torsdag den 26. februar 2015

Boglige Vaner #3 - Stjerner

At vurdere bøger

5, 4, 3, 2 eller 1 stjerner? 

Jeg lavede for nylig en anmeldelse af en bog, som jeg virkelig ikke kunne lide og det hele var så nyt for mig, at jeg kom til at tænke "Læser jeg kun gode bøger, eller vil jeg bare ikke vurdere bøger dårligt?". Grundet samme tanke tjekkede jeg min read-liste på Goodreads og undersøgte hvor mange bøger jeg egentligt havde nøjes med at give 1 eller 2 stjerner og resultatet var virkelig overraskende (og måske en anelse skræmmende)..

Ud af mine 350+ læste bøger har jeg kun givet 4 bøger en enkelt stjerne, samt kun givet 9 bøger to stjerner.. Det er jo det ultimative tegn på, at jeg har været skide heldig med de bøger jeg har samlet op.. Eller hvad?

Grundende til mine positive anmeldelser (udover det faktum, at bogen rent faktisk ER god) kan være: 
  1. At det faktisk først er det seneste års tid, at jeg virkelig har fanget hele denne karaktergivning. Før i tiden så jeg nemlig 3 stjerner som værende dårligt, men når du holder musen over den tredje stjerne på Goodreads, så er dens beskrivelse faktisk "liked it", så den er jo en god stjerne!
    Det vil sige at jeg i lang tid, har brugt det "forkert" og har vurderet bøger til at være bedre, end jeg i virkeligheden syntes at de var og gennemgik jeg min liste, ville der nok også være mange bøger, der ville ende med at blive "nedgraderet", uden at det er ment negativt.
  2. Jeg er måske ikke svær at imponere rent litterært og jeg kræver ikke så meget. Jeg lægger mærke til stavefejl og underlige formuleringer, men jeg lader mig som regel ikke påvirke af det. Jeg søger ganske enkelt ikke efter diverse sproglige udfordringer - jeg nyder bare den lille detour fra mit virkelige liv. 
  3. Og så er jeg bare hammer god til at udvælge bøger jo! 

Jeg bryder mig faktisk ikke særlig meget om, at læse bøger jeg ikke kan lide (no shit, Sherlock) og ikke kun fordi det føltes som tidsspilde, men også fordi jeg ikke bryder mig om, at give dårlige tilbagemeldinger. Jeg kan nemlig godt gå hen og få lidt ondt af gældende forfatter, der nok har lagt kræfter og sjæl i værket og så får et "Niks, det går SLET ikke mester Miyagi" af bogbloggeren Malene. Ikke at det ændrer på noget, for hvis ikke jeg kan lide en bog - så kan jeg ikke lide den, men jeg sender som regel forfatteren lidt god karma - sammen med den dårlige anmeldelse. 

Hvordan vurderer du bøger? Er du gavmild og kaster stjernerne fra dig, eller er du mere påpasselig med hvad og hvem du uddeler stjerner til? 

12 kommentarer:

  1. Gavmild, eller ligesom dig hammer god til at vælge bøger jeg kan li'

    SvarSlet
    Svar
    1. Så synes jeg vi skal beskrive det som at være hammer gode til at vælge bøger - hvilket jo også er en fantastisk egenskab! :)

      Slet
  2. Jeg har det lidt på samme måde som du har haft de; de 3 stjerner synes ikke som noget "positivt" for mig. Jeg vil tro, at jeg er en blanding af gavmild og god til at vælge bøger.
    Jeg vil godt kunne give 1-2 stjerner, men så skal bogen virkelig overhovedet ikke være noget for mig, og det er sjældent det sker, fordi jeg så oftest når at lægge bogen fra mig igen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis! :)
      Jeg færdiglæser dog altid bøger - jeg kan simpelthen ikke fordrage tanken om, at jeg bare har givet op på dem, uanset hvor forfærdelige de er. :p

      Slet
  3. Jeg læser meget vidt forskellige bøger og kaster mig gerne ud at læse ukendte genrer og det giver nogle gange lidt skuffelser på vejen og en del et eller to stjerne, selv om for mig er to stjerner en helt okay bog, med visse fejl og mangler.

    Jeg synes også det er enormt svært at bedømme meget forskellige bøger på samme skala og har det nogle gange svært med, at give en let YA Romance, samme karakter som en god klassisk roman eller personlige og barske beretninger. For hvordan sammenligner man egentlig det, at have været i koncentrationslejr med at et par teenagere har lidt problemer med kærligheden. Derfor tæller den skrevne anmeldelse mere for mig end antallet af stjerner.

    SvarSlet
    Svar
    1. At springe ud i ukendte genre er selvfølgelig også noget der kan gøre udslaget. Selv holder jeg mig gerne inde for min "safety zone", hvilket det så egentligt ikke er, det er bare de genre der virkelig tiltaler mig og derfor er jeg jo også næsten garanteret noget jeg kan lide. Dog kan det være lidt for ensformigt nogle gange.

      Jeg mener også at den skriftlige anmeldelse tæller mere og derudover sammenligner jeg ikke forskellige genre og grupper som sådan. Jeg føler nemlig heller ikke, at de forskellige genre bør sammenlignes, da de på trods af samme antal stjerner, har trykket på forskellige knapper ved mig, for at nå til den bedømmelse de er nået til. :)

      Slet
  4. Jeg er blevet langt mere kritisk, men i år har jeg været utrolig heldig, synes jeg :D

    Men sidder nogen gange med samme tanke som Bachs Bøger, men jeg tror i bund og grund det handler om, at man ikke sammenligner:
    Er Farven lille og Det gyldne kompas lige gode? Jeg har givet dem begge 5 stjerner og de hører begge under mine yndlingsbøger. Men nej. De er ikke lige gode. De er UTROLIG gode på HVER deres måde. Man kan ikke sammenligne pærer og bananer - og alt det der :P

    I øvrigt betyder min 3'er, at bogen var okay, men at der var noget ved den, jeg ikke var så glad for, eller at jeg havde svært ved at se pointen med historien, selvom jeg godt kunne lide den. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Præcis og som jeg også skrev til Bachs Bøger, så har bøgerne på trods af samme antal stjerner, trykket på forskellige knapper ved mig, for at nå til den bedømmelse. :)

      Slet
  5. Tre stjerner for mig, er en middel bog. Den var udemærket, men den bed sig ikke fast og bliver en genganger på årsbasis. Omvendt var den heller ikke dårlig. Hvad der bestemmer at bogen opfattes som det ene eller andet andet, afhænger selvfølgelig af genren. Jeg er objektiv nok til at vurdere en bog for dens genre og målgruppe, ikke efter hvad jeg ellers har læst og hvad der har fået en Nobelpris. En ungdomsbog bliver derfor vurderet efter andre elementer end fx en biografi om incest, ligesom en krimi vurderes delvist efter sin spændingskurve og gåde osv. Jeg har ikke et decideret retteark, men når jeg sidder og skal give stjerner og bedømme, synes jeg aldrig det er videre svært, det ligger åbenbart bare indgroet i mig, fra min lærertid, hvor jeg bl.a. lærte at anmelde rent fagligt og objektivt og ikke kun efter min egen personlige holdning.

    Måske er det også dét der gør, at jeg ikke er så svær at imponere. Jeg kan sagtens give en ungdomsbog 5 stjerner og savne en sjette, fordi den er en fantastisk ungdomsbog og god til målgruppen. Hvad "Forbrydelse og Straf" eller "Stolthed og Fordom" så ellers kan vurderes efter og kan jf. målgruppen, er for mig fuldstændig underordnet. Når jeg snakker med andre, har jeg sommetider indtryk af at dem der har sværrest ved at blive imponeret af ungdomslitteraturen, er dem der insisterer på at se alt i forhold til et eller andet storslået værk, og det synes jeg da personligt er en skam. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det synes jeg virkelig er en fantastisk egenskab - det at kunne se en genre for hvad den er og ikke lade sig påvirke af andre store værker i et helt andet felt, end det du befinder dig i.

      Det er også enormt vigtigt, som du selv siger, at netop bedømme bogen ud fra de elementer den givende genre bør indeholde (mest i forhold til dine egne behov og ønsker endda) og ikke blande dem sammen, for en bog som "Stolthed og Fordom" (ikke at jeg har læst den endnu ), bør jo aldrig sammenlignes med en som "Sex and the City" og det er måske i virkeligheden også der, hvor det går galt for de fleste. :)

      Slet
  6. Hm... godt spørgsmål. Jeg giver sjældent topkarakter (men har dog løsnet op for dette det sidste års tid - jeg syntes selv, jeg var blevet for nærig :D), men også sjældent bundkarakter. Det sidste skyldes, at jeg er blevet langt bedre til at droppe bøger, hvis de ikke fænger, men ind imellem læser jeg dog en rigtig dårlig bog til ende. Jeg giver karakter efter målgruppe og tager således også hensyn til, om bogen for eksempel er skrevet til børn.

    3 stjerner er for mig en udmærket bog, der dog har en række fejl/mangler, 2 stjerner gives til bøger, der generelt er ringe (eller virkelig ikke min smag), men dog har noget formildende over sig, mens 1 stjerne er en absolut rædselsfuld læseoplevelse.

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes faktisk det er imponerende, at du er/har været selektiv med at give topkarakterer - det betyder jo at når du så endelig giver en bog det, så har den VIRKELIG rørt noget i dig. Hvorimod jeg - måske/måske ikke - alt for ofte sidder og klapper i hænderne som en retarderet selv og råber: "1000000 stjerner til alllleeeeee!" :D

      Slet