mandag den 27. marts 2017

Verdens Bogdag og Læs for Livet

"Happiness is only real when shared."


I 1995 udpegede UNESCO d. 23. april til at stå i bøgernes (og ophavsrettens) tegn og denne dag blev derfor til det, vi kender som Verdens Bogdag. En hel dag for bogelskere, en dag til at dele læseoplevelser og en dag til at fejre magien der gemmer sig blandt siderne.
I år er selvfølgelig ingen undtagelse og et virkelig fint og flot initiativ er blevet taget, som jeg gerne vil fremhæve.


I år har Læs for Livet - en non-profit organisation der indsamler bøger fra alle interesserede (private, forlag, forfattere, anmelder og flere) og samler disse bøger sammen til små biblioteker, der bliver doneret til institutioner for udsatte børn og unge - nemlig valgt at indgå et samarbejde med boghandlerforeningen og dermed boghandlere hele landet over, for at indsamle en masse bøger, der kan glæde disse børn og unge.

Jeg synes virkelig, at Læs for Livet gør et stort, flot og imponerende stykke arbejde og det er en organisation jeg selv har doneret bøger til ad flere omgange.
Sagen er dog den, at det ikke er alle steder i landet, det er muligt at indlevere bøger, således at de kommer i hænderne på Læs for Livet og det har indtil nu derfor været svært, i hvert fald for mig, at aflevere de frasorterede bøger fra reolen til dem.

Derfor klappede jeg selvfølgelig i mine små tykke hænder, da jeg fandt ud af, at Arnold Busck-kæden (og dermed min arbejdsplads) har valgt at indgå i samarbejdet i forbindelse Verdens Bogdag og dermed vil være med til at indsamle bøger til Læs for Livet. 


Det kommer til at foregå således, at man fra d. 24. april til d. 26. april kan indlevere alle sine brugte bøger til i hvert fald samtlige Arnold Busck-butikker - og helt sikkert også andre boghandlere (hvilke har jeg dog ikke styr på i skrivende stund) - bare de er i god stand og selvfølgelig er nogle du selv kunne forestille dig, en person på 0-23 år kunne være interesseret i at læse. 

Så står du med nogle bøger i overskud, eller er det ved at være tid til at rydde op i bogreolen og vil du gerne gøre en fandens god gerning? Så vil jeg gerne på det stærkeste opfordre dig til at aflevere disse bøger i enten din lokale Arnold Busck, eller en af de andre medvirkende boghandlere i perioden (eventuelt spørg din lokale boghandler, om de er med i arrangementet) og dermed være med til at skabe endnu flere biblioteker til udsatte børn og unge.

Selv har jeg allerede en god bogstak klar til det og jeg tænker bestemt også, at jeg skal igennem reolen endnu engang, før vi rammer Verdens Bogdag. 

"Det vigtigste er ikke hvad børnene og de unge læser, 
men at de læser. "
Citat fra Læs for Livets hjemmeside.

Hvis du vil læse mere om Læs for Livet, kan du gøre det lige her.
Derudover kan du også finde dem på Facebook her og Instagram her.

søndag den 26. marts 2017

Fokus på: Læsevanskeligheder hos unge

"The more that you read, the more things you will know. The more that you learn, the more places you'll go."


Vi er en gruppe bloggere, der i den kommende uge hver især har skrevet indlæg med fokus på læsevanskeligheder hos unge. Vi bogbloggere har alle vores kærlighed til bøger til fælles og vores mål er at inspirere potentielle læsere og give ideer til gode læseoplevelser og metoder at gøre læsningen lettere, til de, der har det sværere ved at få ordene på siden til at give mening.

I dette indlæg har jeg lavet en oversigt over, hvilke indlæg I kan finde, hos hvilke bloggere de vil være og hvornår på ugen de vil være der.

Mandag d. 27. marts vil Ea fra Chamberlains Bookcorner udgive 3 indlæg, der alle har med læsevanskelighed at gøre.
Ét indlæg vil handle om hendes egne erfaringer som ordblind og hvilke råd, hun har at give omkring det. Andet og tredje indlæg vil liste en del anbefalinger, som hun synes er gode i sig selv, men også til unge med læsevanskeligheder.

Tirsdag d. 28. marts vil Sofie fra Bogslottet have fokus på lydbøger, hvordan lydbøger kan være en stor hjælp for unge med læsevanskeligheder og hvordan de unge kan få adgang til lydbøger.
Sofie skriver blandt andet: Lydbøger er en fantastisk vej ind i litteraturen og en god måde at komme igennem nogle værker, der kan være svære i papirform.

Onsdag d. 29. marts får Irene fra Boghunden besøg af forfatteren Sandra Scwartz, der fortæller om hvordan det er at skrive bøger der er letlæselige, men som stadigvæk har en spændende handling for den unge læser. Derudover vil Sandra også bidrage med nogle anbefalinger af bøger, som hun synes passer til emnet.

Torsdag d. 30. marts skriver Karina fra Crossing Journeys om forskellige hjælpemidler, der kan gøre læsningen lettere for unge med læsevanskeligheder og hun vil også selv anbefale både serier og enkeltstående bøger i indlægget. 

Fredag d. 31. marts vil der her på bloggen være et indlæg med anbefalinger af bøger fra boghandleren. Jeg har haft mit kamera med på arbejde og har sammen med mine kollegaer fundet nogle bøger, vi ville anbefale til unge med læsevanskeligheder, af de bøger vi har i butikken her og nu - noget der viste sig at være en lidt større udfordring end forventet. 

Søndag d. 2. april vil der hos Rikke fra Flyv med mig være et lille interview med en bibliotekar fra Fredericia Bibliotek med fokus på læsevanskeligheder hos unge, samt et par anbefalinger. Derudover vil der også være nogle anbefalinger til god og let læsning fra Rikke selv.

Jeg glæder mig selv meget til at se, hvad mine medbloggere har fundet på og jeg er overbevist om, at det bliver en god og lærerig uge for os alle. 

torsdag den 23. marts 2017

'På kant med livet' - Jennifer Niven

"Da jeg begyndte at spise, var tabet allerede så stort, at det var, som om jeg slæbte rundt på hele verden. Så det var ikke, fordi det føltes tungere med de ekstra kilo. Det var, da jeg forsøgte at bære begge dele, at det blev for meget." 




Titel: På kant med livet. Forfatter: Jennifer Niven. Udgivelsesår: 2016. Sidetal: 420. Forlag: Alvilda.

Dette er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda.

17-årige Libby kæmper med sin fortid som ”USA’s tykkeste teenager”. Men hun har tabt sig og er mere end klar til at kaste sig ud i alt, hvad livet har at byde på: high school, venner og kærester. Alligevel har folk omkring hende svært ved at se, hvem der egentlig gemmer sig bag de mange kilo.

Jack er cool og sjov. Men i virkeligheden dækker den smarte facade over en ulykkelig hemmelighed: Jack kan ikke genkende ansigter – selv hans egne brødre er fremmede for ham. Så selv om alle tror, at de kender ham, kender han ingen. Og ingen får lov at komme tæt på ham.

Ikke før han møder Libby i en gruppe hos skolepsykologen. Lidt efter lidt finder de ud af at lægge deres vrede og sårede følelser til side og i stedet se – virkelig se – den chance for kærlighed, som ligger lige foran dem.


Jeg følte lidt, at denne bog var slut, før jeg overhovedet fik startet. Jeg læste hvert sekund jeg havde mulighed for det (og min pause på arbejdet varede måske, måske ikke, et par minutter mere end den egentligt bør, fordi jeg ikke kunne give slip), glemte vitterligt alt omkring mig og slugte den så hurtigt, at jeg blev helt overrasket. 
Det kom dog ikke bag på mig, for Niven har en helt særlig skrivemåde, der gør det umuligt for mig, ikke at blive fanget fuldstændigt.

"Hvis alle led af ansigtsblindhed, ville der være håb for de udstødte."

Historien om Libby og Jack var rørende, sjov, spøjs og rigtig god. Niven tager fat i nogle vigtige ting, som mange kæmper med: næstekærlighed og kærlighed til sig selv.
Hun hiver nådesløst fat i emnet mobning og nogle grove og grænseoverskridende situationer, der desværre ikke er et bud på god fantasi og hun gør det hammer godt.
Lige som i 'Som stjerner på himlen' behandler hun nemlig emnerne med omhu, men også ærligt og dét er en særlig evne hun har, som gør hendes bøger så fantastiske.

Jeg nød Libby og Jacks historie og, som tidligere nævnt, følte jeg, at den var væk i et blink og jeg er også glad for at have læst den.
Dog nåede historien bare aldrig et decideret højdepunkt for mit vedkommende, hvilket ikke betyder at bogen ikke er skøn, eller at dens budskab ikke er evigt vigtigt - for det er den. Skøn, god og vigtig.
Jeg blev dog, på trods af alt det, desværre bare ikke overrumlet af en 'wauw-følelse', hvilket jeg både havde håbet på og forventet.

"Vi ved aldrig, hvor lang tid vi har igen.
 Der er ingen garanti for i morgen. 
Jeg kunne dø lige nu, lige her. 
Jeg kunne slutte på et øjeblik."


tirsdag den 21. marts 2017

Gæsteblogger #6 - Nanna Lundgaard Arbøl

Fotograf: Cecilie Sund Kristensen

Mit navn er Nanna, jeg er 27 år gammel, digter og bosat i København.
Jeg ynder at drikke rødvin, gå i teatret og drikke kaffe. Tre ting, der rent økonomisk ikke altid stemmer overens med det studineliv, jeg fører. Men der kommer til gengæld en masse inspiration ud af det, og det skal man jo ikke kimse af.
Jeg læser til tegnsprogstolk og har derfor erfaret, at det er vigtigt, at have styr på mimik såvel som gestikulation. To ting, der også gør sig gældende i forhold til at gebærde sig rundt omkring i det offentlige rum - også når man (som mig) elsker at drikke rødvin og kaffe i omtalte rum, og måske endda i teatersammenhæng.

Det kan derfor ofte føles som en kaotisk dag på legeplads, for studinen, sådan at holde styr på følelser, proforma og (økonomisk) fornuft, men det er ikke helt umuligt. Det kræver bare en eller anden form for selvdisciplin, selvindsigt og sælsomhed. Og flere fredagsvibes på mandage. Heldigvis er jeg ikke blevet for gammel til at drømme.

Sociale medier: Instagram - Facebook


Dette gæsteblogger-tiltag, går ud på at gæstebloggeren modtager 3 ord (udvalgt med random-word-generator) og så skal skabe noget kreativt ud fra dem. Læs nærmere på det originale indlæg her og skriv endelig, hvis du har spørgsmål.

Nanna fik ordene:
· Snigende - analysere - forbundet ·



Fotograf: Cecilie Sund Kristensen

Mit hoved er en legeplads

Af: Nanna Lundgaard Arbøl, februar 2017

Mit hoved er en legeplads, hvor tankerne er børnene, der boltrer sig i den friske luft, i al slags vejr, med venner og fjender. Mit hoved er et virvar af sæsonprægede besøg, juicebrikker, amagermadder og papkrus med dampende to-go-kaffe. Sandkasserne er mit kvivksandshul. Dér, hvor mine tanker står i stampe. Dér, hvor der ligger begravede skatte og knuste organer. Og jeg kan ikke altid finde ud… af, om jeg kan lide fornemmelsen af disse opløsninger eller ej. Sommetider vil jeg allerhelst befinde mig på rutsjebanen. Dér, hvor mine følelser leger. Dér, hvor der er risiko for at få småsten op under blusen, når man rutsjer på maven. Dér, hvor tiden forsvinder og farten bliver altafgørende for min opfattelse af dét nu, jeg var rædselsslagen for lige før.

Men der findes også dage, hvor jeg ikke vil rutsje. Dage, hvor jeg er møghamrende bange for at dø, før jeg overhovedet får levet. Sådan rigtigt. Sådan virkelig levet. På den der måde, hvorpå man virkelig føler, at nu - nu - har jeg levet, nu har jeg oplevet noget, der er værd at skrive hjem om. De dage opholder jeg mig allermest på vippen. Vippen er mine humørsvingninger. De ligger i revnerne i træet, i metalhåndtagets kulde. De er over det hele; splinterne i mine fingre, i mine nøgne baglår. Men jeg kan ikke lade være med at ville vippe. Jeg bliver nødt til at vippe. Lige indtil, jeg har brug for at være vægtløs igen. Det hænder. Ofte. Den vægtløse hungren kommer snigende, som forårsregnen over picnictæpperne. Som den kolde fornemmelse, våde sokker efterlader i gummistøvler. Og så kommer jeg i tanke om det. Jeg vil for alt i verden hellere flyve. Over sand, over tage, over alt dét, jeg ikke kan overkomme lige nu.

Gyngerne er mine spontane følelsesudbrud, dem jeg aldrig rigtigt kan kontrollere. Og skulle det ske, at de gynger i takt, så er det en verdenssensation. Noget, der burde honoreres. Eller i hvert fald bare anerkendes. De dage, indgraverer jeg selv stjerner i barken på legepladsens birketræ. En afmærkning, der skal minde mig om styrke og knoglemarv, når jeg føler, at alt smuldrer. Og det hænder altså også. Så gynger jeg bare lidt højere. Gyngestativet er mit skellet; dét, der holder mig oppe og fastholder mig, selvom jeg på nært hold er gået fra hinanden og har mistet forstanden, et sted mellem legehus og hinkeruder. Især når jeg har kravlet på klatrevæggens sten. De sten, der udgør alle mine forliste forhold og sommerflirts, mine engangsknald og Tinder-dates, som jeg bruger som afsæt for at komme videre og endnu højere op. Imens mine drømme, gemmer sig i buskadset ovre i hjørnet, længst væk fra den asfalterede boldbane, der er hudafskrabningerne på mine knæ. Der ligger de, drømmene, og venter på at gå i opfyldelse. Som erantisser venter på solskin og mælkebøtter på regn. Søndagslegedates er ikke altid ukomplicerede.

Jeg er 117 steder på samme tid, imens jeg slet ikke bevæger mig. Jeg hænger med hovedet nedad, henover metalstativet, der mest af alt minder mig om Tivoliture og brækreflekser. Der hænger jeg og gemmer mig bag mit løse hår, bag mit private forhæng, imens børnene boltrer sig omkring, inden i, over og under mig. Som var jeg et offentligt område, et solstrejf i en vandpyt på en februardag. Som var vi alle sammen forbundne og nødvendige. En del af noget større, der holder hjulene i gang og kunstnerne på spidsen. Som var vi levende beviser på momentær udødelighed. Men jeg kan også blot analysere for meget. Jeg kan også se for meget og føle for meget. Jeg kan også bare tænke for meget i metaforer og nostalgiske stemninger. Mit hoved kan ligeså godt være en losseplads, et krejlermarked eller en SuperBrugs. Det er det måske i morgen. Men i dag vælger jeg at lege. I hvert fald lidt endnu.




søndag den 19. marts 2017

'Haabet' - Mich Vraa

"Kongen blev slavehandler. Fruen i Bredgade nippede til sin te. De fromme danske bedsteborgere lukkede øjnene."



Titel: Haabet. Forfatter: Mich Vraa. Udgivelsesår: 2016. Sidetal: 416. Forlag: Lindhardt og Ringhof.

I det herrens år 1787 udbryder et blodigt oprør på slavefregatten Haabet. De sorte slaver i lastrummet har momentarisk fået overtaget og under dæk er to kvinder i de desperate menneskers vold: kaptajnens og den nygifte skibslæges unge hustruer. Inden slaveoprøret brutalt slås ned, har det ændret en række menneskeskæbner for altid.

"Haabet" er en grum beretning fra en tid da Danmark skabte ny velstand på slavernes arbejde i de vestindiske sukkerplantager. Romanen bringer en af de mørkeste tider i Danmarks historie frem i lyset med en fortælling om kynisk udnyttelse og ufattelig ondskab, men også om kærlighed og overlevelse under umulige vilkår.


"Lykken er ikke nødvendigvis tryghed og frihed."

'Haabet' handler på mange måder om håb, men på mindst lige så mange måder, hvis ikke flere, om manglen på samme. 

Den er stykket sammen af breve og dagbogs/logbogsnotater, så man som læser får de dybeste tanker og inderste følelser fra de forskellige fortællere med og på den måde kommer læseren helt tæt på den grusomme, dog fandens gode og vigtige historie.

Den er absurd barsk og jeg ville sådan ønske, at det ikke var en historie, der er inspireret af virkelige hændelser og jeg kan få helt mavepine over at tænke på, at disse realiteter ikke ligger længere ud i fortiden, end de rent faktisk gør.

"Og jeg ser mig i spejlet her og ser en hvid mand. Og jeg væmmes."

Normalt når jeg læser bøger, som jeg finder gode eller interessante, læser jeg dem så hurtigt som muligt. Med 'Haabet' var det dog anderledes og det har faktisk taget mig næsten en måned(!) at få den læst færdig. Flere gange har jeg måttet lukke bogen sammen og finde de mest kærlige og sjove romancer frem, bare for at få lidt lys ind i kroppen igen. 

Det betyder absolut ikke, at jeg ikke var fanget af Vraas ord. At jeg ikke fik både tårer i øjnene, kuldegysninger og til tider endda også kvalme, af de barske realiteter, som bogen fremviser. 
Men netop denne grumme, realistiske og barske sandhed, gjorde mig også ufattelig tung om hjertet. 


Det er en virkelig spændende bog, der absolut sætter en masse ting i perspektiv. Den viser hvor hurtigt et godt menneske, kan blive til et monster og hvad desperation og frygt for det ukendte, kan gøre ved os.
Jeg er imponeret over Vraa. Over at det var ham muligt, at få skrevet alle disse ord ned og jeg har en dyb respekt for at han har gjort det.


Som Vraa selv skriver i efterskriftet: "Haabet er fiktion. Men jeg mener ikke der sker noget i romanen som ikke kunne være sket i virkeligheden i årene omkring 1800." Og det er en skræmmende tanke, men samtidig fremhæver det også, hvor vigtigt det er at huske på, at vi alle er mennesker, uanset hvor vi stammer fra.

"Slaverne er døde; deres massaer er døde. Vi har forskellig hudfarve, men vi er bare mennesker."

fredag den 17. marts 2017

'Fantastic Beasts and Where to Find Them: The Original Screenplay' - J.K. Rowling

Jacob:
"Newt, I don't think I'm dreaming."
Newt:
"What gave it away?" 
Jacob:
"I ain't got the brains to make this up."



Titel: Fantastic Beasts and Where to Find Them: The Original Screenplay. Forfatter: J.K. Rowling. Udgivelsesår: 2016. Sidetal: 294. Forlag: Little, Brown Book Group.

Explorer and Magizoologist Newt Scamander has just completed a round-the-globe trip in search of the most rare and unusual magical creatures. Arriving in New York, he intends his stay to be just a brief stopover. However, when Newt's case is misplaced and some of Newt's fantastic beasts escape into the city, it spells trouble for everyone…


Jeg var lykkelig, da jeg sad i biografens bløde sæder og så 'Fantastic Beasts and Where to Find Them', sukkede over Eddie Redmaynes skønne (og skøre!) karakter, Newt, blev småskræmt af Colin Farrells lidt hårdføre karakter, Graves, og grinede over Dan Foglers gennemførte rolle som no-majen Jacob.

Jeg forsvandt ind i en fantastisk fortælling om fantastiske væsener, fyldt med fantastiske karakterer og en hulens masse fantastiske effekter. Konklusionen er her, hvis I var i tvivl, at det var ret fantastisk.
Manuskriptet kan selvfølgelig ikke måle sig med den ægte magi på skærmen (en sætning, jeg ikke siger ofte), men det var alligevel en ret god læseoplevelse. 

Jacob: 
"Tell me - has anyone ever 
believed you when you told 
them not to worry?"
Newt:
"My philosophy is that 
worrying means you suffer 
twice."

Alt det fik jeg lov til at genopleve mens jeg læste manuskriptet til filmen. Jeg blev suget direkte tilbage ind i New Yorks gader og sammen med Newt, Tina, Jacob og Queenie forsøgte jeg atter at løse den store gåde med de undslupne væsener og den dystre kraft, der terroriserede byen.
Jeg havde intet problem med at danne mig billeder af historien - hele filmen kørte jo forbi mine øjenlåg: igen både fniste og fnøs jeg igennem mig en masse scener, sukkede og gjorde store øjne ved de de mere følelsesladede eller skræmmende af slagsen og lod mig atter indhylle af J.K. Rowlings enestående magi.

onsdag den 15. marts 2017

'Dømt ude' (Off-Campus #3) - Elle Kennedy

"Jeg havde en dårlig dag, og du var den første, jeg ringede til.
Det er simpelthen for vanvittigt at sige højt. Men jeg kender mig selv. Jeg kan mærke, at jeg er ved at falde i kæreste-bjørnefælden, og den er jeg simpelthen nødt til at træde ud af, inden den klapper sammen om mit stakkels, hjælpeløse hjerte."



Titel: Dømt ude (Off-Campus #3). Forfatter: Elle Kennedy. Udgivelsesår: 2016. Sidetal: 357. Forlag: Flamingo.

Allie Hayes har en krise. Dimissionen lurer lige om hjørnet og hun aner ikke, hvad hun skal stille op med sig selv efter college. Det bliver ikke bedre af, at hun netop er kommet ud af et længevarende forhold og stadig slikker sårene efter bruddet. Selvom hed rebound-sex helt sikkert ikke er svaret på hendes problemer, er den lækre ishockeyspiller Dean Di-Laurentis umulig at modstå. Men selv om hendes fremtid er uvis, er hun dog overbevist om, at Kongen af Engangsknald ikke figurerer i den. 

Dean er vant til at få det, han vil. Piger, gode karakterer, piger, anerkendelse, piger … Han er damernes mand og han har endnu ikke mødt en kvinde, der er immun overfor hans charme. Men så møder han Allie. På bare en enkelt nat vender den bramfrie blondine op og ned på hans verden – og nu vil hun bare være venner? Men slaget er ikke tabt endnu og Dean skruer helt op for charmeoffensiven. Men da hans liv tager en uventet drejning, indser han, at det måske er på tide at holde op med udelukkende at fokusere på scoringen … og i stedet sætte alt ind på kærligheden. 


Elle Kennedy er simpelthen en gudinde, når det kommer til at skrive sjove, søde, hede og følelsesmæssige bøger og 'Dømt ude' var ingen undtagelse! 

Vores ene hovedperson, Allie, er simpelthen så skøn. Hun er en god portion selvstændig, men kan stadig godt erkende, når hun har brug for andre (læs: Dean), hun er emotionel, men samtidig også i stand til at være virkelig sassy, når hun føler for det og så er hun ikke bange for at være en kvinde med behov.
Vores kære Dean havde jeg det dog lidt sværere med, fordi han i starten var denne lidt stereotype og klichéagtige fyr, der er lidt løs på tråden og det fik mig virkelig til at cringe i starten.
Dean viser sig dog hurtigt at være denne store stærke machomand - lidt Me, Tarzan - You, Jane agtigt, på den helt vildt lækre måde og det opvejede lidt for hans tidligere opførsel.

""Jeg sagde jo, min far sørgede for, at jeg gik til selvforsvar.""Nå, men respekt til din far for at sørge for, at du kan passe på dig selv. Efterfulgt af et fuck dig til din far for at gøre dig til et dødbringende våben.""

Måden deres forhold udviklede sig på var helt ekstremt smuk. Deans uendelige (og igen: hotte!) beskyttertrang overfor Allie og Allies tillidsudvikling var simpelthen så kær og gjorde virkelig historien til endnu en god læseoplevelse og deres kærlighed til denne fine og skrøbelige sag, som man ikke kan undgå at holde af.

Kennedys skriverier er seriøst vidunderligt vanedannende og jeg sluger hendes ord et efter et og bøgerne ligeså.
Bøgerne om hockey-drengene og hvordan de en efter en finder kærligheden er simpelthen så gode og jeg glæder mig til at læse den næste udgivelse, 'Kamp til stregen', der udkommer idag!