onsdag den 12. november 2014

'I Hunt Killers' (I Hunt Killers #1) - Barry Lyga

»Giftigt?« Jazz kunne ikke holde masken mere og lod vreden få frit løb. »Synes du, det her er giftigt? Hvor var du på min niårsfødselsdag, da Billy viste mig, hvordan man opløser et lig i læsket kalk?«




Titel: I Hunt Killers (Jasper Dent #1). Forfatter: Barry Lyga. Udgivelsesår: 2014 (originalt: 2012). Sidetal: 325. Forlag: Høst & Søn.
Denne bog er et anmeldereksemplar fra Høst & Søn

Det var en smuk dag. Det var en smuk eng. Bortset fra liget.

Jazz lever som outcast i lokalsamfundet på grund af sin far, seriemorderen. Jazz er selv bange for, at han rummer en mørk side, og at farens svaghed for at myrde er gået i arv. For at "redde sin sjæl", som han siger, brænder han for at hjælpe politiet med at opklare mordsager, fordi han kan sætte sig ind i morderens tankegang.
I Jazz' lille fødeby finder man et lig, en død kvinde, måske en blaffer, og det kan jo ske. Men Jazz har en syg fornemmelse indeni: Hans far sidder fortsat i fængsel, men dette mord minder alt for meget om et af hans..., og så sker det en gang til.
 


Jeg var virkelig spændt på at læse denne bog, da den er krimi-agtig, men også er en ungdomsbog. 
Krimier og jeg går nemlig normalt ikke hånd i hånd (eller det har vi ikke gjort i fortiden, men nu er det også længe siden jeg har forsøgt mig med en). Denne bog var dog virkelig god og jeg var fanget hele vejen igennem, hvilket jeg tænker netop er grundet den unge 
tilgangsvinkel og det unge sprog
Barry har her virkelig formået, at gøre et uhyggeligt og barskt emne meget interessant.

Jeg elsker serien Criminal Minds og da jeg læste denne bog, havde jeg lidt den samme følelse/var i samme stemning, som når jeg ser den serie. Jeg var nemlig fuldstændigt opslugt, væmmes ved forbrydelserne, men forsøgte  at sætte mig i forbryderens sted og prøvede at regne ud, hvem han var, hvorfor morderen gjorde som morderen nu gjorde. Hovedpersonen Jasper Dent gjorde dette nemmere. Han har nemlig selv en meget morderisk/forbryderisk tankegang - en af de "eftervirkninger", der er ved at være en seriemorders søn.


Jeg har vist også før nævnt, at jeg godt kan lide bøger hvor en eller flere af hovedpersonerne har problemer, har oplevet noget grumt eller går igennem noget forfærdeligt og derfor kæmper med dette. Kæmper med at finde sig selv og en hverdag hvor de kan leve nogenlunde funktionelt med deres strabasser. Det kan I jo hurtigt regne ud, at jeg i dén grad fik af denne bog. Jeg mener, en seriemorders søn som desperat forsøger på at bevise, at han i hvert fald ikke er som sin farmand, men hele tiden bliver holdt nede da den ondskab er så stor en del af ham, at han til tider tror på, at det er alt han er skabt til?
Mit psykolog-meter plingede flere gange igennem bogen og jeg synes bare, at det var så spændende!
Okay Malene, måske en anelse absurd at elske, at læse om den slags i SÅ høj grad.. 


Aaaanyhow! Det var en virkelig spændende bog og jeg elskede især, at vi kom så tæt på karaktererne. Det gjorde det nemlig lettere, at sætte sig ind i historien og at følge de forskellige tankegange. Jeg var med til at mistænke alt og alle for at være den skyldige, men i sidste ende havde jeg alligevel ikke formået at regne den ud (dette gjorde mig både ret positivt overrasket, men også en smule irriteret på mig selv).
Men vær forberedt: der er noget af en cliffhanger til slut, hvilket gjorde mig virkelig glad for, at jeg havde fortsættelsen liggende klar ved siden af mig! 

2 kommentarer:

  1. Skønt, skønt med endnu en positiv anmeldelse af bogen :D Der er en del af jer bogbloggere, der ikke ligefrem elsker krimier, der giver den gode anmeldelser. Det er jeg meget begejstret for - så den er sat på ønskelisten! :D Og tak for heads up mht. afslutningen - nu skal 2'eren da også på ønskelisten!

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, hvor dejligt at høre. :)
      Jeg er i fuld gang med toeren og den er vildt fed! Glæd dig. :D

      Slet