelser omkring vores normale samfund og derfra har bygget det utopiske, 'fejlfrie samfund op, der er i bogen.

Hovedpersonen Jonas' alder var dog lidt af et problem for mig. Nogle gange fik jeg en stærk følelse af, at denne dreng var meget ældre end 12 år. Han virkede meget 'gammelklog' og selvom det samfund de lever i, kræver noget helt andet af børn, så føltes det lidt sært til tider - mit billede af ham, er i hvert fald langt ældre.
På andre tidspunkter, måske mest i starten, virkede han som en typisk 12-årig og så var det tydeligt, at nogle ting ikke blev så detaljerede, netop fordi vi så dem igennem et barns øjne. 

Jeg er altid lidt ekstra fanget af dystopiske bøger, fordi jeg har en fornemmelse og følelse af, at det her, det kunne rent faktisk ske. 
Det jeg bedst kunne lide ved bogen var netop det "realistiske" - muligheden forelægger jo, at nogle kloge hoveder ville sætte sådan en hverdag igang - og at den satte en masse tanker igang. Jeg tror måske også, at det er en af bogens stærkeste sider.
Jeg havde svært ved at slippe historien igen og jeg har efterfølgende også tænkt meget på det 'perfekte' samfund og de forskellige midler vi som mennesker er villige til at tage i brug, for at opnå det.. 


4 kommentarer:

  1. Åh, denne her står på min to-read liste. Jeg vil så gerne læse den, inden jeg tager mig sammen og ser filmen, for ellers ved jeg godt at det ikke kommer til at ske. :P

    Synes du at man kan læse den som en enkelt bog, og ikke en serie?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har også ventet med at se filmen, til jeg har læst bogen og nu venter jeg bare på, at jeg lige får tid til at se den. :D

      Pyh.. Umiddelbart ja. Den har en lidt 'åben' slutning og svarene på hvad der er sket, får du først i løbet af de andre bøger i serien. Serien er dog skrevet således, at det er forskellige historier fra forskellige personer og samfund og derfor er det en mulighed at 'nøjes' med den enkelte.
      Jeg ville dog anbefale, at man læser hele serien - den er så gennemført og fin og så får man som læser også det hele med. :)

      Slet
    2. Uh, tak for svar. :) Hvis jeg kan lide den første, vil jeg bestemt også læse videre. Jeg har bare slet ikke fået indtrykket at det var en serie der SKULLE læses som helhed, ligesom de fleste andre serier i den genre. :)

      Slet
    3. Det SKAL man heller ikke. Den kan fungere på begge måder - i hvert fald, hvis man kan leve med den lidt åbne slutning af 'The Giver'. :)

      Slet