tirsdag den 1. oktober 2013

"Safe Haven" - Nicholas Sparks

“I'm not sure anyone's life turns out exactly the way they imagine. All we can do is to try to make the best of it. Even when it seems impossible.” 




Titel: Safe Haven. Forfatter: Nicholas Sparks. Udgivelsesår: 2013. Forlag: Sphere. Sidetal: 365.

Katie vil gøre alt hvad hun kan for at komme så langt væk fra sit gamle liv som muligt og flytter derfor til en lille by tæt ved vandet for at starte forfra. Her lejer hun et lille hus i en mere privat del af byen og får arbejde som servitrice på et af de lokale steder.

På trods af at have besluttet sig for at holde lav profil og ikke skabe nogen relationer til nogen, ender hun med  at få en ny ven i sin nabo Jo og Katie bliver også lidt gladere end forventet for den søde enkemand Alex. Hun begynder at sænke sit forsvar og lader sig selv falde til i byen og få et forhold med Alex og hans to børn.
Katie kæmper dog konstant imod frygten for at hendes fortid vil indhente hende og skade det nye liv hun har skabt sig, samt de nye mennesker der ligger hende tæt ved hjertet. 



Bogen levede bestemt op til de forventninger jeg havde fået bygget op efter at have set filmen.
I bogen er der den her skurk, du ved hvad han vil, du ved hvorfor og du venter bare på at han får sin chance. Samtidig følger du denne dame i nød, der egentligt ikke er i nød, for hvis det er noget hun kan, så er det at passe på sig selv. Hun er modig, men bange og hun er påpasselig, men fast besluttet på at leve lidt.
Jeg forelskede mig i Katie og Alex's kærlighed, måden han blev hendes safe haven (sikre havn) og måden hun blev hans vej tilbage til et liv der ikke kun handlede om hans børn, men også om ham selv.
Jeg synes at det er en smuk fortælling og jeg er meget positiv.
Nicholas fangede mig i et spind af følelser og at du næsten fra starten ved hvad der foregår og vil ske, gør ikke noget for fortællingen.

Bogen og filmen, som jeg har skrevet i et tidligere indlæg er dog i mine øjne vidt forskellige på trods af samme plot.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar