onsdag den 6. maj 2015

'The Duff' - Kody Keplinger

"It wasn't even lunch yet, and I already wanted to jump off a cliff. 
Well, okay, that was overdramatic. 
I definitely wanted to go home and go to bed, though."



Titel: The Duff. Forfatter: Kody Keplinger. Udgivelsesår: 2015 (originalt: 2010). Sidetal: 320. Forlag: Poppy.

Seventeen-year-old Bianca Piper is cynical and loyal, and she doesn’t think she’s the prettiest of her friends by a long shot. She’s also way too smart to fall for the charms of man-slut and slimy school hottie Wesley Rush. In fact, Bianca hates him. And when he nicknames her “the Duff,” she throws her Coke in his face. 

But things aren’t so great at home right now, and Bianca is desperate for a distraction. She ends up kissing Wesley. Worse, she likes it. Eager for escape, Bianca throws herself into a closeted enemies-with-benefits relationship with him.

Until it all goes horribly awry. It turns out Wesley isn’t such a bad listener, and his life is pretty screwed up, too. Suddenly Bianca realizes with absolute horror that she’s falling for the guy she thought she hated more than anyone.



Denne bog var virkelig god! Jeg har simpelthen ikke tal på, hvor mange gange jeg fniste og grinte, eller hvor mange gange jeg blev forarget eller såret - jeg var så medrevet følelsesmæssigt og det havde jeg ikke helt forventet.
Hovedpersonen Bianca er en bitter, sarkastisk tøs og så mange af de ting hun plaprede ud, var noget jeg kunne finde på at sige (ja, jeg er måske lidt bitter og sarkastisk i virkeligheden også). 
Hendes akavede væremåde og hendes mangel på sociale færdigheder, gjorde hende til en så realistisk karakter, som jeg i hvert fald fandt let at "bonde" med. 

Wesley er næsten lige så god, af en man-whore at være. Han er sød og sjov på den lidt fjollede og flabede måde. Jeg tror rent faktisk mere jeg grinte af ham, end med ham - på en god måde selvfølgelig. I starten er han den typiske drengerøv, der fjanter igennem livet som det passer ham og hans højrøvede væremåde var virkelig underholdende, men bag hans fine ydre er der noget dybere og mere menneskeligt gemt.

Selvfølgelig vokser de to karakterer i høj grad - ellers ville bogens plot være lidt tyndt - og det var rigtig sjovt og interessant at se de to modsætninger brage ind i hinanden. Man kunne godt frygte et trafikuheld, men heldigvis havde de sikkerhedssele på (oookay, cheesy Malene længe leve).

Det særlige ved denne slags bøger er, at jeg jo næsten kan regne plottet ud fra starten, ikke? Plots i denne slags bøger er oftest ens og så er det bare omstændighederne der adskiller sig fra hinanden. 

Derfor er jeg vildt overrasket over, at bogen alligevel formåede at fange mig i så høj grad og Keplinger har virkelig gjort det godt og har skrevet en vildt underholdende historie.

Bogen er også netop blevet filmatiseret og både bog og film er virkelig gode. Det skal dog siges, at jeg på ingen måde synes de minder om hinanden. Jo, der er de samme karakterer i og ordet "Duff" indgår i begge... Men der stopper ligheden så også i mine øjne.
De har ændret en masse ting og det er både ærgerligt og forståeligt - af grunde jeg nok må tysse om, så ikke jeg spoiler jer.

Anyhow! Begge dele er et kig værd - selv om jeg selvfølgelig foretrækker bogen i denne omgang! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar