søndag den 14. august 2016

Bloggerbrunch med Katja Berger

DreamLitt åbnede igår op for dørene i deres fine lille butik 'Bogdrømme' i Vejle, så en god flok bogbloggere kunne møde Katja Berger og høre lidt nærmere om hendes bog 'De 7 Synder', der udkommer i September.



En god del af tiden gik med at småsludre og spise den lækre brunch, der var blevet serveret for os (og Pokémon Go, for selvfølgelig ligger Bogdrømme ved siden af 2-3 lækre Pokéstops!).
Vi snakkede løst og fast om forlag, bøger, erfaringer og selvfølgelig blogging, som vi alle har til fælles og det var faktisk utroligt rart, at få vendt nogle ting og tanker med hinanden og generelt bare at være samlet sammen, til så fint et arrangement.


"Jeg skriver, fordi jeg ikke kan lade være."

Efter at have spist til vi revnede, blev det tid til at høre Katja fortælle lidt.
Hun fortalte os om hele forside-processen, hvordan hun selv valgte hvem der skulle skabe den og hvordan det foregik, samt om de mange mails frem og tilbage, hvor detaljerne blev finpudset - ansigter udskiftet, klipninger foretaget og nye kjoler købt (ikke sådan helt bogstaveligt, men ret tæt på) - og hvordan de til sidst fandt frem til drømme-forsiden sammen og følelsen der kom dermed. Forsiden er i øvrigt fantastisk og vil blive offentliggjort d. 17 august! 

Katja fortalte også om, hvordan hendes skriverier begyndte - hvordan hun overlevede voldsom mobning og forfærdelige hjertesorger, fordi hun kunne søge tilflugt i bøgernes fantastiske univers og at hun dér fik en strøtanke - "hvis de kan skrive, kan jeg så ikke også?" og dér, allerede i teenagealderen, begyndte ideerne til Kanes historie, som hun nu, som voksen, kan dele med os alle.
Derudover blev vi også inviteret på tur igennem udgivelses-processen og Katja fortalte os om, hvordan hendes færdige historie blev sendt ud til forskellige forlag, hvor der både var lang ventetid, hvor svarene nogle gange kom urealistisk hurtigt og hvor forlagene også undlod at svare og kørte processen i unødvendig langdrag.
Hvordan hun pludselig fik det store "ja", der i januar førte til underskrivningen af kontrakten med DreamLitt og hvordan det endelige arbejde så begyndte...

Det var både spændende og inspirerende at høre om Katjas oplevelser og tanker. Efter at have fulgt med på sidelinjen de seneste år, både med hendes tidligere bogbloggeri og hendes jagt på forfatterdrømmen, føles det så umådeligt stort at se hendes drøm gå i opfyldelse (jeg kan slet ikke forestille mig hvordan hun selv må have det) og jeg glæder mig sådan til at stå med hendes bog i hænderne!
Rikki var også så sød at svare på nogle spørgsmål omkring processen, omkring forlaget DreamLitt og omkring deres nye butik 'Bogdrømme', der både gemmer på hygge og skønne titler!



Det er altid interessant at komme ind i hovedet på forfatterne og dette arrangement var ingen undtagelse.
Så tak til Katja og Rikki for at have inviteret os indenfor og sørget for sådan en gennemført og hyggelig formiddag/middag! 

torsdag den 4. august 2016

'Englens død' (Dominic-trilogien #3) - Pernille Vørs

"... er tilbage i sit eget helvede og kan ikke skelne mellem sandt og falskt..."



Titel: Englens død (Dominic-trilogien #3). Forfatter: Pernille Vørs. Udgivelsesår: 2016. Sidetal: 362. Forlag: Mellemgaard.

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget Mellemgaard.

Alt er vendt op og ned i Catharinas liv, efter hun er blevet introduceret for Ian Dominics verden. Til trods for de voldsomme ting, som han har udsat hende for, har han stadig en plads i hendes hjerte. Da han erklærer sin kærlighed til hende, sætter hun ham ubevidst på en prøve, men i virkeligheden er det hende selv, der igen bliver udfordret, da hun finder ud af Ians livslange hemmelighed. Den hemmelighed, der til dels er skyld i hans mørke side. Catharina kan ikke lade hemmeligheden ligge og begynder derfor at grave dybere i Ians fortid – uden hans viden. Men en fortid kan være hemmeligholdt af så mange årsager. Det er ikke kun Ian, der har interesse i at holde sandheden skjult, andre med mere dystre intentioner ser også gerne at fortiden forbliver fortid.


Dette er en anmeldelse der har været længe undervejs - både på grund af en uplanlagt pause på bloggen, men også fordi jeg har haft utroligt svært ved at sætte ord på min læseoplevelse og fordi det er så underligt, at være nået til enden af Catharinas og Ians rejse. 


'Spillet om Sirenen', der er den første bog, tog mig med storm (læs min anmeldelse af den her), hvorimod 'Magtens Pris', den anden bog, virkelig forargede mig og gjorde mig i tvivl om, hvorvidt trilogien på nogen måde, kunne blive bragt tilbage på sporet igen - i hvert fald for mit vedkommende (læs min anmeldelse her). 


Selvfølgelig blev jeg nødt til at læse 'Englens død' - ikke nødvendigvis af synderlig stor interesse, efter oplevelsen med 'Magtens Pris', men fordi jeg måtte have svar og jeg var klar til at søge med lys og lygte efter dem. 

Om jeg egentligt fik svarene, eller følte at jeg fik den undskyldning, der i mine øjne hørte hjemme, tror jeg faktisk ikke - til gengæld blev jeg gennem Vørs' ord, hurtigt blødt op og blev hevet ind i en nervepirrende, spændende og ganske enkelt god afslutning på trilogien. 

Vørs' evne til at tryllebinde læseren kom virkelig til kende i denne bog og selvom jeg gik ind til den, med det sorteste sind, der egentligt havde dømt bogen på forhånd, lukkede jeg bogen sammen med et lettet sind, der fik den historie igen, som jeg egentligt forelskede mig i, i etteren.


Både Ian og Catharina var til at holde ud i denne bog - der var nogle få gange, hvor jeg måtte kæmpe mod at rulle med øjnene, men i sidste ende gav alle deres træk og opførsler mening - det gik ganske enkelt op i en højere enhed.

"Jeg græder højere endnu, åbner øjnene og ser ned på gulvet, hvor mine tårer laver ringe i den rødlige væske..." 

Egentligt, og jeg ved ikke om jeg står alene med dette og det er også svært at forklare, uden at spoile vildt og voldsomt, så kunne jeg godt have tænkt mig, at den drejning historien tog, blev ført helt ud. På en eller anden måde, ville det, for mig, have gjort historien så meget smukkere, end den anden drejning det hele tog. 


Om ikke andet er jeg ganske tilfreds - jeg var fanget hele vejen igennem og jeg havde svært ved at ligge bogen fra mig. På så utroligt mange måder, vejede det hele op, for den forfærdelige hændelse i bog to og ganske enkelt, så sad jeg tilbage med en god følelse i kroppen. 

søndag den 31. juli 2016

Siden sidst

Som nogle måske har lagt mærke til (og ellers er jeg den trælse type, der nu gør jer opmærksom på det), så har bloggen lagt øde de seneste uger, hvilket der er flere grunde til, tror jeg.

Det hele begyndte, da jeg startede i et fire ugers praktikforløb, fordi både jobcenteret og a-kassen helst så, at jeg kom igang med noget - omend bare for en kort periode.
Heldet var for en gangs skyld med mig og den lokale Arnold Busck kunne godt bruge mig for en stund. En ordentlig hverdag startede op igen og med fuldtids-praktik, var energien ikke til, hverken at blogge eller at læse som sådan.
Aftener og fridage er i stedet for gået med Gilmore Girls, afslapning og gode gåture *host* Pokémon Go *host*.
Endnu heldigere skulle det dog vise sig at jeg var, fordi egentligt kunne butikken godt bruge mig lidt længere og jeg står nu - langt om længe, efter et langt halvt år hjemme - med et fast arbejde, omringet af bøger, som jeg jo holder så meget af.



Dagene går så afsindigt hurtigt, men jeg er nu også ved at falde ind i en god rutine - både med jobbet og med at finde tid til folkene i mit liv, og derfor tror jeg også, at bloggen stille og roligt vil blive vækket til live igen.
Undervejs har jeg haft god tid og mulighed til at tænke over, hvad jeg egentligt vil med bloggen og det har været temmelig rart, lige at få en uplanlagt, men tiltrængt pause herfra. Ideer har jeg nok af og jeg håber også, at det er nogle jeg kan få indført og dermed få givet bloggen lidt nyt liv.
Jeg vil nok ikke blogge så fast/ofte, som jeg før har gjort, men jeg er her stadig og jeg er stadig meget interesseret i, at dele min bogglæde med jer derude!

Tak fordi I er jer, fordi I er så tålmodige med mig og fordi I følger med her på bloggen!

søndag den 26. juni 2016

'Forbandede Kærlighed' - Colleen Hoover

"Gud giver os det forbandede, så vi ikke tager det smukke i livet for givet." 

 


Titel: Forbandede Kærlighed. Forfatter: Colleen Hoover. Udgivelsesår: 2016 (originalt: 2014). Sidetal: 371. Forlag: Lovebooks.

Dette er et anmeldereksemplar fra Lovebooks.

Da Tate møder den hemmelighedsfulde pilot Miles Archer, er det langt fra kærlighed ved første blik. Det eneste, de to har til fælles, er en stærk gensidig tiltrækning, og snart indleder de et uforpligtende forhold kun baseret på sex. Det burde være den perfekte ordning for dem begge, for Tate har ikke tid til at have en kæreste, og Miles er slet ikke ude efter kærlighed. Spørgsmålet er nu blot, om Tate kan overholde de to simple regler, som Miles har opstillet for deres forhold: Stil ikke spørgsmål om min fortid. Forvent aldrig en fremtid. De tror, at de kan håndtere det, men de indser hurtigt, at de leger med ilden. For Miles bærer på en mørk hemmelighed, og som tiden går, falder Tate for den flotte og mystiske pilot. Og pludselig er intet særlig enkelt længere.

"Forbandede kærlighed" er en hjerteskærende og hed fortælling om kærligheden, når den gør allermest ondt.
 

Det er anden gang, at jeg læser 'Forbandede Kærlighed' af Colleen Hoover og læseoplevelsen blev kun endnu bedre, anden gang jeg læste den.
Jeg tror både det hænger sammen med, at den denne gang var på dansk og jeg derfor fik alle små detaljer med og også at jeg virkelig er hooked på den genre p.t..
I hvert fald var det fantastisk at vende tilbage til Tate og Miles' historie, og føle alt de følte endnu engang.

"Det sker ikke så tit, men når jeg synes, en fyr er lækker, kunne det være rart, hvis det skete med en person, jeg rent faktisk havde lyst til, at det skulle ske med." 

Vi følger skiftevis nutids-Tate, der kæmper en brav kamp for både at holde ansigt, men også for at vinde den dystre Miles og hans hjerte, der desværre er blevet muret inde, og så fortids-Miles, hvor vi lige så stille igennem historien får afsløret hvad der egentligt er sket med den lækre, men småbitre, mand og afsløringen er absolut hjerteskærende.

Forholdet mellem Tate og Miles er simpelthen brandvarmt og lækkert. Gnisterne flyver nærmest ud af bogen i så stort et omfang, at jeg nogle gange blev nervøs for, om bogen ville bryde i brand.
Sorgen og frustrationerne fra Miles' fortidsdel står i tydelig kontrast til den umiskendelige og hotte tiltrækning mellem de to i Tates fortidsdel.

Sammensætningen af bogen på denne måde, gør læsningen ekstremt spændende og en smule oprivende, hvilket skaber en både interessant, men også en virkelig smuk læseoplevelse.

Jeg har sagt det før og jeg siger det gerne igen: Hoover kan noget helt særligt og jeg bliver aldrig træt af, at forsvinde ind i hendes bøger. Ligeledes har Hoover skabt endnu en bog, jeg længe vil sukke efter, hvilket jeg, ligesom Jamie McGuire (hvis citat I kan se på sidste billede), mener er talent på højeste niveau.

"Jeg stirrer på hende, fordi hun endnu ikke har sagt noget, men hendes nik er det sødeste, en pige nogensinde har sagt til mig." 



Hvis I ikke var klar over det, er der også lige nu en filmatisering af bogen igang, hvor smækrelækre Nick Bateman skal spille Miles!!



lørdag den 18. juni 2016

'Make Good Art' - Neil Gaiman

"Life is sometimes hard. Things go wrong, in life and in love and in business and in friendship and in health and in all other ways that life can go wrong. And when things get tough, this is what you should do. 
Make good art." 



Titel: Make Good Art. Forfatter: Neil Gaiman. Udgivelsesår: 2013 (originalt: 2012). Sidetal: 80. Forlag: William Morrow.

In May 2012, bestselling author Neil Gaiman delivered the commencement address at Philadelphia’s University of the Arts, in which he shared his thoughts about creativity, bravery, and strength. He encouraged the fledgling painters, musicians, writers, and dreamers to break rules and think outside the box. Most of all, he encouraged them to make good art.

The book Make Good Art, designed by renowned graphic artist Chip Kidd, contains the full text of Gaiman’s inspiring speech.

Neil Gaiman og hans tale, 'Make Good Art', er simpelthen så ufattelig inspirerende. Jeg havde ikke forventet noget mindre, men jeg havde dog alligevel overvejet, hvor inspirerende manden kunne nå at være på 80 sider - svaret er meget!

Det er en utrolig kraftfuld tale, der gør læseren/lytteren opmærksom på, at alles eksistens er ekstremt vigtig og værdigfuld - for ingen kan gøre dét, som DU kan gøre.
Jeg følte mig i hvert fald helt opløftet efter at have læst og derefter hørt talen, og jeg er også helt sikker på, at det er én jeg vil vende tilbage til mange gange endnu. 

Selve bogens design er jeg virkelig vild med. Det er et lille fint kunstværk i sig selv, der gjorde læseoplevelsen en smule skør (med bogen vendt på hoved, fordi teksten var således, eller næsen helt inde i bogen, fordi teksten var så lille), præcis ligesom Gaimans andre bøger er tilpas pudsige og sjove. 
Det absolut eneste den fysiske bog mangler i forhold til den originale tale (som jeg har linket længere nede), er Neil Gaimans stemme som læser ordene højt. 

Det er uden tvivl en bog og tale, jeg synes alle bør læse og høre. Uanset om du kæmper med din uddannelse, dit job eller bare livet i sig selv, så er jeg ikke i tvivl om, at Gaimans ord i 'Make Good Art', er noget for dig.


"Go and make interesting mistakes, make amazing mistakes, make glorious and fantastic mistakes. Break rules. Leave the world more interesting for your being here."


søndag den 12. juni 2016

'Magonia' (Magonia #1) - Maria Dahvana Headley

"If you look at the sky that way, it’s this massive shifting poem, or maybe a letter, first written by one author, and then, when the earth moves, annotated by another. So I stare and stare until, one day, I can read it."



Titel: Magonia (Magonia #1). Forfatter: Maria Dahvana Headley. Udgivelsesår: 2015. Sidetal: 309. Forlag: HarperCollins.

Aza Ray is drowning in thin air. 

Since she was a baby, Aza has suffered from a mysterious lung disease that makes it ever harder for her to breathe, to speak—to live. 

So when Aza catches a glimpse of a ship in the sky, her family chalks it up to a cruel side effect of her medication. But Aza doesn't think this is a hallucination. She can hear someone on the ship calling her name.

Only her best friend, Jason, listens. Jason, who’s always been there. Jason, for whom she might have more-than-friendly feelings. But before Aza can consider that thrilling idea, something goes terribly wrong. Aza is lost to our world—and found, by another. Magonia. 

Above the clouds, in a land of trading ships, Aza is not the weak and dying thing she was. In Magonia, she can breathe for the first time. Better, she has immense power—and as she navigates her new life, she discovers that war is coming. Magonia and Earth are on the cusp of a reckoning. And in Aza’s hands lies the fate of the whole of humanity—including the boy who loves her. Where do her loyalties lie?

'Magonia' er mange ting. Den er original, den er nyskabende og den er smukt fortalt. Den er fyldt med eventyrlige personer og den har, hvis man ser bort fra fantasy delen, nogle realistiske karakterer, der er nede på jorden og har følelser og fornemmelser, der føles virkelighedstro og som man som læser kan relatere til, på et eller andet plan. 
Headley tilføjede en hel del magi og maler absolut smukke billeder i hovedet på læseren, samt gør det hele mere pudsigt og interessant med de forskellige skabninger hun skabt (f.eks. stormhajer (!!!), fuglene og himmelfolkets (det kalder vi dem lige) specielle bånd OG flagermus som sejl!). 

Derudover kunne jeg virkelig godt lide Aza, hovedpersonen, og hendes bedste ven Jason.
Aza er sassy, hun er bitter (hvilket er fair - hun er trods alt døende) og har den sarkastiske kant, som jeg virkelig nyder hos en karakter.
Jason er lidt sær, men på en god og interessant måde. Han er vedhængende, lidt af en detektiv og så en af de slags venner, vi alle burde have i vores liv.

"I'm dark matter. The universe inside of me is full of something, and science can't even shine a light on it. I feel like I'm mostly made of mysteries." 

Dog formåede bogen ikke at vinde mig over og selvom jeg ser, føler og er klar over ovennævnte ting, så var den bare ikke så fantastisk, som man ville have troet den ville være, med førnævnte faktorer. 
Tværtimod følte jeg mig en smule tabt bag en vogn, fordi forfatteren midt i sine smukke og fine vendinger og fortællinger, glemmer at sørge for, at læseren kan følge med. 
Jeg måtte genlæse sider og gå tilbage og skimte kapitler, fordi jeg alt for ofte havde fornemmelsen af, at jeg havde overset noget.
Headley har uden tvivl haft fat i noget med hendes ideer og plot, desværre fik hun, i mine øjne, bare ikke udført historien godt nok, eller udnyttet dens fulde potentiale.

Bogen er ikke som noget andet, jeg nogensinde før har læst og Headley skriver, som tidligere nævnt, magisk og malende. Det er uden tvivl det, der trækker læseoplevelsen op for mig. 
Derudover var bogen desværre langt fra hvad jeg havde håbet og forventet - ikke andet end smukt beskrevet, med et smukt cover. 

fredag den 10. juni 2016

'Hans og Grete' - Neil Gaiman

"Der var ikke noget sødt ved den gamle kvinde, ikke mere." 



Titel: Hans og Grete. Forfatter: Neil Gaiman. Udgivelsesår: 2015 (originalt: 2014). Sidetal: 48. Forlag: Høst og Søn.

Gaimans eventyr om Hans og Grete er en dyster fortælling om de to børn, som efterlades alene i den store, mørke skov. I John Kenn Mortensens karakteristiske illustrationer understreges uhyggen, og resultatet er et mørkt eventyr om hungersnød, sult og fortvivlelse - men også om to børns stædige kamp for overlevelse og tilgivelse af de voksne, som satte dem i den umulige situation.

'Hans og Grete' er en historie vi alle, stort set i hvert fald, kender og er vokset op med.
Det er en historie om desperate forældre, men modige og stærke børn - børn der for alt i verden vil være sammen med deres forældre og gør alt for at vise deres værd.

Lige som med 'The Sleeper and the Spindle' (læs min anmeldelse her), har Gaiman taget et gammelt kendt eventyr og genfortalt det med sine egne magiske ord og skriblerier. 
Desværre - igen lige som med 'The Sleeper and the Spindle' - fik jeg langt fra den magiske følelse i kroppen, som jeg normalt får med Gaimans andre bøger.

"Dagen svandt, tusmørket kom, og skyggerne krøb frem bag hvert eneste træ og tætnede og tyknede, indtil verden var en eneste stor skygge."

Jeg følte ikke at Gaiman tilføjede noget nyt, eller noget helt ekstraordinært til Hans og Gretes historie i denne omgang, så selvom historien var fin, var oplevelsen en anelse flad i sin helhed.


Illustrationerne var dog absolut fantastiske og John Kenn Mortensens tegninger, var uden tvivl noget af det, der gav lidt krydderi til historien. 
Illustrationerne var meget dystre og passer utroligt godt til Gaimans skriverier. Faktisk gav de mig lidt af den følelse, som Chris Riddels tegninger plejer at give mig - og en større succes, kan det vist ikke blive i mine øjne. 

Så alt i alt en ganske fin genfortælling, men som desværre ikke gav mig noget nyt på opleveren, andet end smukke tegninger på nethinden.