søndag den 1. marts 2015

Min måned i bøger #8

 Februar har været gavmild med lækre læseoplevelser og jeg har har været på hele 12 fantastiske rejser!


Jeg har genlæst "I mørket" og "Fri" af E.L. James, samt Skammerserien af Lene Kaaberbøl.
Det var nogle fantastiske gensyn, især med Lene, da det efterhånden er mange år siden, jeg befandt mig i hendes skammer-univers. Ligeledes som med Fifty Shades, genlæste jeg Skammerserien da filmen snart rammer biograferne og jeg lige ville have genopfrisket min hukommelse.

Jeg fik endelig færdiglæst Beautiful Creatures serien og jeg fik heldigvis genoplivet min kærlighed til serien. Jeg har nemlig i lang tid undgået dem, da filmatiseringen af etteren simpelthen fik mig skræmt væk. Jeg er dog meget glad for, at jeg endelig tog mig sammen og fik skubbet den film lang-pokker-i-vold!

Jeg har været på et fantastisk eventyr med Neil Gaiman og I kan læse min anmeldelse af "Stardust" her og jeg så har læst den barske og tankevækkende bog "Som Stjerner på Himlen" af Jennifer Niven.

"Den som Tøver" af Astrid Helse-Fjeldgren og "Stålhjerte" af Brandon Sanderson inviterede mig ud på en rejse ind i en anden udgave af vores verden, som jeg nød - også selvom jeg håber, at vi ALDRIG ender i samme skæbne i forhold til verdens situationen, som de i bøgerne.

Og så fik jeg åbnet op for to nye eventyr nemlig "Bloodlines" af Richelle Mead - en forfatter jeg holder meget af grundet hendes "The Vampire Academy" serie, samt "Dæmondræberen" af Louise Haiberg - en bog der bragte noget af min kærlighed til det paranormale/dark fantasy tilbage.

Jeg kan slet ikke få hænderne ned over de skønne bøger jeg har ladet mig synke ned i, i denne måned og jeg kan derfor heller ikke vælge, hvilken der har gjort størst indtryk på mig - for det har de næsten alle på hver deres måde.

Men hvad med dig - har din måned været lige så fyldt med skønne læseoplevelser som min? 

8 kommentarer:

  1. Ååååh, 'Stardust' af Neil Gaiman. Enestående.

    SvarSlet
  2. Beautiful Creatures filmen var jo en sand rædsel, men åh, jeg elskede bogen! <3 I mine øjne faldt serien lidt i kvalitet derefter, men den hører stadig til blandt en af dem der har set sig mest fast i mig. :)

    Min februar var ret god, rent læsemæssigt, jeg håber at marts kan følge op og leve op til sin forgænger, selvom jeg er præget at stor ubeslutsomhed hvad angår min læsning pt. :S

    SvarSlet
    Svar
    1. Den første bog i serien, er bestemt også den jeg synes er bedst! :)

      Åh, lad os håbe, at den kan det!

      Slet
  3. Jeg læste også Som stjerner på himlen og Stålhjerte i februar og jeg ELSKEDE dem begge! De var simpelthen bare så gode. De var i hvert fald de 2 første (og eneste) jeg gav 5 stjerner i 2015 :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih, de er også nogle virkelig gode bøger begge to! :)

      Slet
  4. Årh ja - jeg har været igang med Harry Potter-serien og læst den første bog i "Anna and the French kiss"-serien. Og også et par af Jojo Moyes. Det har bare været skønt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Åååh, sikke nogle skønne bøger du har læst! "Anna and the French kiss" var jeg helt forelsket i og HP og Jojo Moyes går man vist aldrig forkert med! :)

      Slet