onsdag den 18. marts 2015

Boglige vaner #4 - Æselører

Æseløre eller bogmærke?


For et stykke tid siden genlæste jeg nogle bøger hvor det var tydeligt, at jeg havde foldet hjørner som om mit liv afhang af det og jeg blev nærmest ramt af små ticks i ansigtet hver gang jeg bladrede forbi disse sider. 

Jeg har for evigt og altid lavet æselører. Jeg har slet ikke tænkt over det, men bare foldet hjørnet jeg var nået til når det har været tid til at lukke bogen i og det var det.
Men helt uden at jeg har lagt mærke til det, er jeg stoppet med at folde hjørner. 
Jeg bukker ikke længere en side hvis der er noget jeg skal huske, eller for at markere hvor jeg er nået til. Nej, nu bruger jeg pludselig bogmærker - faktisk bruger jeg oftest ingenting og så noterer jeg på Goodreads hvor langt jeg er nået og jeg bruger klisterdimser (index fane tingelingere i masser af farver? Ja pas...) hvis der er citater, sider eller passager jeg vil huske.

Det mest finurlige er, at jeg faktisk ikke ved hvornår eller hvorfor dette har ændret sig.. Jeg ved bare, at jeg nu gyser ved tanken om det og at jeg ikke kan se mig selv gøre det ved nogen bøger nogensinde igen. 

Hvad med dig? Er du ivrig med bogmærker og andre skadefri metoder, der markerer hvor langt du er nået? Eller finder du charme i at folde hjørner? 

14 kommentarer:

  1. Årh - jeg er lidt i samme "situation" som dig. Førhen har jeg også altid lavet disse æselører, men er for (jeg ved ikke hvornår) et stykke tid siden, stoppet med det igen. Nu bruger jeg flittigt et bogmærke, en gammel bon eller noget skrald i stedet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er lidt spøjst! Men skrald? Hmmm. ;)

      Slet
  2. Jeg bruger altid bogmærker, jeg får tics og tvangstanker om vold, når jeg ser folk lave æselører. Jeg kan simpelthen ikke have det. :P

    Jeg bruger dog aldrig noget til at markere gode steder etc. - Jeg har åbenbart klæbehjerne og kan huske ca. hvor passagen er, så jeg relativt hurtigt kan finde den, hvis jeg skulle få brug for den. Det gør jeg dog sjældent.

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, jeg er da glad for jeg er stoppet, før du måtte tyde til vold overfor mig så! :P

      Pyh, jeg ville ønske, at jeg havde klæbehjerne - i stedet må jeg ty til mine farverige klisterdimser. :)

      Slet
  3. Jeg har stort set altid brugt bogmærker af en eller anden art, om det er en gammel bon eller et fin indkøbt bogmærke til specifikt brug, så bryder jeg mig heller ikke om æselører det gør bare bogen grimmere på en eller anden måde.
    Dog skal jeg ikke hellige mig så højt og sige jeg aldrig har gjort det. Lige nu ligger der faktisk en bog på sofabordet med æseløre, men det er en biblioteksbog (siger jeg til mig selv for at retfærdiggøre det).

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er fornuftigere end jeg har været!
      Men.. Laver du æselører i biblioteksbøger? Av, dem ville jeg ikke turde gøre det ved, af ren frygt for de farlige bibliotekarer! :o :D

      Slet
  4. Jeg har aldrig lavet æselører (bilder jeg mig selv ind - kan i hvert fald ikke huske at jeg har gjort det) og jeg har min hvide konvolut som jeg konstant bruger som bogmærke. Den er ikke noget specielt, er ved at falde fra hinanden, men det er som om at det føles forkert at bruge et "rigtigt" bogmærke. :p

    SvarSlet
    Svar
    1. Den konvolut lyder som noget særligt. Og hvor sjovt at det netop er en konvolut du bruger, når også dine blogindlæg er "breve" til de forskellige! :D

      Slet
  5. Jeg er notorisk bogmærkebruger. Jeg har efterhånden oparbejdet et pænt udvalg af forskellige bogmærker, som jeg bruger flittigt. Æselører har jeg aldrig brugt - bortset fra i nogle få slidte paperbacks, som kom med på ferie og blev efterladt i sommerhuset - til gavn for andre læsere.

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, en skøn samling bogmærker går man vist aldrig forkert i byen med!
      Forresten ret fint, det med at efterlade bøger som andre kan nyde! :)

      Slet
  6. Jeg har vidst altid brugt bogmærker. Engang brugte jeg sådan nogle klisterdimser - det var smart og de faldt ikke ud af bogen. Nu bruger jeg konstant magnetbogmærker - de falder heller ikke ud og kan tilmed bruges meget længere tid end de der klisterdimser. Har efterhånden en del magnetbogmærker, så der er altid en at putte i den bog jeg lige er igang med.

    Jeg hader æselører og da min søster for lang tid siden var på besøg og jeg så hun lavede et æselører i en biblioteksbog gik jeg straks hen og fandt et af mine bogmærker til hende. Man kan da ikke sådan ødelægge en bog.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja, magnetbogmærker er en vidunderlig opfindelse! :D

      Nej og en ting er at folde hjørner i sine egne bøger - men i lånte? Pyh. Det ville jeg så alligevel ikke kunne få mig selv til da! :)

      Slet
  7. Jeg kan virkelig godt se charmen i æseløre, og jeg elsker da også, at man kan se flere af disse i nogle af mine bøger fra da jeg var (en del) yngre. For mig fortæller de mærker virkelig en historie i sig selv - og ved flere af dem har jeg ligefrem forskellige minder tilknyttet. Det er dog på ingen måder noget, jeg gør længere! Jeg kan simpelthen ikke få mig selv til det - og desuden er det også som om, det bare kun er grimt nu :P

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis! Måske vi bare er blevet mere voksne og fornuftige siden da? :P

      Slet