torsdag den 16. oktober 2014

Readathon - oktober 2014

På lørdag er der Dewey's Read-a-Thon, som jeg skal være med til for aller første gang. (Indsæt hvin og fjollet smil!)


Jeg har udvalgt en lille stak af bøger jeg vil læse, da det er noget eksperterne råder en til. (Med eksperter mener jeg jo selvfølgelig jer, I søde bogbloggere derude)!
Jeg har forsøgt at finde lidt forskelligt og jeg ender nok med at tilføje en bog eller to mere. Jeg har ingen idé om jeg får dem alle læst, men jeg kan godt lide at have noget at vælge i mellem - so it's all good! 
Som I kan se på billedet har jeg indtil videre valgt: The Ocean at the End of the Lane, som jeg vilvilvil læse og som bliver den første bog jeg læser af Neil Gaiman. (Som i nogensinde)! Så har jeg valgt The Little Prince af Antoine De Saint-Exupéry, hvilken jeg tænker vil være en god bog at forsvinde i, når hovedet begynder at blive tungt. Der er også Alice's Adventures in Wonderland & Through the Looking-Glass af Lewis Caroll, The Lucky One af den kære Nicholas Sparks og sidst men ikke mindst Eleanor & Park af Rainbow Rowell. 

Udover at udvælge stakken, skal jeg have pakket en taske med det rareste hyggetøj (og mine dyne-pusser!) og smide det i bilen, da jeg i morgen drager mod det store Odense sammen med Rikke.
Vi har igår været i Tyskland og fundet lidt af de gode sager til hyggen og så holder vi ellers readathon sammen i hendes Prinsesse-Slot. Det vil selvfølgelig sige, at det også er hendes bogreoler jeg skal på eventyr i, hvis ikke min stak er nok eller fangende. (Hvilket bestemt ikke gør mig noget, da hendes reoler er skønne)!

Hvis I vil, kan I følge mit læsedøgn på TwitterGoodreadsInstagram og eventuelt her på bloggen, hvor jeg vil opdatere i løbet af dagen (hvis jeg kan finde ud af det). 
Jeg glæder mig i hvert fald til at følge jer i jeres læsning og til en eventyrlig weekend med næsen i bøgerne! 


12 kommentarer:

  1. Jeg sidder nu og kan kun tænke på at din stak også matcher i farverne! Haha. :D #farvenørd

    Nicholas Spark er altid et hit synes jeg, selvom det godt nok er lang tid siden at jeg har læst noget af ham, men jeg har aldrig læst én af hans bøger, uden at være vildt glad for den. Den Lille Prins og Alice i Eventyrland er jeg også meget begejstret for. :)

    Selv gentager jeg min orden fra sidst, og læser kun på engelsk og kun på min Kindle, så jeg har ikke store stakke at vise frem, men det fungerede bare super godt for mig at læse på Kindlen, når jeg samtidig havde computeren tændt. :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha! Åh jeg er ikke så stor en farvenørd, men nu du siger det, så kan jeg godt se det!

      Jeg er også meget glad for Sparks og så er jeg selvfølgelig vældig spændt på at læse The Lucky One (elskede filmen)!
      Jeg glæder mig også specielt til at læse The Little Prince og Alice in Wonderland! Jeg tror det er to eventyrlige bøger! :D

      Åh, hvis det fungerer for dig, så er det jo en god ting :D

      Slet
  2. Åh, "Eleanor & Park"! Den tror jeg, er rigtig god til trætte stunder. Jeg havde i hvert fald meget svært ved at lægge den fra mig, da jeg læste den. Og så er den også samtidig sød og ret letlæselig :)

    Jeg glæder mig til at følge med i dit læsedøgn :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det tænkte jeg nemlig også på, at den måtte være! :)
      Jeg er meget spændt på, om jeg får lige så meget glæde ud af den. :)

      Slet
  3. The Little Prince og Alice in Wonderland er fantastiske bøger! Det er helt sikker nogen, der kan holde dig vågen i løbet af natten. Faktisk synes jeg det er en mægtig god bogstak du har fundet dig - jeg tror slet ikke du får behov for at hamstre bøger fra andres reoler :D

    Jeg har først i dag besluttet mig for at være med. Og jeg har aldrig deltaget før, så jeg kan sætte mig ind i hvor meget du glæder dig :) Jeg har dog ikke styr på en skid, og tror heller ikke jeg får det. Jeg har nok bøger at vælge imellem, og så længe jeg har nok kaffe og snacks, så tror jeg ikke, at jeg panikker :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, jeg er faktisk også blevet gladere og gladere for min stak i løbet af dagen igår og idag! :D

      Hahaha, ååååh! Jeg ville også mene, at du med koffein og snacks kan komme vældig langt! ;)

      Skønt læsedøgn til dig! :D

      Slet
    2. Jeg ved heller ikke hvor meget jeg får læst - men det er i hvert fald en god undskyldning til at inhalere utrolige mængder sukker (jeg er selvfølgelig ikke typen, der snacker frugt...).

      Det bliver så godt! Og også rigtig godt læsedøgn til dig :D

      Slet
    3. Hvad er frugt? Kan det snackes? Jeg tror, at jeg er allergisk!
      Jaaaa! Jeg er super excited! :D

      Slet
  4. Hvor hyggeligt, at du skal være med! Er lige faldet over din blog, og du kan virkelig glæde dig, for det er bare så skønt og anderledes og som sagt - super hyggeligt! :)

    Og så kan du også virkelig glæde dig til "Ocean at the End of the Lane", som er en af mine yndlings-Gaiman, selvom jeg har læst alle hans bøger flere gange :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er virkelig også spændt! Hvilket er tosset, for jeg kan jo læse 24 timer, hvilken som helst dag (næsten)! Der er altså bare noget magisk over at vide, at der er så mange andre på vores lille jord, der læser med mig! :)

      Åh, jamen jeg glæder mig også til at læse den. Jeg tror endda det bliver morgendagens første bog! :)

      Slet
  5. Det lyder til at være nogle rigtig gode bøger du har valgt, og de ser gode ud længdemæssigt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også rigtig glad for mit udvalg, især også længdemæssigt. Det bliver i hvert fald svært, at køre træt i en bog. :D

      Slet