fredag den 14. november 2014

Flotte Fredag #1 (Sortsuperego #1)

I anledning af Sort Superegos udfordring: Vis dine pæne bøger vælger jeg at slå hul på "flotte fredag".
Flotte fredag vil dukke op ind i mellem, (på en fredag, sjovt nok) hvor jeg viser nogle bøger fra min reol frem, som jeg synes er pæne at se på.

Da det jo idag er vores helt egen Astrid Lindgrens fødselsdag vil jeg vise jer en af hendes bøger.
Det er en bog jeg købte, efter at have været i Junibakken i Stockholm. Junibakken er et magisk sted fyldt med Astrids skønne værker. På stedet kan du tage en tur med "Eventyrtoget", hvor du bliver ført igennem en hule fyldt med scener fra hendes historier- og det var her jeg så en scene fra Brødrende Løvehjerte, som simpelthen bare var så hjerteskærende. Derfor var noget af det første jeg gjorde, da jeg kom hjem, at finde denne bog hos boghandleren:





Jeg synes simpelthen bare at bogen er så fin og flot - og så er den jo sprængfyldt med flotte illustrationer.
Jeg læste den engang i folkeskolen, men har ikke genlæst den siden. Mon ikke tiden snart er inde til det, dog?



12 kommentarer:

  1. Hvor er det virkelig en fin udgave af den! Jeg mindes at jeg ikke var helt så vild med historien som barn, men jeg har fået ret meget lyst til at genlæse den på det sidste. Så måske skulle den udgave finde hjem til mig snart :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror måske også, at bogen er rimelig "tung" for børn, jeg ved det ikke.
      Jeg mindes i hvert fald, at jeg godt kunne lide bogen, men at den var lang og hård.
      Og ja, udgaven er rigtig fin! Jeg havde først købt en anden, men så da jeg kom ind i næste boghandel var der denne udgave, som var endnu flottere! Jeg måtte derfor (kun 10 minutter efter salget) gå tilbage med den første og sige "Sorry, not sorry". :D

      Slet
  2. Det er virelig en yndig udgave. Jeg husker historien svagt, men jeg burde virkelig genlæse den. Forbinder den også lidt med jul, fordi de altid sendte filmatiseringen i juledagene :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, jeg vidste ikke at den blev sendt i juledagene. Jeg mindes dog, at jeg som barn ikke brød mig synderligt meget om filmatiseringen. :)
      Men ja, det er virkelig en bog der bør genlæses!

      Slet
  3. Den er så fin en bog. Jeg håber dog, at der på et tidspunkt bliver lavet en ny filmatisering af historien, den gamle er noget primitiv. papmaché dragen Katla er ikke særlig overbevisende og i natscenerne er det meget tydeligt, at der bare er sat en mørkskærm foran kameraet.

    Men bogen er så god. Min mor læste den for min søster og jeg da vi var børn og jeg kan huske jeg tudede som pisket, da Jonatan døde. Astrid Lingren holdt på at voksne ikke skal skjule sådan noget som døden for børn, de sagtens kan kapere det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg håber virkelig også, at de giver den et nyt go. Det er jo en fantastisk historie, der fortjener det. :)

      Og ja, lige præcis. Jeg synes også at Astrid formåede, at gøre døden smuk - i forhold til Nangijala og Nangilima. Dét at der er et sted efterfølgende, gjorde i hvert fald tanken om døden lettere at bære for mig som barn. :)

      Slet
  4. Hvor ville citatet på billede nummer to være en god tatovering...

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det sjovt, at du siger det! Jeg har nemlig overvejet, at sætningen "Vi ses i Nangijala" skal bosætte sig på min krop. :)

      Slet
    2. Det er en lille sætning, med sådan en dyb mening. Elsker sådan noget. Ja, jeg begyndte da også lige at planlægge hvor den skulle sidde...men som med de andre tusser bliver det nok heller ikke til noget.

      Slet
    3. Det er det nemlig.
      Hvorfor tror du ikke, at det ville blive til noget? :)

      Slet
    4. Jeg har endnu ikke taget mig sammen til at få en lavet og jeg er jo heller ikke helt ung længere :)

      Slet
    5. Åh, ja okay. Jeg synes dog selv, at alder er ligegyldigt når det kommer til udsmykning af egen krop - det kommer helt an på, hvad man ene og alene ønsker. :)

      Slet