lørdag den 14. februar 2015

"Oprører" (Dæmondræberen #1) - Louise Haiberg

"...Min bolig var fyldt med sjæle der skulle tortureres, og jeg var næsten lige begyndt på et nyt korsstingsbroderi."



Titel: Oprører (Dæmondræberen #1). Forfatter: Louise Haiberg. Udgivelsesår: 2013. Sidetal: 483. Forlag: Tellerup.

Navnet er Dominic.

Enhver dæmon kender mit ansigt og drømmer om 
at aflevere mit hoved til Lucifer.

Jeg har vandret på jorden i årtusinder. Boet i Helvede 
og ledt dæmoniske horder i krigen mod englene. 
Ikke ligefrem min glansperiode, men ingen er perfekt.

Jeg gjorde oprør – årsagen til at jeg i dag er hadet af min egen race og lever skjult blandt menneskene.

Før blev jeg kaldt Dominic Engledræber.
I dag går jeg under navnet Dominic Dæmondræber.


Dette er min historie …


Jeg havde som sådan ingen forventninger til denne bog, ikke fordi jeg troede den var dårlig, men nærmere fordi jeg ingen overvejelser havde gjort mig om den. Den pyntede på min reol og så var det Tellerup der havde udgivet den, hvilket altid har været et stort plus i min verden (i en lang periode læste jeg næsten kun Tellerup bøger og jeg tror også umiddelbart, at en tredjedel af min reol består af bøger udgivet fra det forlag!).
Jeg er derudover inde i en periode hvor jeg foretrækker at læse dansk og hvor Supernatural er det bedste (det er næsten sygeligt hvor afhængig jeg er blevet af den serie), så faldt valget altså på Oprører - jeg mener, en dæmondræber der ud fra forsiden er ret sød at se på? Jeg tror ikke det kunne være anderledes.

Det var virkelig dejligt at læse om dæmoner til en afveksling (det sker ikke så ofte, nu jeg tænker over det) og så var det rart, at det ikke var kærlighed-kys-&-kram, der var dominerende i historien.
Jeg elskede den rapkæftede Dominic og hvis nu I kender lidt til Supernatural, så mindede han mig faktisk lidt om Dean Winchester (i hvert fald på humoren, rapkæftetheden og en flair for fare) - hvilket selvfølgelig kun kan betyde gode ting.

Allerede på side 18 (!!) måtte jeg holde mig for munden, for ikke at sprutte af grin og vække samtlige borgere i bygningen. Side 18! Jeg tror mest det var af ren og skær overraskelse, for hvem pokker kommer i tanke om, at dæmoner skulle kunne lide at sy korsstingbroderier???
Bunden var allerede der lagt - på den gode måde - og derfra vendte siderne nærmest sig selv.

Det var en overraskende spændende bog, velskrevet og samtidig lettere letlæselig, uden at være for nem.
Jeg har dog et stort problem med at have læst denne bog - nemlig at jeg ikke har fortsættelsen på min reol og det gør lidt ondt i sjælen (ikke ondt som i tortureret-i-helvede-af-en-sadistisk-dæmon, men det er lidt træls), for jeg er virkelig blevet bidt af stemningen i bogen!
Jeg er ikke i tvivl om, at jeg inden længe har fået bestilt "Udvalgt" (det hedder toeren) hjem og så kan den tredje bog faktisk også allerede købes fra starten af marts. Er det fantastisk, eller er det bare fantastisk?

Jeg synes virkelig det er dejligt at se de danske forfattere blomstre sådan op de seneste år og Louise Haiberg er ingen undtagelse!

4 kommentarer:

  1. Jaaaaah, Dominic! <3 Skøn, skøn bog (og dæmon!)

    SvarSlet
  2. Hvor er det fedt, du kunne lide den. Det er virkelig sådan en skøn serie! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åååh, jeg glæder mig altså også virkelig meget til at få købt fortsættelserne! :)

      Slet