søndag den 21. september 2014

Serie Søndag #2



Joss Stirlings serie Benedicts/Soulfinders er en serie der handler om de såkaldte "Savants", der er folk med nogle ekstraordinære evner/gaver. Det kan være gaver som healing, telepati, synsk eller endda evnen til at finde andres Soulfinder. Det er nemlig sådan at Savants hver især har en sjæleven, som på en måde komplimentere hinandens evner - de passer sammen. I denne Savant-serie oplever vi i hver bog en af Benedicts brødrene finde deres soulmate, men det er slet ikke så let. For der er bad-guys og samtidig med at de skal lære deres nyfundne livs kærlighed at kende, skal de også finde og kæmpe imod de onde Savanter, der misbruger deres kræfter.


“Think about it: the chances of meeting your other half are tiny. Most of us are doomed to knowing there's something better out there but we can't discover it.”





Jeg blev fanget af den første bog Sky, da jeg så dens fantastisk flotte ydre og da jeg så læste indholdet faldt jeg fuldstændig pladask for den. Jeg måtte have toeren: Phoenix, som jeg også skyndte mig at købe og læse så snart den dukkede op i boghandleren. Jeg synes ikke toeren var lige så fangende som etteren, men jeg tænker at det nok har noget med at gøre, at jeg i etteren ikke kendte til noget overhovedet, så alt var nyt og overraskende, hvor jeg i toeren kunne regne lidt af plottet ud. Når det er sagt, var den stadig god og jeg nød den så meget at jeg ikke kunne vente på at den tredje og sidste bog i serien blev oversat til dansk!
Derfor måtte Amazon være min redningsmand endnu engang og jeg blev ikke skuffet. I Crystal havde Joss formået at give historien et ekstra twist, så man som læser igen blev udsat for nogle overraskelsesmomenter og på trods af igen "samme" plot, så var den ikke fuldstændig til at regne ud.
Serien er sød og jeg kan virkelig godt lide hele ideen med at finde sin soulmate og at passe sammen som to halve stykker, men stadig at være sin egen.

“Soulfinders can't be bad for each other - they are each other.
 We aren't complete apart.” 

2 kommentarer:

  1. Åh, den serie har jeg ofte overvejet - om ikke andet så på grund af de smukke forsider :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes nemlig også at den danske udgave er gudeskøn! Jeg har dog (faktisk efter at have taget disse billeder) besluttet mig for, at jeg må købe den tredje bog på dansk så bøgerne passer sammen!

      Slet