søndag den 23. november 2014

Serie Søndag #9



Magi, gåder og mysterier er denne series kerne. 
Den unge magiker Josephine Teller er rejst med sin faster og onkel til den nordengelske Haselby, hvor de vil åbne et hotel i et gammelt, forladt hus. Josephine glæder sig ikke til at skulle tilbringe sommeren med hotelarbejde, men da husets høloft afslører en uhyggelig hemmelighed, bliver hun med ét draget ind i et årtier gammelt mysterium, som truer med at ødelægge hotellet og hendes families forretning. 

Med sin egen magi og med hjælp fra den hemmelighedsfulde Nell fra landsbyen, tager Josephine fat på at løse gåden, der trækker spor til en langt større sag om et forsvundet, magisk relikvie: Humaran – den ydmyge amulet.
Amuletten mærker nogle mennesker, der nu kan mærke hvor den er. Dette betyder at disse mennesker dedikere deres liv, til at finde den og uskadeliggøre den. Der er dog også mørke og mystiske kræfter der vil have fat i den, hvilket bare ikke må ske.... 




Den ydmyge Amulet var en bog jeg for et par år siden fandt billigt i Føtex. Teksten på bagsiden sagde mig ikke ekstremt meget, men forsiden fangede mig alligevel så meget, at jeg blev nød til at købe den. Der gik længe før jeg besluttede mig for at samle den op, men da jeg endelig gjorde var jeg fanget fra start til slut. Derfra gik der ikke lang tid før jeg fik fingrene i toeren De Unaturlige, som jeg hurtigt gik igang med. Den var spændende og jeg nød at læse den, men den skuffede alligevel. Den var til tider langtrukken og den var slet ikke lige så fængende som den første bog. Derfor havde jeg slet ikke travlt med at købe den tredje og sidste bog i serien Det frosne Tempel. Efter at være gået forbi den nogle gange, besluttede jeg mig dog for at det måtte være knald eller fald - serien skulle i hvert fald afsluttes. Og det blev den, afsluttet altså. Der var intet knald, fyrværkeri eller mindeværdigt ved bogen. Jeg synes, at det er ærgerligt, at Sascha med en så interessant og fangende start, ikke formåede at holde spændingen igennem serien.
Den var dog okay, serien og så synes jeg stadig, at forsiderne er flotte (specielt etterens, jo!).
Jeg tænker at Humaran-triologien er til det lidt yngre publikum - igen en serie jeg højst sandsynligt vil præsentere for mine niecer på 11 & 12 år om et års tid. 


Da det de næste fire søndage er adventssøndag, vil der i stedet for "Serie Søndag" være adventskonkurrencer, hvor I kan vinde nogle, hvis jeg selv skal sige det, skønne præmier.
Dette betyder at dette er året sidste "Serie Søndag" indlæg, hvorefter det vil vende tilbage med fornyet energi i år 2015. 

2 kommentarer:

  1. Jeg læste også serien i starten af året og jeg er helt enig med dig. Den første er den bedste, det mystiske ved det på loftet og spændingen og så er det lige som bog to og tre totalt ændrer karakter. Den midterste var lidt kedelig, hvor de bare rejste og rejste og den sidste manglede bare noget. Men fin historie alligevel :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis. I mit hoved kunne hun godt have fyldt en lidt mere dækkende afslutning på i etteren og så ladet det være en stand-alone. :)
      Men ja, bestemt en fin historie alligevel.

      Slet