lørdag den 2. maj 2015

'Half Wild' (Half Life #2) af Sally Green

"Nu græder jeg, og jeg ved ikke, om jeg græder af sorg eller glæde, for ham eller for mig selv, eller over min tilknytning til ham, eller på grund af det alt sammen." 

Titel: Halv vild (Half Life #2). Forfatter: Sally Green. Udgivelsesår: 2015. Sidetal: 480. Forlag: Carlsen.

Dette er et anmeldereksemplar fra Carlsen

Nathan har langt om længe mødt sin far, Marcus, og fået de tre gaver, der gør ham til heks. Men han er stadig på flugt fra jægerne, og han må samtidig prøve at finde sin ven Gabriel og redde Annalise, der bliver holdt fanget af den magtfulde og farlige sorte heks, Mercury. Nathans søgen trækker ham ind i en uhellig alliance mellem sorte og hvide hekse, der sammen forsøger at bekæmpe jægerne, der på brutal vis har taget magten over Rådet for Hvide Hekse. Samarbejdet i alliancen plages af tvivl og mistillid, og Nathan befinder sig i en udsat position. 

Men den største trussel mod Nathan er dog måske ham selv. Hvis ikke han kan lære at styre sin nyvundne evne som heks, kan det få katastrofale følger …




Denne bog startede virkelig godt ud! Jeg skulle godt nok lige sætte mig ind i Greens lidt unikke skrivestil igen og i bogens lidt særlige stemning, men da jeg først var inde i det, så kørte det også bare.

Jeg var meget mere fanget af denne bog og kunne bedre følge med i, hvad Green rent faktisk ville med historien.

Nathan er simpelthen vokset  meget siden den første bog. Han er modnet og selvom han stadig ikke altid tænker så rationelt (især når det kommer til en vis hvid heks), så fortsatte han med at vokse på mig.

Marcus, Nathans far, får vi også set mere til i denne bog, og at se de to, far og søn, lære hinanden at kende og knytte et form for (sært) bånd var ret interessant. Jeg var i hvert fald overrasket over, hvilke positive følelser jeg havde, omkring dét at de lærer hinanden at kende. Dét at Nathan finder ud af mere om hans fars liv og det at Marcus rent faktisk viste interesse for sin knægt. Følelser og kuldegys lige dér. 

Selv om siderne nærmest vendte sig selv, var der nogle enkelte steder hvor jeg ikke kunne lade være med at rulle øjne - nærmest så jeg var bange for, at de ville blive siddende bag i hovedet på mig.
Annalise... Hvorfor er hun stadig med? Hun virker så latterligt overflødig efterhånden og jeg tror ærlig talt kun hun er der for at skabe unødig trekantsdrama og lidt mere knald på kampen mellem de to sider (den hvide og den sorte). 

Hun virker så.. Barnlig. Ærlig talt, så kan jeg ikke se hvad den kære Nathan ser i hende, eller hvad forfatteren for den sags skyld ser i karakteren. Jeg er 100% sikker på, at historien ville fungere perfekt uden hende - jeg mener, krigen vil jo være der uanset hvad og ikke engang de hvide hekse gider bruge kræfter på hende... Så hvorfor skal vi? Suk.

Dog blev mine forhåbninger om, at det var i Halv vild, handlingen for alvor ville slå igennem indfriet.

Fortsættelsen var, handlingsmæssigt, meget mere overskuelig for mig at følge med i.
Det virkede som om Green også selv, her i toeren, er kommet rigtig godt ind i historien og det hele var bare generelt mere interessant. 


Titlerne på bøgerne passer faktisk også rigtig godt - så credits til Green dér. Etteren var jo lidt halv dårlig og toeren hér, var simpelthen bare halv vild! Handlingsmæssigt, plotmæssigt og fortællermæssigt - og det vilde fungerede vildt godt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar