onsdag den 28. januar 2015

Boglige vaner #2 - Biblioteket

A good library will never be too neat, or too dusty, because somebody will always be in it, taking books off the shelves and staying up late reading them.

Biblioteket

Som barn og ung brugte jeg biblioteket ganske flittigt! Jeg var nede og låne bøger eller for at være med til diverse arrangementer mindst én gang i ugen. Da jeg blev lidt ældre, begyndte jeg dog at blive trist, når jeg skulle levere de skønne skatte tilbage og lige pludselig kom en dag, hvor jeg simpelthen havde så svært ved det, at lånetiden blev overskredet og jeg fik en "voldsom" regning på over 200 kr.
Det var forfærdeligt! Jeg havde lige på det tidspunkt ikke pengene, så jeg måtte låne dem af en god veninde. Jeg fik betalt regningen og afleveret bøgerne og fra den dag, lånte jeg ikke flere bøger på biblioteket.
Jeg begyndte i stedet for, at købe alle de bøger jeg ville læse og biblioteket så jeg ikke længere meget til.
Indtil for nylig, hvor en anden god veninde skulle have hjælp. Hun skulle læse en bog til skolen og da hun ikke kan koncentrere sig om en bog, tilbød jeg at læse den højt for hende. Den version hun havde, var dog en slags e-bog, hvor jeg ikke engang kunne lave "bogmærke" i, for at se hvor langt jeg var nået og det kunne jeg ikke helt håndtere.
Så jeg reserverede bogen på bibliotekets hjemmeside og få dage senere kunne jeg hente den. Jeg tror dog ikke, at det er noget der sker igen, medmindre jeg er i samme situation. Jeg sad nemlig endnu engang, med en lånt bog (som var ret god), med den viden om, at selvom jeg nok vil få den købt en dag, vil den ikke være en høj prioritet - for jeg har jo læst den. Jeg vil nemlig hellere bruge mine penge, på bøger jeg endnu ikke har læst og på at finde nye skatte og overraskelser til reolen.




I tilfælde af at I undrer jer, så var det "Vildskab" der kostede mig en dyr bøde. Jeg havde slet ikke læst den, da bøden kom - jeg ville ganske enkelt bare ikke af med den.
Skammer-serien er også et godt eksempel - en serie jeg først har fået nu og kun fordi det var en julegave, da jeg i sin tid lånte den på biblioteket.
Og som I kan se har jeg Mette Juhls "Flere sandheder og løgne", men ikke etteren i serien. Gæt hvorfor?

Jeg er faktisk ekstremt dårlig, til at købe bøger jeg allerede har læst. Et eksempel er f.eks. Hunger Games trilogien, som jeg læste for 2 år siden. Rikke havde fået dem i gave, fortalte hvor fantastiske de var og vi satte os sammen på min sofa og hun læste videre på serien, mens jeg startede op. Den serie har jeg først fået købt her for nylig, fordi jeg ikke længere kunne stå for en så fint skinnende og gylden udgave jeg længe har sukket over.
Der er flere eksempler hvor jeg har lånt den første bog i serien og derefter købt fortsættelserne - men ikke begyndelsen. Jeg skammer mig til tider, når jeg kommer til at tænke på hvor mange bøger, jeg bevidst går forbi, fordi jeg foretrækker nye eventyr..
Derfor forsøger jeg ikke at låne bøger, hverken på biblioteket eller ved venner - for jeg ved, at jeg ikke får taget mig sammen og købt de magiske historier foreløbig..


Låner du bøger på biblioteket? Eller foretrækker du også, at eje skønhederne selv? 

6 kommentarer:

  1. Den læseklub jeg er medlem af kører gennem biblioteket, som skaffer de bøger vi vil læse, men som regel køber jeg de bøger vi læser, så jeg benytter mig ikke af den service. Læseklubben bliver også inviteret til inspirationsdage og forfatterarrangementer på biblioteket og i sidste uge købte jeg en Ipod Touch, så jeg kunne bruge bibliotekernes app, Ereolen til at låne lydbøger. Så egentlig synes jeg at jeg har stor glæde af biblioteket, selv om jeg ikke låner deres fysiske bøger.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder som om du bruger biblioteket flittigt!
      Biblioteket har også en hel verden af muligheder, så det er fantastisk at du kan bruge det sådan! :)

      Slet
  2. Det er lidt i perioder. Jeg tvivler på, at jeg får brugt biblioteket særlig meget i år, for jeg har en del ulæste bøger på hylderne, som jeg gerne vil til bunds i. Men frem til slutningen af teenageårene købte jeg aldrig bøger og forstod ikke folks behov for at eje bøger - dem kunne man jo låne på biblioteket. Det har så ændret sig siden.. ;-)

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, ja det er sjovt at se hvordan det ændre sig med årene! Måske det går lidt hånd i hånd med at blive ældre og have sin egen indkomst at bruge af? Jeg gik i hvert fald køb-amok, da min løn begyndte at rulle fast ind på kontoen (og fast ud, til min bankrådgivers skræk). :)

      Slet
  3. Jeg låner stadig bøger på biblioteket og har altid gjort det. Dog sker det ikke så tit, som det gjorde engang :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor skønt, at du kan bruge deres evige muligheder på biblioteket! :)

      Slet