fredag den 21. november 2014

'Game' (I Hunt Killers #2) af Barry Lyga

»Billy smilede skævt "Åh, New York," hviskede han.
"Vi to skal nok få det sjovt sammen."
«





Titel: Game (Jasper Dent #2) Forfatter: Barry Lyga. Udgivelsesår: 2014 (originalt: 2013). Sidetal: 456. Forlag: Høst & Søn.
Denne bog er et anmeldereksemplar fra Høst & Søn.

Tre deltagere, to hold.
Fire deltagere, tre hold.
Fem deltagere, tre hold.
Fem deltagere, fire hold.


Det er flere måneder siden, at Jazz hjalp politiet i Lobo's Nod med at fange den seriemorder, som blev kaldt Kopisten. Jazz' far, Billy Dent, stak af fra fængslet, og Jazz kom til at hjælpe ham uden at vide det.
Han føler sig stadig tynget af skyldfølelse, da en politimand fra New York pludselig banker på hans dør. Han har brug for hjælp med at opklare en række nye mord. Morderen Hat-Dog har skabt panik i storbyen, og politiet aner ikke deres levende råd.
Jazz har allerede løst en større mordsag, men omkostningerne har været høje. Uskyldige mennesker har mistet livet. Vil sagen om Hat-Dog bare betyde, at han bliver fanget i endnu en morders dræbende spil?

Desuden venter Billy et eller andet sted derude, lurer og venter...




Jeg synes at denne bog var bedre end den første - hvilket siger en del. Grundet cliffhangeren i den første bog, gik der ikke lang tid før jeg åbnede denne og den var virkelig god! Nu vi er inde på emnet om cliffhangers, vil jeg lige nævne, at hvis jeg mente, at der var en i etteren.. Så var det fordi, jeg ikke havde læst toeren endnu. Slutningen er nemlig meget åben, der er en masse løse tråde vi ikke får samlet og jeg tænker at det er for at opretholde spændingen til den næste bog i serien. Jeg har dog endnu ikke besluttet mig for om jeg synes, at forfatteren er direkte ond (der må altså være grænser for galskaben!) eller om jeg tror, at det er fordi han ikke kunne afslutte bogen, uden at blive ved 500 sider endnu. Det betyder at jeg nu venter (lettere utålmodigt) på fortsættelsen og at jeg kører konstante scenarier igennem hovedet. Jeg fangede endda mig selv i, at drømme historien videre og tro mig, det endte ikke godt. 
Hvis jeg ser bort fra mine frustrationer omkring afslutningen (eller som sagt: mangel på samme), så er det endnu engang lykkedes Barry, at skrive en virkelig interessant bog.
Jazz, dejlig som altid (er det ok at sige det om en så fucked up person?), kæmper videre med sig selv og han får endnu engang muligheden for, at hjælpe med, at fange en farlig seriemorder.
Han tvivler mere på sine evner i denne bog, da han jo i etteren var "ekspert", da det var kopier af den Kære Fars mord. Her i New York er det dog nyt, lettere rodet og det er tydeligt, at der er noget der ikke stemmer overens. Seriemorderen "modsiger" sig selv til tider, hvis man kan sige det sådan.
Inden længe kæmper Jazz med at finde hoved og hale i det hele og hans kæreste Connie, som han troede han havde efterladt sikkert hjemme i Lobo's Nod - er ude hvor hun ikke længere kan bunde.
Howie får større problemer end Jazz' skøre farmor og intet er som de hidtil havde troet.
Connie spillede en lidt større rolle end bare "kæresten" i denne bog og jeg fandt ud af, at jeg ikke kan lide hende. I etteren virkede hun så fornuftig - den fornuft har hun dog valgt at binde en sten om og kaste i havet i toeren (virkelig, så stop dog dig selv, kost).
Connie skal dog ikke ødelægge bogen for mig, nej. Den var stadig klam, sådan mordmæssigt - jeg er overbevist om at Barry er en anelse skør i bolden, mén det sgu ok når han kan skrive historier som han gør! Jeg glæder mig i hvert fald til at læse treeren! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar