lørdag den 31. januar 2015

Min måned i bøger #7

Januar har været en vidunderlig læsemåned! Jeg har egentligt ikke læst vildt mange bøger, men det har været rart at bare læse stille og roligt og synke bogen, før jeg går igang med en ny igen.
Det er endt ud i 8 læste bøger - 8 fantastiske af slagsen endda!


Udover bøgerne vist på billedet ovenfor, har jeg også læst "Ugly Love" og "Finding Cinderella" af den dygtige Colleen Hoover.

Som I kan se har jeg endelig færdiglæst Harry Potter serien og jeg ved slet ikke hvordan jeg har det med det. Jeg er en anelse tom, måske? Fortvivlet i hvert fald..
Så med de bogtømmermænd jeg har efter at have færdiggjort J.K. Rowlings fantastiske serie, synes jeg også, at det var perfekt at genlæse Fifty Shades efterfølgende - genlæsninger, selvom de stadig overrasker og nydes, kræver nemlig ikke lige så meget, som hvis jeg skulle sætte mig ind i en helt ny bog/serie.

Jeg kan ikke vælge én enkelt bog, der har gjort størst indtryk på mig i denne måned.. Jeg har for fanden læst HP færdig jo og de er jo alle absolut fanfuckingtastiske! Men hvis nu vi ser bort fra dem, for det er åbenlyst at de er nogle af de bedste bøger nogensinde skrevet, så har "The first last kiss" af Ali Harris gjort voldsomt stort indtryk på mig og I kan læse min anmeldelse af den her.

Hvilke skønheder har I startet året ud med? 

4 kommentarer:

  1. Åh – er det første gang, du har læst de sidste HP-bøger? Wauw. Sikke en oplevelse, det må have været.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja og efter at have læst dem, kan jeg virkelig ikke komme i tanke om, hvad der afholdte mig fra det tidligere! :)

      Slet
  2. Åh, at færdiglæse Harry Potter er vidst en mærkelig følelse for alle. Jeg følte mig i hvert fald også ret tom, da jeg var færdig. Tænk at jeg aldrig skulle opleve en Harry Potter bog fra ny - det var altså en mærkelig følelse. Men samtidig må det også være rart, at have fået læst de sidste bøger :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er godt nok en lidt bittersød følelse at have færdiglæst serien! :)

      Slet