søndag den 22. september 2013

Currently Reading #1

I forgårs gik jeg igang med Safe Haven af Nicholas Sparks som jeg har haft liggende et stykke tid.
Jeg købte den kort efter at have set filmen og ville lige lade indtrykket af denne falde før jeg gik igang med bogen.



Det er en filmcover udgave af bogen, hvilket jeg normalt undgår, men nåja.
 Don't judge a book by it's cover, right?


Ingen overraskelse er, at jeg fortryder at have set filmen før jeg havde læst bogen. Bogen indeholder så meget mere: flere saftige detaljer, følelser og episoder filmen ikke har med i sig. Dermed ikke sagt at filmen var dårlig, for jeg nød den - som jeg har gjort alle Nicholas' værker der er filmatiseret. Dog tænker jeg at jeg måske heller ikke havde været ligeså glad for filmen, havde jeg læst bogen først - for så havde jeg nok tænkt "sådan er det ikke" eller "hvorfor mangler den del??"
Det er den første bog af Nicholas' jeg læser og bestemt ikke den sidste. Han skriver spændende og fangende, bogen er meget virkelighedstro og jeg har ikke lagt bogen fra mig medmindre det har været absolut nødvendigt.
Jeg er snart færdig med den og der skal selvfølgelig nok komme en anmeldelse op af dette fantastiske værk en af dagene.



Jeg vil se filmen i aften når jeg har læst de sidste sider for at se om den stadig er lige så god og om jeg lægger mærke til flere detaljer, jeg ikke tænkte over første gang.

2 kommentarer:

  1. Jeg har faktisk også set filmen, og mindes den var enormt sød, enormt fin. Jeg har dog ikke planer om at læse bogen - der er noget ved Nicholas Sparks som gang på gang ender med skuffelse og irritation for mit vedkommende. Og det er lidt en skam - nu når alle andre finder så megen skønhed og glæde i hans værker.

    SvarSlet
    Svar
    1. Filmen er nemlig virkelig fin. Jeg har lige genset den og må indrømme at endnu en gang er bogen bedre end filmatiseringen. Der er rigtig mange ting der er lavet om og ting som ikke er med, der efter min mening er vigtige for stemningen. Jeg sidder lidt tilbage med en øv-følelse. De er hver for sig to gode værker og højdepunkterne er da ens for begge, men jeg vælger efter at have læst bogen, at forsøge at se dem som to forskellige historier.

      Slet